Hver fjerde danske sygeplejerske udsat for vold

Vold og trusler om vold vil ofte have langvarige psykiske og somatiske konsekvenser for ofrene. En undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet viser, at nogle sygeplejersker adskillige år efter stadig har mén af volden eller truslerne f.eks. i form af nedsat energi.

I Danmark er trusler og vold på arbejdspladsen især udbredt inden for arbejdsområder, hvor man arbejder med mennesker: patienter, klienter, indsatte, elever eller har kunder, f.eks. ved røveri af en bank eller en forretning. Risikoen er størst, når man har med patienter og klienter at gøre (1).

De udsatte fag

Inden for risikogrupperne drejer det sig især om arbejdspladser, hvor personalet skal kontrollere eller begrænse adfærd eller skal påføre en patient noget, der kan medføre frustration, f.eks. medicin eller tvangsfiksering. Det vil også ofte være situationer, hvor personalet på en eller anden måde er følelsesmæssigt involveret i patienten, hvilket kan have betydning for de efterfølgende reaktioner.

Arbejdsmiljøinstituttets lønmodtagerundersøgelse fra 1990-1995 (2) viser, at sygeplejersker har en større risiko for at blive udsat for trusler og vold på deres arbejdsplads end gennemsnittet af lønmodtagere i almindelighed (se figur 1). Mere end en fjerdedel af sygeplejerskerne havde været udsat for trusler og vold i 1990, mens det kun gjorde sig gældende for ca. 8 pct. af alle lønmodtagere. Kun i tre andre jobgrupper var man mere udsat for trusler og vold på arbejdspladsen: Politifolk (52 pct.), bus- og taxichauffører (41 pct.) og sygehjælpere (38 pct.).

Udviklingen 1990-95

Hvis man sammenligner svarene i 1990 og 1995, så har niveauet holdt sig for hele lønmodtagerpopulationen, hvorimod der er et fald for tre af de fire mest udsatte jobgrupper, sygeplejersker, politi og chauffører. For sygehjælperne har det høje niveau holdt sig, mens faldet er mest markant hos chaufførerne. For politiet og sygeplejerskerne er der kun tale om et mindre fald i antallet af personer, der angiver at have været udsat for vold eller trusler i 1990 og 1995. Disse udsving, bortset fra hos chaufførgruppen, er dog så små, at man næppe ­ rent statistisk ­ kan tale om et fald.

Fører til stress og sygdom

Internationale undersøgelser har vist, at belastende hændelser, der forekommer ofte, har en kumulativ effekt, dvs. at for hver gang man er udsat for trusler eller vold, bliver konsekvenserne alvorligere. De fleste undersøgelser, der har vurderet ofre for forsætlig vold, viser også, at de har en fire gange så høj risiko for at udvikle posttraumatiske stressreaktioner (PTSD). Dette er en forsinket og/eller en forlænget reaktion på en belastende hændelse, som er pludseligt forekommende, overvældende, vedvarende eller farlig, og som kan gentages. Denne reaktion er oftest karakteriseret af indtrængende tanker eller undgåelsesadfærd, f.eks. at man isolerer sig i forhold til andre, samt af et tab af følelsen af usårlighed ­ ''det er ikke mig, der kommer til skade, får kræft, dør, det er min nabo.'' PTSD kan medføre helbredsskader og sygefravær. Det vil sige, at trusler og vold på arbejdspladsen kan have store omkostninger for dem, der bliver udsat for det.

Årsager til trusler og vold

Hvis man vil kunne forebygge voldelige episoder på arbejdspladsen, er det vigtigt først at klarlægge, hvad der forårsager, at personalet bliver udsat for trusler og/eller vold og dermed prøve at få afdækket eventuelle risikofaktorer. Dette er en kompliceret opgave og kræver forløbsundersøgelser, hvor man følger en undersøgelsesgruppe og sammenligner med en kontrolgruppe. Der findes derfor ikke særlig mange undersøgelser af årsager til trusler og vold ­ og ingen danske.

En amerikansk undersøgelse af sygeplejersker på et psykiatrisk hospital viser bl.a., at

Side 39 

kun en femtedel af ofrene er primært personale for de voldelige patienter, dvs. at det personale, der ikke er specielt godt kendt af patienterne, er udsat for flere overfald, end det personale, der kender patienterne godt (4).

