Lovpakken i hus

Med vedtagelsen af lovpakken om de mellemlange videregående uddannelser lægges der op til, at lærere, socialrådgivere, journalister, diplom- og eksportingeniører umiddelbart kan forventes at kunne kalde sig professionsbachelorer. For sygeplejerskerne betyder det, at der skal en uddannelsesreform til, før den eftertragtede titel kommer i hus.

''Det må vi tage til efterretning i første omgang, selv om det er aldrig så skuffende,'' siger Dansk Sygeplejeråds næstformand Aase Langvad, der har uddannelse som sit resortområde.

Aase Langvad understreger dog, at det også fremgår af betænkningen til MVU-loven, at sundhedsuddannelserne, herunder sygeplejerskeuddannelsen, kommer med på holdet, når uddannelserne er justeret gennem en reform, som ventes at være på plads til næste år.

''Vi har faktisk allerede haft indledende drøftelser i Undervisningsministeriet for at kunne blive færdige med reformen til studiestart i 2001,'' fortæller Aase Langvad og peger på, at det grundige forarbejde jo er gjort med henblik på den kommende reform.

Når reformen bliver en realitet, tror hun til gengæld på, at også sygeplejerskerne vil kunne sætte professionsbacheloren på visitkortet.

''Den nye lovpakke er en rammelov. Nu skal vi have indholdet på plads med uddannelsesreformen,'' understreger hun.

Universitetsniveau

Undervisningsminister Margrethe Vestager (R) vil i henhold til MVU-lovens paragraf 7, stk. 3, udstede en bekendtgørelse om selve professionsbachelortitlen. Bekendtgørelsen skal fastlægge niveau, procedure og kriterier for godkendelse til titlen. For at få det blå stempel skal hver enkelt uddannelse vurderes med hensyn til adgangskriterier, indhold, struktur, længde, lærernes kvalifikationer samt uddannelsens professionsbasering, forskningstilknytning og udviklingsbasering.

''Der er tale om et kvalitetsstempel,'' understreger ministeren og tilføjer, at professionsbachelortitlen niveaumæssigt bliver sideordnet med universiteternes bacheloruddannelser.

Ministeren præciserer, at praktik og teori skal være ligeværdige elementer i de mellemlange videregående uddannelser, samt at uddannelsernes kvalitet skal sikres gennem hele uddannelsen. Der skal bl.a. lægges vægt på praktikvejledernes centrale funktion, ligesom praktikvejledernes uddannelsesmæssige baggrund skal styrkes.

Lov med kattelem

Lovpakkens andet element omfatter de fremtidige Centre for Videregående Uddannelser, de såkaldte CVU'ere. Ideen med centrene er at skabe nogle stærke regionale uddannelsesinstitutioner, der kan tiltrække

Side 44 

og fastholde de unge, som ellers i stigende grad søger ind til universitetsbyerne.

Konkret betyder det, at lærer- og pædagogseminarier, sygeplejeskoler og andre mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner nu får mulighed for på frivillig basis at etablere et CVU.

Centrene skal huse både grund-, efter- og videreuddannelser for de enkelte fag, ligesom de er forpligtet til, når det drejer sig om efter- og videreuddannelse, at igangsætte udviklingsprojekter og etablere forskningstilknytning til universiteterne.

De enkelte uddannelsesinstitutioner kan vælge at gå sammen som partnere i to forskellige konstruktioner. De kan enten beslutte en sammenlægning fra første færd eller indgå en betinget aftale med fortrydelsesret helt op til 10 år. Endelig bliver der også mulighed for at etablere et netværkssamarbejde eller gå enegang, som det hedder, med en sikring af de tilbud, som bliver en grundlæggende forpligtelse for CVU'erne.

Vælger uddannelsesinstitutionerne en sammenlægning, overgår de med det samme til én juridisk enhed med fælles økonomi og fælles ledelse, men hvor hver uddannelse fastholder sin egen identitet, profil og sit eget uddannelsessted for grunduddannelserne.

