En dag i Ittoqqortoormiit

Jeg starter med at tilse den for tiden eneste indlagte patient. Jeg sætter mig på sengekanten og snakker med Inger. Inger har ondt i maven, og jeg spørger, om hun er sikker på, at hun ikke er blevet slået. Hun har tidligere været indlagt flere gange pga. vold. Inger har været på antabus mange gange og siger, at nu skal det være.

Endvidere siger Inger, at hendes mand også vil starte på antabus ­ en snak, vi har haft gentagne gange, men indtil videre er det blevet ved snakken. Inger har overnattet utallige gange på sygehuset for at undgå mandens vold, når han har drukket. Dagen fortsætter med morgenmad i spisestuen for hele personalet. Vi diskuterer arbejdet, vejret og meget andet.

Side 65 

Inden morgenmaden kommer der frem, at afløseren for kokken ikke er mødt. En fortæller, at hun har skændtes med et andet personalemedlem, en anden siger, at hun er fuld, og begge dele kan godt passe. Jeg laver aftale med en af det faste personale om at stå for køkkenet den dag. Ligeledes laver jeg aftale om, at hun, når hun går hjem, skal aflægge den udeblevne et besøg og bede hende møde den næste dag, idet den udeblevne ikke har telefon. Jeg holder løbende øje med konsultationen, som er åben fra ni til 12.

Portør til røntgen

Der er en skiftning. Det er en indsat, som under ledsagelse af politiet kommer for at få skiftet forbindingen på et skinnebenssår. Desuden skal han have et bad. Politiet råder ikke over et badeværelse. Han ser elendig ud, og vi snakker om løst og fast. Jeg har på en eller anden måde medlidenhed med manden, trods hans alvorlige forbrydelse. Jeg ved, at han har haft en trist barndom med forsømmelse og omsorgssvigt pga. drikkeri og vold i familien. Han har været vidne til både mord og selvmord.

Derefter taler jeg med personalet vedrørende ekstra rengøring, portøren får en påmindelse om, at han skal huske at dække sne-scooteren med beskyttelsespresenningen.

Jeg spørger portøren, om han har lyst til at blive oplært i at medvirke ved røntgenoptagelser, idet der er en stor udskiftning af personale, og det derfor er vigtigt løbende at oplære nye. Portøren indvilger.

Sundhedsplejersken, min kollega og jeg ser en videofilm, som skal bruges i undervisningen på skolen.

Jeg aftaler med mine to kollegaer, at vi skal afholde et møde en gang om ugen. Vi har alle brug for at tale sammen. Jeg laver en dagsorden for det kommende personalemøde. Jeg tænker på, hvordan man skal få personalet til at føle ansvar, så man møder på arbejde og undlader at drikke, før man skal arbejde, og hvordan man delegerer, så personalet bliver mere engageret og dermed føler mere ansvar.

Derefter skal den ugentlige post sorteres og ses igennem, regninger konteres og sendes videre til regnskabskontoret i Nuuk.

Middagsmaden indtages samme sted som morgenmaden. Personalet kan spise varm mad på sygehuset mod betaling. Efter middagsmaden har sundhedsplejersken, min kollega og jeg møde med den nuværende læge ­ en vikar. Vi taler om problemerne omkring det, at vores faste læge blev syg og måtte evakueres og indlægges på Rigshospitalet. Der er en del ting, som det er nødvendigt for os at få bearbejdet. Hvordan vi kommer videre, og hvordan vi skal forholde os til de mange skiftende vikarer? Nogle er her kun 14 dage. Det er nødvendigt for os at bruge hinanden, fordi vi bor så isoleret. (800 km til nærmeste by). Desuden sætter vejr og vind markante grænser for, hvornår og hvorhen vi kan rejse.

Fanger druknet

Lægen foretog en gynækologisk undersøgelse på Inger, og det viste sig, at Inger havde underlivsbetændelse.

En patient er blevet afhentet af portøren grundet udeblivelse fra behandling for tuberkulose. Medens vi drikker eftermiddagskaffe, diskuterer vi, hvor barsk et liv det er at være fanger. Aktuelt er der druknet en fanger ca. 50 km herfra. Grundet dårligt vejr gik der 10 dage, før helikopteren kunne flyve over fjorden for at hente afdøde.

Inden jeg går hjem, går jeg en runde for at kontrollere, om der er låst i kælderen, og om der er sørget for kød fra fryseren til næste dag.

Jeg går hjem kl. 16.00, men har stadig vagt fra mit hjem, til jeg møder igen næste dag. Selv om der lige er udbetalt børnepenge, har jeg en rolig vagt uden nogen former for vold, ingen som skal have syet et øjenbryn eller lignende.

Inger er et opdigtet navn.