Mest de yngre sygeplejersker

To svenske undersøgelser af hospitalspersonale viser en mulig sammenhæng mellem køn og alder og både trusler og vold (5,6). Den viser, at yngre sygeplejersker oftere oplever trusler og vold end ældre sygeplejersker, og at dobbelt så mange mandlige sygeplejersker som kvindelige har været ofre for trusler og/eller vold. Kønsfordelingen blandt sygeplejersker i Sverige er lige så skæv som i Danmark. Sygeplejersker i nattevagt oplever mere vold end dem, der arbejder om dagen. De, der har mellemlederfunktioner oplever markant mere vold end andre, og de er også mere tilbøjelige til at se det som et arbejdsmiljøproblem. De sygeplejersker, der er mere eller mindre utilfredse med deres arbejdssituation oplever mere vold end dem, der er godt tilfredse. Den ene undersøgelse er en tværsnitsundersøgelse, så man kan ikke sige, hvilken vej sammenhængen går. Er de pågældende sygeplejersker f.eks. mere utilfredse med deres arbejde, fordi de er udsat for trusler og vold, eller bliver de nemmere udsat, fordi de er utilfredse?

Risikoen for trusler og vold på arbejdspladsen ser således ud til at kunne være større for yngre sygeplejersker, sygeplejersker i nattevagt, mellemledere samt mandlige sygeplejersker. Det øger også risikoen, hvis man ikke kender patienterne så godt eller er utilfreds med sit arbejde. 

Kilde: Arbejdsmiljøinstituttets Lønmodtagerundersøgelse 1990 og 1995. 

Forebyggelse

Der findes en del litteratur om forebyggelse af trusler og vold på arbejdspladsen, men de beskrevne tiltag er ikke undersøgt/evalueret med et relevant forskningsdesign. Det kan derfor ikke siges med sikkerhed, om det er forebyggelsestiltagene, der virker, eller om der er andre ting, der spiller en rolle.

Konsekvenser for ofrene

Effekten af trusler og vold er mangeartet og har forskellig karakter afhængig af truslens/voldens art. Det at blive udsat for vold og/eller trusler kan medføre reaktioner som vrede, angst, depression og skyldfølelser. Andre reaktioner kan være f.eks. koncentrations- og søvnbesvær, hovedpine og mavebesvær, og/eller det kan evt. ende med PTSD (7). Resultater fra Arbejdsmiljøinstituttets lønmodtagerundersøgelse viser, at reduceret energi er hyppigere hos sygeplejersker end hos lønmodtagere i almindelighed. De sygeplejersker, som i 1990 havde været udsat for trusler og vold i nogen eller i høj grad, havde markant lavere energi end de sygeplejersker, der ikke eller næsten ikke havde været udsat for trusler og vold. Det vil sige, at det at blive udsat for trusler og vold kan medføre en lavere grad af energi mange år frem i tiden.

Reaktionerne efter vold

Udenlandske undersøgelser af vold og trusler om vold mod sygeplejersker viser, at næsten halvdelen af dem, der har været udsat for vold eller trusler fra en patient, har akutte reaktioner, og at en del har reaktioner et år efter overfaldet (4,8). Vrede er den mest almindelige følelsesmæssige korttidsreaktion. En del er ængstelige og synes, at det er synd for overfaldsmanden eller føler, at de burde have gjort et eller andet for at undgå overfaldet. Af fysiologiske reaktioner nævnes anspændthed og en øget kropsbevidsthed. En del oplever et stykke tid efter overfaldet frygt for den voldelige patient, og de har svært ved at tro det, der er sket, men disse reaktioner forsvinder efterhånden. Nogle af dem, der ikke har fået alvorlige fysiske skader, bliver ved med at have moderate til alvorlige reaktioner helt op til et år efter overfaldet.

Støtte og netværk

At blive udsat for trusler og vold på sin arbejdsplads kan altså have langvarige konsekvenser, og resultaterne fra den danske lønmodtagerundersøgelse viser, at konsekvenser som f.eks. nedsat energi kan holde sig mange år frem i tiden.

Det har betydning for forekomsten af trusler og vold på arbejdspladsen, hvordan arbejdet er

Side 40 

organiseret, ledet og struktureret, hvilken kultur der er fremherskende, og om der er social støtte og netværk til rådighed for medarbejderne. En stor arbejdsbyrde og overarbejde kan være med til at udvikle negative holdninger til arbejdspladsen og til patienterne, hvilket igen kan medføre aggression hos patienterne. Omvendt kan et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne har indflydelse, og hvor dialog og kommunikation er fremherskende, være medvirkende til at sygeplejerskerne har overskud til at afdramatisere en situation, så den ikke ender i aggression og vold (9).

