Bosniske serbere skal lære om hjemmesygepleje

Der er i Srpska et stort behov for at fortsætte udbygningen af den primære sundhedssektor med fokus på profylakse. Sygdomme som tuberkulose og forskellige former for cancer har udviklet sig voldsomt som følge af den godt tre år lange krig. Andre sygdomme i kraftig stigning er hjerte/karlidelser, infektionssygdomme og post traumatic stress syndrom, PTSD. Hos mange læger og sygeplejersker mærkes i dag en voksende interesse for at få udbygget den primære pleje. Generelt er befolkningen meget sygdomsfikseret, måske fordi der i krigsårene var begrænsede muligheder for konsultationer. Men den har oven på krigen en ringe forståelse for egenomsorg og ansvar for egen sundhed. Det stiller krav til en generel oplysningsvirksomhed ­ og til en bedre dialog mellem patient og sundhedspersonale,'' fortæller sygeplejerske Anne Marie Langsig.

Hun har siden 1996 været den katolske hjælpeorganisation Caritas' sundhedskoordinator i Republika Srpska, den serbiske del af Bosnien-Hercegovina. Organisationen har aktivt og økonomisk støttet et et-årigt sundhedsprojekt, hvis afsluttende fase har været et studiebesøg i Danmark i dagene 20.-25 marts med deltagelse af fem hjemme- og sundhedsplejersker samt en jordemoder. Projektet er udarbejdet i samarbejde med republikkens sundhedsministerium og med det danske sundhedsministerium som faglig konsulent.

Projektet omfatter en undersøgelse af den primære sundhedssektor i den vestlige del af landet samt udvalgte områder i den østlige del, træningsprogrammer for hjemme- og sundhedsplejersker i lokalsamfundene, distribution af medicinsk udstyr til den primære sundhedssektor, specielt tilpasset de lokale behov i den opsøgende sygepleje, samt den netop afviklede studietur til Danmark.

Srpska-republikken med 1,5 mio. indbyggere vedtog i 1997 en ny national sundhedsstrategi med fokus på udvikling af primærsektoren. Det dansk støttede projekt er således i overensstemmelse med WHO-kampagnens 15. mål.

Sundhedssektoren i Republika Srpska er karakteriseret ved få praktiserende læger, mange specialister og ditto hospitaler. I lokalsamfundene er samarbejdet mellem de praktiserende læger og hjemme/sundhedsplejerskerne ikke klart defineret, selvom der i hver kommune findes et sundhedscenter, som under sig har 5-15 feltklinikker i landsbyerne, hvoraf mange er genopbyggede efter krigens ødelæggelser. Mange af indbyggerne lever i ekstrem fattigdom med deraf afledte følgesygdomme.

Interesse for danske forhold

For de seks serbisk-bosniske sygeplejersker, der alle arbejder i lokalsamfundene, var det i forbindelse med opholdet i Danmark væsentligt at blive orienteret om døgnplejeordning, kontinuiteten i plejen, om de væsentligste problemer omkring klientellet, om terminalpleje, organisationsstruktur og finansiering. Og om hjemmesygeplejerskens/sundhedsplejerskens kompetence, uddannelsesmæssige baggrund og efteruddannelse samt om det medicinske udstyr, der er til deres rådighed. Endelig var der stor interesse for at høre om, hvordan klientens data indsamles og struktureres, og hvorledes klientjournal er opbygget.

På den baggrund var der lagt et alsidigt program for deltagerne, som besøgte Universitetscenter for Sygepleje- og Omsorgsforskning (UCSF), lægepraksisser i København og omegn, kommunal hjemmepleje og sundhedsplejerskeordning i et nordsjællandsk sundhedscenter. Programmet sluttede med et besøg på Helsingør Sygehus, hvor deltagerne bl.a. fik en orienteringom Det Udviklende Sundhedssamarbejde, DUS. Et besøg i lægehuset i Nivå gjorde stort indtryk på de seks sygeplejersker, idet de tre praktiserende læger i lægehuset har ansat to sygeplejersker som samarbejdspartnere. Ordningen indebærer, at sygeplejerskerne har egen patientkreds og på den måde aflaster lægerne. Et sådant samarbejde eksisterer ikke i den bosnisk-serbiske republik.

Enerådige læger

Oversygeplejerske Mira Ninkovic, der er leder af hjemmesygeplejen/sundhedsplejen og underviser på sygeplejeskolen i Republika Srpskas næststørste by Doboj, er meget aktiv i udbygningen af den primære sundhedssektor. Hun er godt tilfreds med, hvad hun har set og hørt om den primære sundhedssektor i Danmark og finder især det tætte samarbejde mellem den praktiserende læge, hjemmesygeplejerske og sundhedsplejerske tiltalende. Det kender man ikke til i hendes land, hvor lægerne er enerådige chefer, der bestemmer alt og overvåger sygeplejerskerne, så der ikke eksisterer et ligeværdigt forhold. Det er derfor nødvendigt, at de bosnisk-serbiske sygeplejersker får større ansvar, hvilket de også er i stand til fagligt at honorere, understreger hun.

''Vi kan absolut lære af de danske erfaringer, for organisationen virker meget velorganiseret. Systemet er attraktivt for os, og jeg er ikke i tvivl om, at vi efterhånden vil få mulighed for at adoptere nogle af disse procedurer. Vi arbejder allerede med en udbygning af den primære sektor, men der er behov for en bedre organisation og en bedre styring. Derfor er opgaven de kommende år at udvælge det bedste fra de europæiske sundhedssystemer og tilpasse det til vores land.''

Den danske sundhedskoordinator mener, der er gode muligheder for at opbygge et velfungerende sundhedsvæsen, måske netop fordi man er startet fra bunden. Levestandarden i landet er generelt lav, arbejdsløsheden høj, og kun ca. 25 pct. af befolkningen er sygeforsikret. På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at forudsige, hvor store investeringer, der vil tilflyde sundhedssektoren i de kommende år. Men Republika Srpska vil fortsat være afhængig af hjælp fra det internationale samfund.

Caritas' indsats i den serbiske del af Bosnien-Hercegovina fik for nylig ros i en evaluering, som det danske udenrigsministerium har ladet et engelsk konsulentfirma foretage af den globale danske humanitære bistand i årene 1996-98. Evalueringen beskæftigede sig med de danske projekters bæredygtighed. Sundhedsprojektet afsluttes i foråret med en workshop og evaluering.