Indgår man derimod i et betinget CVU, skal man først efter fem år beslutte, om man vil fusionere endeligt. Loven holder dog, som det er blevet sagt, en lille kattelem åben for de institutioner, der skal have yderligere fem år til at finde ud af, om de vil være med eller ej.

''Ingen institutioner skal tvinges til at fortsætte i en CVU, medmindre de selv finder den nye institutionsform hensigtsmæssig,'' lyder det fra ministeren.

Vi skal med

Aase Langvad er ikke i tvivl om, at sygeplejeskolerne må med i de nye CVU-dannelser.

''Det vil betyde et kvalitetsmæssigt løft af uddannelsen og sandsynligvis også en bedre rekruttering af de unge,'' siger hun og peger på, at flere sygeplejeskoler allerede har etableret eller er i gang med at etablere samarbejdsrelationer med andre uddannelsesinstitutioner.

''Det er nu op til amterne som skoleejere at leve op til CVU-lovens intentioner,'' siger hun.

Aase Langvad henviser til, at modellen, hvor aftalen om sammenlægning er gjort betinget, må være oplagt for sygeplejeskolerne.

''Her er der indbygget fortrydelsesret, så ingen mister noget ved denne konstruktion,'' siger hun.

I den betingede model bevarer hver grunduddannelse sin økonomiske autonomi, herunder tildelingen af de statslige taxametertilskud, men er fælles om de midler, der gives til efter- og videreuddannelse, og de tilskud, der gives til udvikling og forskning.

Aase Langvad understreger, at forsknings- og udviklingsdelen og opkvalificeringen af lærerkræfterne på sygeplejeskolerne og i praktikdelen, som den kommende uddannelsesreform lægger op til, vil kræve ekstra ressourcer.

''Men det må amterne og staten være indstillet på at finde, så vi når det niveau, der lægges op til i lovgivningen,'' siger hun og tilføjer:

''Ellers tror jeg, de unge svigter sygeplejerskeuddannelsen og går andre steder hen. De unge går efter de bedste uddannelsesmiljøer, de bedste lærerkræfter, de bedste praktikmuligheder. Det skal vi være meget bevidste om. I forvejen har vi svært ved at få vores uddannelsespladser fyldt op især i yderområderne.''

Undervisningsminister Margrethe Vestager tror, at amterne vil være interesseret i CVU-konstruktionerne:

''Lovgrundlaget giver jo mulighed for, at også de amtslige institutioner kan indgå i et CVU, samtidig med at amternes interesser tilgodeses i forhold til dimensionering og en række andre ting,'' siger hun til Sygeplejersken og tilføjer:

''Jeg tror, vi vil se forskellige løsninger rundt om i landet alt afhængig af, hvor stor sygeplejeskolen er, hvordan tilknytningen er til det lokale miljø osv.''

Studenterindflydelse

CVU-loven giver mere indflydelse til de studerende og ansatte på de forskellige sygeplejeskoler. Eksempelvis får de to grupper hver to repræsentanter i studiebestyrelserne. Herudover skal der oprettes studenterråd ved partnerinstitutionerne samt et fællesråd, der skal sammensættes med ligelig repræsentation af studerende og ansatte, der skal rådgive studiestyrelsen om dens opgaver. Endelig skal studerende og lærere udgøre et flertal i udviklingsrådene, mens organisationer og lærere skal udgøre flertallet i efter- og videreuddannelsesudvalgene.

Dansk Sygeplejeråd støtter lovens intentioner om mere indflydelse til de studerende og de ansatte:

''Det er helt i overensstemmelse med vores strategi for sygeplejerskeuddannelsen. Her slår vi fast, at sygeplejersker og sygeplejestuderende skal være med i de styrende organer både centralt og decentralt,'' siger Aase Langvad og fremhæver betydningen af, at der nu også bliver repræsentation i de organer, der skal tage sig af udvikling, efter-og videreuddannelse.