Boganmeldelser

VERDEN ER MERE END OPLEVELSER

David Favrholdt

Filosofisk codex
Om begrundelsen af den menneskelige erkendelse

København: Gyldendal 1999
368 sider, 350 kr. 

Filosofiprofessor David Favrholdt lader tankerne få hvile. Favrholdt gør op med vore dages relativisme og skepticisme og bryder således med den filosofiske tradition fra Descartes, Locke, Berkeley, Hume og Kant. Han problematiserer den dominerende filosofiske menneskeopfattelse, der lægger vægt på, at mennesket er et tænkende og sansende, men i øvrigt passivt væsen. Det må også medtænkes, at mennesket har en krop og livet igennem er et aktivt handlende væsen.

Favrholdt giver en grundig og overbevisende kritik af fænomenalismen, hvilket vil sige troen på, at oplevelser er det eneste eksisterende. Han tager udgangspunkt i spørgsmålet: Hvorfor er vor erkendelse ikke bare oplevelser? For det første hævder han, at vi ikke kan tale om oplevelser, uden at der må være et subjekt, der har dem. ''Du, som læser denne tekst lige nu, fornemmer ­ forhåbentlig ­ at du ikke er identisk med teksten, men står uden for den og er ''et eller andet,'' et jeg, der læser den.'' For det andet er der oplevelsesfejlslutningen, der er en mere generel kritik af fænomenalismen. Eftersom fænomenalismen antager, at vi kun kan fastslå eksistensen af det, vi kalder fysiske genstande, gennem vore oplevelser, så er fysiske genstande ikke andet end oplevelser eller mulighed for oplevelser. Favrholdt kalder dette for en fejlslutning, fordi man forveksler udsagn om, hvad noget er, med, hvordan vi erkender det. I sidste ende ville det betyde, at min egen krop ikke er andet end et bundt af oplevelser.

Favrholdt tager også afstand fra social konstruktivismen. Social konstruktivismen går ud på, at forskerne er med til at konstruere verden ved at omslutte den i specifikke begreber. Jeg mener stadig, konstruktivismen har betydning, men den kan ende i helt absurde forestillinger om, at verden kun er, som vi kan beskrive den. Favrholdt argumenterer imod konstruktivismen ved at hævde, at visse grundbegreber er fælles på alle tungemål. Der er med andre ord et fundamentalsprog, der indeholder en række grundlæggende begreber som menneske, regn, hånd, fingre, i går, i dag osv.

Favrholdt antager altså, at der er en virkelighed, der er uafhængig af mennesket og dets bevidsthed. Alle mennesker er underlagt de samme betingelser for erkendelsen og beskrivelsen af den. Som eksempler trækker han en række ord frem, som, han mener, er grundbegreber på alle tungemål. F.eks. benytter alle filosoffer, der skriver om begrebet tid, ordene før, nu, efter og samtidig med. De bruger dem ikke på samme måde, og de mener ikke det samme om fænomenet tid, men de benytter de samme begreber.

I forhold til f.eks. faget antropologi tales der ikke om fundamentalsprog. Men ingen antropolog ville drømme om at studere andre samfund, hvis de ikke mente, at de kunne forstås. Det er selvfølgelig ikke det samme som at fastslå, at mennesker er ens, eller at de tillægger ord, sætninger, handlinger, tavsheder og passivitet samme mening. Sne, hjerte, far og mor etc. betyder ikke det samme i dansk sammenhæng som i en tyrkisk. Men vi kan forstå andre mennesker, fordi vi investerer vores egen menneskelighed i dem og søger at blive opmærksom på og forkaste de forforståelser, vi har med os.

En af Favrholdts pointer er, at vi ud over at have en sansemæssig og tænkende tilgang til vore omgivelser også har en handlingsmæssig. Ved den handlingsmæssige tilgang til vore omgivelser forstår Favrholdt en kropslig adfærd, hvor en person ved hjælp af bevægelser, som hun/han udfører med eller uden hensigt, ændrer sine handlemuligheder og perceptionsmuligheder. Det kan dreje sig om at sparke til en bold, at dreje hovedet, at børste tænder, at tage telefonen, at række ud efter klokkesnoren på sengehesten osv. Disse legemlige handlinger kan ikke reduceres til serier af oplevelser, som fænomenalisterne hævder det. ''Filosofisk codex'' burde interessere de sygeplejersker, der i en årrække har plæderet for en sansemæssig erfaringstilgang til sygeplejen, bl.a. fordi bogen lægger vægt på, at det også er gennem vore handlinger, vi erfarer, hvad vi kan gøre, og hvad vi ikke kan gøre. Derved bliver det muligt at forkaste diverse dikotomier som instrumentel og ekspressiv sygepleje. I stedet skal vi holde fast i, at vores tilgang til omgivelserne altid indeholder en uadskillelig sansemæssig, tænkende og handlingsmæssig erfaring.

