Mit liv som vikar

Forfatteren af denne artikel er ansat som vikar i et offentligt vikarbureau. Her fortæller han om fordele og ulemper ved at arbejde som vikar, om at få mere ros end de faste sygeplejersker og om nødvendigheden af at være en kvalificeret generalist.

Side 42

Tegning

Side 43

Idag må jeg klæde om i linneddepotet. Jeg pakker træsko, kuglepenne og sygeplejenål ud og forvandler mig fra civil til sygeplejerske. Jeg finder et taskeskab og låser mit tøj inde. Nu er jeg klar til endnu en gang at skulle præsentere mig som ''sygeplejerskevikaren fra det amtslige vikarbureau.''

Efter at have arbejdet et halvt år som fastansat vikar i det amtslige vikarbureau i Århus Amt er jeg vant til både at skulle præsentere mig og til i høj grad selv at skulle fornemme, hvordan tingene fungerer netop på denne afdeling.

Når afdelingerne bestiller en sygeplejerskevikar fra det amtslige vikarbureau, skal de præcisere, hvilke opgaver den pågældende skal løse. Det kan være:

Gruppeledelse, intravenøs medicinering, fast vagt, sugning i trakeostomi, respiratorbehandling, cardiologisk erfaring, pædiatrisk erfaring mv. Derfor ved man i grove træk, hvilke forventninger der er til én, før man træder ind i afdelingen. I sjældne tilfælde kan man også bruge denne ''grovdefinering'' af arbejdsfeltet til at frasige sig opgaver, hvis de ligger uden for, hvad der på forhånd er aftalt med bureauet.

På arbejdsstedet må man etablere aftaler, der gør, at man som vikar bliver brugt så optimalt som muligt. Afdelingen skal have maksimalt udbytte af, at de har bestilt netop en sygeplejerske og ikke en vikar fra en anden plejegruppe. For at styrke vikarens tilfredsstillelse ved arbejdet og hendes/hans faglige udvikling er det vigtigt, at vedkommende får lov til at yde så meget som muligt af den sygepleje, hun/han er kvalificeret til.

Skepsis og fordele

Som fastansat vikar bliver jeg ofte mødt med undren og en naturlig portion skepsis, indtil jeg får forklaret mig. Nogle forestiller sig, at man er vikar enten for at tjene mange penge, eller fordi man har problemer med at være fastansat et andet sted. Hvad disse forstillinger udspringer af skal være usagt. For mange vikarer er det helt jordnære årsager, der ligger til grund for valget. At være vikar giver mulighed for at orientere sig på forskellige arbejdspladser, inden man eventuelt søger fastansættelse på en afdeling. En anden motivation er de klare fordele ved fastansættelse i et offentligt vikarbureau. Vi har en individuel tilrettelagt arbejdsplan og arbejder som hovedregel kun hver tredje weekend. En anden meget kontant grund er naturligvis et 15 pct. løntillæg. Tillægget bruges ofte til at gå lidt ned i tid. Som vikar har man desuden en tæt patientkontakt, idet de faste sygeplejersker på afdelingerne varetager mange af de administrative opgaver. Og man kan lægge afstand til ævl og kævl i afdelingerne.

Alt i alt vil det sige, at mange af de krav, sygeplejersker stiller til deres løn og arbejdsforhold, bliver indfriet i det offentlige vikarbureau. Det kan således også være en personlig fagpolitisk tilkendegivelse at arbejde som vikar.

Positiv respons

Der er naturligvis en pris for vikararbejdet. Den største er fraværet af kolleger. Man har ingen fast forankring ud over bureauet. Man deltager ikke direkte i udviklingsarbejder eller introduktion af personale og studerende. Det kan også være en ulempe, at man skal forklare, hvorfor man har valgt at være vikar. Desuden er der ikke så meget prestige i vikararbejdet. Man kan ikke med samme berettigelse kalde sig specialist. Som vikar er det til gengæld nødvendigt at være kvalificeret generalist.

Fordele og ulemper må man gøre op med sig selv, når man vælger vikararbejdet. Hvis man ikke kan se sig selv møde en ny afdeling næsten hver dag, så skal man ikke være vikar. I praksis kommer man dog hyppigt på de samme afdelinger igen og igen.

