Arbejdsskader bremset

Alle klagede over smerter i skuldre, nakke og håndled. Men hospitalets fysioterapeuter ville ikke hjælpe. Så ville resten af de ansatte komme myldrende, mente de.

Afdelingssygeplejerske Margrethe Holm og hendes personale på den gamle fødselsanstalt på Århus Kommunehospital havde myoser i hobetal fra deres arbejde som anæstesisygeplejersker. Selv blev hun opereret for en skade i skulderen.

Da afdelingen flyttede ud til Skejby Sygehus for et par år siden, gentog mønstret sig, især pga. ''de hurtige anæstesier'' i gynækologisk ambulatorium, hvor anæstesien gives med håndholdt maske. Sygemeldingerne tårnede sig op. Ud over smerter i leddene klagede sygeplejerskerne nu også over hovedpine.

I dag er der ved at være has på problemerne takket være et samarbejde med sygehusets ergonomikonsulent Birgitte Rames, som har været inde med indtil flere løsningsforslag.

''Anæstesisygeplejerskerne burde have haft flere hold arme som de indiske guder. Så kunne nogle af generne have været undgået,'' siger hun galgenhumoristisk.

''Men med et arbejdsfelt, der strakte sig over 250 grader pga. narkoseudstyrets placering, var der ikke noget at sige til, at det gik galt.''

Et andet problem var lejet. Når indgrebene skulle foretages (provokerede aborter, udskrabninger mv.), så blev lejet skubbet fremad, og resultatet var, at anæstesisygeplejersken fik det ind i maven.

Der var også problemer med injektomat og arbejdshøjde. Rækkeafstanden var for lang, når der skulle gives medicin, og højden var simpelthen bestemt ud fra operatørens.

Birgitte Rames og sygeplejerskerne fandt i fællesskab frem til en løsning af problemerne med forandring af operationslejet, omplacering af udstyr, nye stole, injektomat på stativ med hjul og med tilpas lange ledninger, drop i venstre hånd i stedet for højre, fordi det giver mindre rækkeafstand, og endelig kun én arbejdsdag ad gangen i ambulatoriet.

Kunne have forebygget

''Jeg har arbejdet som anæstesisygeplejerske siden 1971, så jeg er en gammel rotte i faget. Derfor kender jeg også til de skader, der kan opstå, og er af den grund lydhør over for klager,'' siger Margrethe Holm.

''I dag er arbejdet ikke så hårdt, som det har været, men dårlig indretning af arbejdspladsen og som i vores tilfælde mange anæstesier med håndholdt maske giver gener i det lange løb. Derfor er jeg meget glad for samarbejdet med Birgitte Rames. Jeg ville ønske, at jeg havde kendt til hendes eksistens, da vi flyttede herud, for så kunne vi have forebygget nogle af generne ved selve indretningen af arbejdspladsen. Nu fik vi nogle dårlige arbejdsrutiner, og de kan være utroligt svære at ændre,'' siger hun.

Sygemeldingerne begyndte dog først for alvor, da personalet blev inddraget i de mange korttidsanæstesier på ambulatoriet. Derfor

Side 21 

skulle der også en omorganisering af arbejdet til, så det blev fordelt på mange hænder over ugens løb. Optimalt kun med en enkelt dag ad gangen.

''Det er selvfølgelig ikke altid muligt,'' siger Margrethe Holm.

''I øjeblikket har en af sygeplejerskerne en skinne på håndleddet, en anden har ondt i ryggen osv. Det giver afbræk i arbejdsplanen, så andre må tage flere vagter i ambulatoriet.''

Når løsningen på afdelingens problemer er så vellykket, skyldes det ikke mindst samarbejdet mellem afdelingsledelse og ergonomikonsulent:

''Det er helt afgørende at have opbakning til problemløsningen fra lederen. Margrethe Holm var både aktiv, vedholdende og implementerende. Det giver grobund for forandringer,'' fastslår Birgitte Rames.

Margrethe Holm:

''Løsningen af problemerne var rent økonomisk en billig omgang. Det primære var egentlig nogle nye og nemmere arbejdsrutiner."