''Filosofisk codex'' er velskreven, debatskabende, nysgerrighedsbefordrende og nattesøvnsforuroligende, og humoren flyder som en understrøm af forskellig styrke. Lyt blot til denne sekvens om Columbus' opdagelse af Amerika: ''Det, som Columbus stødte ind i, er et kontinent, som ligger på ruten mellem Europa og den del af Asien, som han troede, at han kunne nå uhindret frem til. Det var en fysisk-geologisk dannelse, han stødte ind i ­ ikke en social konstruktion.''

Af Helle Ploug Hansen, antropolog og sygeplejerske, lektor og studieleder ved den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse, Syddansk Universitet, Odense.

SOCIALPSYKIATRI OG BORGERRETTIGHEDER

Erik Adolph, Mogens Blæhr, Jytte Faureholm, Per Hensen, Knud Ramian, Tor Sundberg

Socialt arbejde med sindslidende

En basisbog ­ 2. udgave
Århus: Forlaget Systime 1999
158 sider, 140 kr. 

De politiske vinde blæser i retning af større integration mellem hospitals- og socialvæsenet. For mange psykiatriske sygeplejersker er der derfor ingen vej uden om at sætte sig ind i grundlaget for socialt arbejde med sindslidende. Denne bog er glimrende til formålet. Den henvender sig bl.a. til medarbejdere fra hospitalspsykiatrien, som er beskæftiget med socialt arbejde, eller som har et tæt samarbejde med området, og her kan de få afklaret, hvordan det adskiller sig fra hospitalspsykiatrien.

Forfatterne, fem psykologer og en socialrådgiver, har stor indsigt i socialpsykiatrien. Da socialpsykiatrien er i en udviklingsfase, hvor den arbejder på at finde sit grundlag, skal bogen opfattes som forfatternes bidrag til diskussionen om, hvad grundlaget for socialt arbejde er. Socialt arbejde bygger ikke på en fælles teori, men er funderet på forskellige teorier og anvender metoder fra flere fagområder. Fundamentet er derimod, at det enkelte menneskes lovmæssige borgerrettigheder bliver tilgodeset, og at der arbejdes på at fremme mulighederne for livskvalitet. De sindslidendes liv er i centrum, ikke deres lidelser, og kvaliteten af indsatsen er baseret på den sindslidendes egen forståelse af det gode liv. Den sindslidende er specialisten, og fagpersonens faglige ambitioner skal vige for den sindslidendes ønsker, hvis der er uoverensstemmelse mellem de to indfaldsvinkler. I socialpsykiatrien har flere forskellige faggrupper hver deres forestilling om, hvad der er bedst for den sindslidende. I mange tilfælde vil disse kvalitetsopfattelser kollidere, og en fordomsfri dialog, baseret på tillid og respekt, vil være eneste farbare vej, da der ingen endegyldige løsninger findes.

Bogen kommer vidt omkring. Den beskriver, hvordan socialpsykiatrien er organiseret og hvorfor, og gennemgår lovgivningen omkring boformer, støtte-kontaktpersoner m.m. Forfatterne giver en god indføring i det sociale arbejde med sindslidende, men beskæftiger sig ikke meget med de forskellige teorier og metoder, som kan benyttes i socialpsykiatrien. Til gengæld er der mange overordnede betragtninger om socialt arbejde, og hvad der psykologisk og socialt er karakteristisk for det sindslidende menneske. Bogen henviser til en lang række basisstof inden for området.

Af Jørn Eriksen, ledende centersygeplejerske, Distriktspsykiatrisk center Brønshøj. 

TEENAGESYGDOMMEN

Maria R. Bergström, Christopher Gillberg, Carina Gillberg

Nervøs Spisevægring

Oversat fra svensk af Christina Bojlén
København: Gyldendal uddannelse 1999
168 sider, 168 kr. 