En drivkraft i vikararbejdet er også den daglige glæde ved arbejdet. Det kan være lidt svært at forklare. Som vikar bliver man næsten altid godt modtaget i afdelingerne. Man bliver værdsat for det arbejde, man udfører, og får ofte positiv respons, inden man går hjem.

Det varmer, men det sætter også den daglige kollegiale respons på afdelingerne i perspektiv.

Side 44

Vikaren får roser dagen lang, mens de fastansatte på afdelingerne ofte ikke er gode til at rose hinanden. Den positive respons er et motiverende brændstof. Den gør det fristende at yde lidt ekstra. Det giver naturligvis også positiv omtale af vores arbejdsgiver, vikarbureauet. Som vikar skal man være sig sine forskellige roller bevidst. Man har en ekstra kittel på. Man er sygeplejerske, og over for patienterne repræsenterer man afdelingen. Over for personalet i afdelingen er man både kollega og repræsentant for den arbejdsgiver, der leverer den ydelse, afdelingen efterspørger. Som vikarer er vi levende reklamer for denne ydelse.

Penge er ikke alt

Jeg bliver ofte spurgt om grunden til, at jeg har valgt at arbejde i det amtslige vikarbureau, når jeg kan tjene mere i et privat bureau.

En vigtig grund er arbejdsforholdene. Århus Amts Vikarbureau har en overenskomst med Dansk Sygeplejeråd, der svarer til andre offentligt ansatte sygeplejersker. Dvs. at jeg har ret til: løn under sygdom, barsel og orlov og får indbetalt pensionsbidrag. Desuden har jeg tilknytning til Århus Kommunehospital og deltager i personalemøder og -kurser på lige fod med andre. Jeg kan endvidere trække på hospitalets tillidsmandskollegie. I amtets vikarbureau dækker vi også kun, som navnet siger, et begrænset geografisk område.

En anden meget vigtig grund er, at Århus Amts Vikarbureau er et ''non-profit'' foretagende. Vi skal ikke levere et overskud, regnskabet skal bare løbe rundt. Jeg vil ikke bidrage til at bureauejere skal tjene på sygeplejerskemanglen. Så mange penge er der trods alt ikke i sundhedsvæsenet.

Efter otte timers arbejdsindsats og et nyt tilbud om ansættelse i afdelingen er det tid at finde linneddepotet og klæde om til civil. I morgen gælder det neurokirurgisk afdeling, så jeg må have både sygeplejerskenål, træsko og kittel med mig hjem.

DANMARKS ENESTE OFFENTLIGE VIKARBUREAU

Århus Amts Vikarbureau er Danmarks eneste offentlige vikarbureau.

Siden overenskomsten mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Sygeplejeråd fra 1997 har det været muligt at danne offentlige vikarbureauer og tilbyde de ansatte et løntillæg på 15 pct.

Vikarbureauet i Århus Amt startede op 1. marts 1997 med det formål at spare penge på forbruget af vikarer. Ligeledes ønskede man en garanti for, at anvendelsen af vikarer foregik under strukturerede forhold efter overenskomsten og efter amtets personalepolitik.

Vikarbureauet dækker alle somatiske og psykiatriske afdelinger i Århus Amt. I øjeblikket dækkes 80 pct. af de bestillinger, som bureauet modtager.

Årsagerne til bestillingerne er mangeartede: ledige stillinger, for små normeringer, sygdom, overbelægning, nyt personale, kurser og fester.

Der er i øjeblikket ansat seks sygeplejersker på månedsløn og 160 sygeplejersker på timeløn. Der er indgået individuelle ansættelseskontrakter, og hovedparten af de timelønnede er ansat i anden stilling. 20 sygeplejersker arbejder freelance for bureauet.

De timelønnede får en fast aftalt timepris. Økonomien skal balancere. Et eventuelt underskud fordeles på alle sygehusene procentvis i forhold til forbrug af vikartimer ved årets udgang.

Kilde: Århus Amts Vikarbureau

Sygeplejerske Palle Bager er ansat i Århus Amts Vikarbureau og har tilknytning til Århus Kommunehospital.

Emneord: 
Vikar