En engelsk forskergruppe har undersøgt, om social støtte på arbejdspladsen og fra familie og venner kan have en modererende effekt på konsekvenserne af voldsepisoder (10). Undersøgelsen viser en mulig sammenhæng mellem social støtte fra kolleger og ledelse og færre reaktioner fra personalet efterfølgende. Selv om støtten fra familie og venner er højere, ser det ikke ud til, at den betyder lige så meget, som den støtte der kommer fra kolleger og ledelse på arbejdspladsen. Undersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse, så det er derfor ikke muligt at sige, i hvilken retning sammenhængen går. Men det virker sandsynligt at antage, at når man er ansat i en organisation, hvor man kan risikere at blive udsat for trusler og vold, er det vigtigt at kunne have tillid til sine kolleger, således at man kan være sikker på at få hjælp i trussels-/voldssituation, hvis der er brug for det. Man har også brug for at vide, at man ikke bliver bebrejdet eller får pålagt skylden for episoden bagefter. Såfremt tilliden ikke findes, kan det være sværere at få bearbejdet hændelsen, og det kan også medføre en øget bekymring for, at det skal ske igen.

Nyt projekt

Der findes ingen danske undersøgelser af årsager til trusler og vold, derfor er vi her på Arbejdsmiljøinstituttet ved at forberede et større projekt, hvor vi ønsker at følge en gruppe lønmodtagere over flere år. Formålet med projektet er:

• at udvikle en metode til registrering af trusler og vold
• at klarlægge årsagerne til trusler og vold med henblik på så vidt muligt at kunne forebygge, at truslerne og volden får grobund på en arbejdsplads
• at undersøge konsekvenserne af trusler og vold for ofret, for kollegerne og for arbejdspladsen som helhed

Undersøgelsen er planlagt med et design, som gør, at resultaterne skal kunne generaliseres til andre jobgrupper end den specifikke, der undersøges.

Afslutning

Vold og trusler om vold på arbejdspladsen har altså konsekvenser for dem, der bliver udsat for det, og det kan medføre både psykiske reaktioner i form af vrede, angst og koncentrationsbesvær, og somatiske reaktioner såsom mavebesvær og hovedpine. Disse reaktioner kan vare i mange år. Den danske undersøgelse viser, at sygeplejersker i højere grad end de fleste andre lønmodtagere er i risiko for at blive udsat for trusler og vold, og at det kan medføre et nedsat energiniveau i fem år efter episoden. Vi er også netop nu på instituttet ved at forberede en 10 års opfølgning af lønmodtagerundersøgelsen, hvor vi vil kunne se, om der stadig findes langvarige efterreaktioner hos dem, der har været udsat for trusler og vold på arbejdspladsen.

Annie Høgh er forsker og Andrea Dofradottir specialestuderende ved Arbejdsmiljøinstituttet.

Litteratur

1. Balvig F. Vold på gaden, i hjemmet og på arbejdet. Oversigt over resultater fra voldsofferundersøgelsen 1995/96. København: Rigspolitichefens trykkeri; 1998.
2. Borg V, Burr H., editors. Danske Lønmodtageres Arbejdsmiljø og Helbred 1990 ­ 1995. København: Arbejdsmiljøinstituttet; 1997.
3. De Girolamo G, McFarlane AC. Epidemiology of Posttraumatic Stress Disorder Among Victims of Intentional Violence. A Review of the Literature. In: Mak F, Nadelson, CC, editors. International Review of Psychiatry. Washington, DC: American Psychiatric Press; 1996. p. 93-119.
4. Ryan JA, Poster EC. The assaulted nurse: short-term and long-term responses. Archives of Psychiatric Nursing1989; 3 (6): 323-331.
5. Arnetz JE, Arnetz BB, Petterson IL. Violence in the nursing profession. Occupational and lifestyle risk factors in Swedish nurses. Work and Stress 1996; 10 (2): 119-127.
6. Arnetz JE, Arnetz BB, Soderman E. Violence toward health care workers. Prevalence and incidence at a large, regional hospital in Sweden. AAOHN.J. 1998; 46 (3): 107-114.
7. Apitzsch H. Posttraumatisk stress. In: Jørgensen U., Mathiasen SS., editors: At overleve vold. Om psykisk traumatisering, mestring og behandling. Århus: Forlaget Klim; 1998. p. 15-45.
8. Wykes T, Whittington R. Prevalence and predictors of early traumatic stress reactions in assaulted psychiatric nurses. The Journal of Forensic Psychiatry; 9 (3): 642-658.
9. Chappell D, Di Martino V. Violence at Work. Genève: International Labour Office; 1998.
10. Leather P, Lawrence C, Beale D, Dickson R. Exposure to occupational violence and the buffering effect of intra-organizational support. Work & Stress 1998; 12 (2): 161-178.