Nervøs spisevægring forekommer hos én ud af 100 piger, og én ud af 1.000 drenge, og otte ud af 10 tilfælde debuterer i teenageårene, og det ser ud til, at antallet af meget unge, der får sygdommen, er stigende. Det centrale problem ved nervøs spisevægring er, at personen nægter at holde en minimalvægt, er utrolig bange for at tage på i vægt og fremviser en tydelig forstyrret kropsopfattelse eller fornægtelse af alvoren i den aktuelle, ekstremt lave vægt. Ofte begynder nervøs spisevægring med, at personen i kortere eller længere tid spiser mindre. Efter et vægttab på 5-6 kg ser personen ikke glad ud ved spisebordet, sidder og stikker til maden, der ofte er sorteret i ''slags'' på tallerkenen, og det tager længere og længere tid at spise. Personen begynder at kontrollere, hvad de øvrige familiemedlemmer spiser. Samtidig vokser fornægtelsen af egen spiseforstyrrelse, og lodrette løgne om fødeindtagelse bliver mere og mere almindelige. Parallelt hermed er personen overdrevent fikseret på at tilberede mad til resten af familien og står ved siden af og kontrollerer, at de andre spiser op. Rædslen for at tage på i vægt er nærmest psykotisk, skrækken for at tage på stiger for hvert tabt kg.

Forfatterne, tre svenske læger, gennemførte i Gøteborg en undersøgelse af 4.300 børn i en bestemt årgang. Her blev fundet 50 piger og en dreng med spiseforstyrrelse. Gøteborg-undersøgelsen og forfatternes kliniske erfaring gennem 20 års arbejde med unge med spiseforstyrrelser danner grundlaget for denne bog.

Syndromet nervøs spisevægring præsenteres ved et historisk tilbageblik, forekomst, fysiske, psykiske og depressive symptomer og tvangssymptomer, og der redegøres for fysiske komplikationer, der ikke forsvinder ved vægtøgning. Årsagssammenhængen diskuteres indgående med udgangspunkt i eget materiale og internationale forskningsprojekter, hvor følgende faktorer nævnes: præprogrammerede biologiske overvejelser, psykologiske pubertetskriser, manglende evne til at håndtere den pubertære aggressivitet rationelt og acceptabelt samt depressive tilstande i teenageårene. Forfatterne redegør og argumenterer for afgrænsningen til andre psykiske lidelser samt vigtigheden af neuropsykiatrisk og neuropsykologisk undersøgelse meget tidligt i sygdomsforløbet.

Behandlingen foregår både ambulant og på hospital, og det er yderst vigtigt, at behandlingsapparatet tilpasser sig de sygdomsramtes behov. Sæt en stopper for udsultningen og udarbejd en plan for langsom vægtøgning. Herudover er behandlingen flerstrenget: familieterapi, individualterapi, pædagogisk behandling, forældresamtaler og ren medicinsk behandling.

''Nervøs spisevægring'' er seriøs, saglig og veldokumenteret og henvender sig til pædagoger, sygeplejersker, læger, pårørende og den syge selv, som alle vil få udbytte af at læse bogen.

Af Anna Winkel, ansvarlig praktikvejleder, Klintegården, Frederikssund. 

NÅR FANTASIBARNET BLIVER VIRKELIGT

Daniel N.Stern, Nadia Bruschweiler-Stern, Alison Freeland

En mor bliver til

Oversat fra amerikansk af Bjørn Nake
København: Hans Reitzels Forlag 1999
211 sider, 225 kr. 

Gennem de sidste 2-3 årtier siden bl.a. psykolog Else Christensens forskning (''Fra to til tre'') har vi vidst, at en stor del af parforholdene ødelægges, når der kommer et barn, også selvom barnet er planlagt og ønsket. Bekymring og ansvarlighed kommer til at præge hverdagen, vi kan ikke bare pakke kufferten og rejse til fjerne mål med en times varsel. Som mor får man en ny identitet. En proces er sat gang, som forandres i takt med, at barnet vokser op, kommer i skole, flytter hjemmefra osv. Fra nu af er man altid mor.

Hvorfor er det en fornøjelse at læse en bog, der blot bekræfter, hvad man selv har oplevet, og som umiddelbart giver en aha-oplevelse? Fordi verden jo ikke er så enkel endda, og vi her finder en del af forklaringerne på, hvorfor så mange parforhold ikke holder til at få barn. Ikke kun i tilfælde, hvor barnet er født for tidligt eller er handicappet, men ved sunde velskabte børns fødsler. Her er meget at lære om kvindens psykologiske udvikling, når hun bliver mor. Hvordan handler kvinden f.eks. i parforholdet? Lader hun manden blive far, eller mener hun, at barnet er hendes ansvar, og at hun bedst ved, hvordan bleen skal sidde, eller hvilke farver i barnets tøj der matcher. Kvinden kan f.eks. opleve jalousi, hvis faderen ser ud til at være bedre til at være sammen med barnet, uafhængigt af farven på barnets dragt. Hun forventer, at han skal være det støttende netværk, men hvordan skal han kunne give kloge råd og være den store opmuntrer, når han selv er lige så ny og uvidende i rollen som far, som hun er som mor. Der kommer ubalance i forholdet, dominans og konkurrence, og det lider alle tre under.

Begge skal tilpasse deres nye identitet som forældre til karriere og ægteskab, men også til egen stilling i hver deres opvækstfamilie og i forhold til venner, fritid og hobbyer, i det nære fællesskab og samfundet. Det er moderskabets (og faderskabets) tilpasningsfase.

Daniel Stern, professor i udviklingspsykologi og spædbørnsforskning, har i samarbejde med sin kone, der er børnelæge, og en freelanceskribent skrevet ''En mor bliver til.'' De har beskrevet moderskabets udvikling fra de første fantasier under graviditeten, hvor psyken er et værksted, hvor fremtiden om og sammen med barnet sammensættes og bearbejdes. Enhver mor konstruerer mentalt barnet ud fra sine håb og drømme. Det præger siden omgang og opdragelse af barnet. Når barnet er født, griber vi ned i repertoiret af personlighedstræk fra egne livserfaringer og vælger nogle at tillægge spædbarnet. Det samme gør professionelle omsorgsgivere. Hvis barnet fødes for tidligt, har moderen ikke haft tid til at gøre sit fantasibarn færdigt. Det kan skabe en konflikt mellem det nu virkelige barn og moderens ikke færdiggjorte idealiserede barn til stor skade i tilknytningsprocessen. Den egentlige fødsel af barnet gør os til mor, men den psykiske moderudvikling er først lige startet.

Af Karin E. F. Holm, jordemoder, sundhedsplejerske, stud.psych. og MPH-studerende. 

ARGUMENTER FOR TIDLIG FOREBYGGELSE

Per Hove Thomsen (red.)

Psykiske sygdomme og problemer hos børn og unge

København: PsykiatriFondens Forlag 1999
340 sider, 180 kr. 

Set fra et mentalhygiejnisk perspektiv er der gode grunde til at bruge flere ressourcer på den forebyggende indsats over for børn og unge. Psykiske problemer i barndom og ungdom kan have en gennemgribende og uheldig effekt på den mentale sundhed senere i livet.

De springende punkter i debatten om børn og unges mentale sundhed er argumentationen for, hvad børn og unges grundlæggende behov består i. Kun ud fra påviste behov kan man påpege mangler og kræve flere ressourcer til området. Det er dette omfattende projekt, PsykiatriFonden deltager i gennem denne bredt anlagte antologi, skrevet af et tværfagligt hold forfattere, hovedsageligt psykiatere og psykologer. Antologiens bredde og styrke ligger i de meget forskellige indlæg (26 kapitler), der spænder fra traditionel sygdomslære over polemiske og debatterende syn på børns vilkår i det moderne samfund til beskrivelser af behandlingsmetoder. Ud over det klart politiske sigte er bogen skrevet for forældre og sundhedspersonale på området.

Jeg vil fremhæve kapitlet: ''Kønsforskelle hos børn og unge'' af overlæge Gideon Zlotnik. Idet drenges nervesystem udvikles langsommere end pigers, bliver der en markant biologisk forskel på måden, de to køns hjerner fungerer på, og dermed også på de problemer, de to køn møder i samfundet. Drengene er biologisk set det svage køn og i langt højere grad sårbare for uheldige påvirkninger. De kønnede forskelle er i dette lys lige så vigtige som de individuelle, og kønnet kan ikke reduceres til alene et produkt af socio-kulturelle faktorer. Man kan forestille sig et væld af opdagelser gemt i spændingsfeltet mellem den biologiske og den socio-kulturelle forskning i kønnene.

Et andet tankevækkende kapitel er: ''Om følelsesmæssigt skadede børn'' af cand.psych. Niels Peter Rygård. Han argumenterer for, at man ikke har skabt en holdbar opdragelseskultur siden det brud i 1960-75, hvor mødrenes heltidsarbejde i hjemmene ophørte. De følelsesmæssige miljøer omkring spædbørn er i vort samfund alt for ustabile, og forfatteren opfordrer til nytænkning for at sikre, at børns behov for få, ansvarsfulde og fortsat nærværende voksne opfyldes.

Trods det bredt anlagte udgangspunkt falder børnenes egne synspunkter og oplevelser uden for bogens rammer, der ligesom andre børne- og ungdomspsykiatribøger fremstår som de voksnes monolog over børnene. Bogen kræver et mindre forhåndskendskab til psykiatri. Det gælder begreber som f.eks. ''projektion,'' ''interpersonelle relationer'' og ''jeg-kontrol.'' Der er en god vægtning af videnskabeligt underbyggede argumenter og mere personlige meninger og holdninger, og denne blanding gør samlet bogen til et vægtigt argument for at rette mere opmærksomhed mod børn og unges levevilkår.

Af Niels Buus, sygeplejerske, stud.cur.