Et fagligt løft til sygeplejen

Vi kan lige så godt sige det højt: Vi vil gerne matche Dansk Medicinsk Selskab.''

Chefsygeplejerske Torben Laurén, der er formand for sammenslutningen af ledende sygeplejersker FS5, har sammen med en række kolleger været med til at udarbejde udkast til retningslinier for et Dansk Sygepleje Selskab.

Tanken om et sygeplejefagligt selskab bakkes op af Dansk Sygeplejeråd, der på sit sidste hovedbestyrelsesmøde vedtog at afsætte 350.000 kr. årligt til driften af et sekretariat i årene 2001-2003.

Endnu er der kun tale om smukt papirarbejde, men for Torben Laurén og kollegerne i arbejdsgruppen er der ingen tvivl om, at tiden er inde til, at sygeplejen får et tilsvarende forum på højt fagligt niveau som Dansk Medicinsk Selskab.

''Vi skal på banen hurtigt, kvalificeret og effektivt med sygeplejefaglige råd og udtalelser, når politikere, offentlige myndigheder og institutioner har brug for sygeplejefaglig ekspertise,'' siger han og peger på, at netop Dansk Medicinsk Selskab bliver brugt i utrolig mange sammenhænge.

''Det samme ønsker vi med et sygeplejefagligt selskab,'' siger han.

''Vi vil gerne kunne levere tilsvarende kvalificeret information om sygeplejen og i samme tempo som Dansk Medicinsk Selskab, der fungerer som paraply for de enkelte lægevidenskabelige selskaber.''

I dag er det de enkelte faglige sammenslutninger, FS'erne under Dansk Sygeplejeråd, der bliver bedt om udtalelser og høringssvar og om at sidde i diverse udvalg, når Dansk Sygeplejeråd skal bruge ekspertviden. Det har fungeret i mange år, men nu er der behov for en mere systematisk koordinering af funktionerne både indadtil og udadtil ­ netop for at kunne leve op til kvalitetskrav og hurtighed.

''De enkelte faglige sammenslutninger har arbejdet temmelig isoleret i forhold til hinanden, og derfor er kendskabet til sammenslutningernes aktiviteter og de enkelte medlemmers ekspertise ikke så stort uden for egne rækker. Det kan resultere i, at man enten ikke får kontaktet de relevante folk, eller at tidsfristen for svar bliver overskredet,'' siger et andet medlem af arbejdsgruppen, oversygeplejerske Lone Hartmann. Hun er formand for FS26, Sammenslutningen af sygeplejersker, der arbejder med ortopædkirurgisk sygepleje.

Savnet

Lone Hartmann peger også på, at ekspertudtalelser og høringssvar ofte vil kræve en kombination af rådgivning fra flere sygeplejersker med specialviden.

''Tænk på et patientforløb,'' siger hun.

''Tænk på, hvor mange specialer en patient kan møde i sit sygdoms-og rehabiliteringsforløb. Derfor kan det ofte være relevant ikke kun at indhente viden fra én faglig sammenslutning, men fra en hel række faglige sammenslutninger. Her vil en database og sekretariatsbistand gøre underværker. I dag kender vi kun sporadisk hinanden og skal tit bruge lang tid på at finde ud af, at der eksempelvis sidder en sygeplejerske i Hjørring og én i Odense, som faktisk er eksperter lige på det felt, der efterspørges viden om.''

Lone Hartmann nævner her det store landsdækkende kvalitetsudviklingsprojekt Dansk Indikator Projekt (1), der bl.a. er blevet til i et samarbejde mellem amterne og Dansk Medicinsk Selskab.

Her ville det have været godt med et matchende sygeplejefagligt selskab til at sikre, at den relevante sygeplejefaglige ekspertise blev repræsenteret, mener hun.

''Det skal ikke forstås sådan, at sygeplejen ikke er tilstrækkeligt repræsenteret i indikatorprojektet, men vi har under vores

Side 11 

arbejde i arbejdsgruppen kunnet konstatere, at det af og til kan se ud som om, der er en vis tilfældighed i den måde, man hidtil har valgt repræsentanter og medlemmer til diverse udvalg og grupper,'' siger hun.

Uafhængigheden

Lone Hartmann kan også nævne et andet aktuelt eksempel, hvor hun synes, at sygeplejen har savnet at have et sygeplejefagligt selskab i ryggen:

''Ideen med de funktionsbærende enheder blev lanceret af Dansk Medicinsk Selskab (2) så godt og grundigt, at politikerne straks tog den til sig. Siden har det vist sig at være utrolig svært for andre faggrupper at komme med i debatterne om ændringerne i sygehusstrukturen ­ i hvert fald set der fra, hvor jeg sidder. Igen: Her kunne det have været godt med en pendent til Dansk Medicinsk Selskab, et Dansk Sygepleje Selskab, som hurtigt kunne have været på banen med udtalelser om fordele og ulemper ved de funktionsbærende enheder set ud fra en sygeplejefaglig synsvinkel.''

Arbejdsgruppen lægger op til, at det kommende sygeplejefaglige selskab skal

have formel uafhængighed af Dansk Sygeplejeråd:

''Dansk Sygepleje Selskab skal kunne yde faglig rådgivning, uden at nogen skal tro, vi går Dansk Sygeplejeråds ærinde,'' siger Torben Laurén.

''Tanken med de faglige sammenslutninger har fra starten været at integrere fagligheden i organisationsarbejdet, og det har været fint. Men i dag, hvor politikere og administratorer stræber efter effektivitet og høj sundhedsfaglig kvalitet, er der også brug for et organ, der uafhængigt af fagpolitiske interesser kan rådgive på et højt fagligt niveau. Vi behøver bare at se på, hvem det er, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet eller andre tilsvarende institutioner henvender sig til, når de behøver faglig ekspertise ud over det fagpolitiske. Det vil i høj grad være fora uden for organisationerne, eksempelvis Dansk Medicinsk Selskab.''

Torben Laurén peger her på, at Dansk Medicinsk Selskab ikke er den Almindelige Danske Lægeforenings forlængede arm:

''Også her er der tale om formel uafhængighed. Lægeforeningen støtter selskabet med sekretariatsbistand på samme måde, som Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse har vedtaget at ville støtte Dansk Sygepleje Selskab med penge til driften af sekretariatet. Men selskabet optræder ikke på lægeforeningens vegne.''

Torben Laurén understreger, at der ikke bliver tale om konkurrence mellem Dansk Sygeplejeråd og Dansk Selskab for Sygepleje:

''Vi skal naturligvis samarbejde, ligesom der kan blive tale om en vis overlapning. Men Dansk Sygeplejeråd skal fortsat sidde med der, hvor man hele tiden har gjort det. For selskabets vedkommende bliver der primært tale om en omfattende formidlende funktion, hvor vi kan stille optimal klinisk viden til rådighed.''

Økonomien

Torben Laurén og Lone Hartmann lægger ikke skjul på, at der forestår et stort oplysningsarbejde,

Side 12 

hvis det skal lykkes at få etableret Dansk Sygepleje Selskab.

I udkastet til vedtægter (pg.1) lægges der op til, at medlemsskaren kan bestå både af de faglige sammenslutninger under Dansk Sygeplejeråd og af andre mono- og tværfaglige selskaber, hvor mindst 50 pct. af medlemsskaren er sygeplejersker.

''Der kan f.eks. være sygeplejersker med høj faglig ekspertise, som ikke er medlem af en faglig sammenslutning. Disse kolleger vil vi naturligvis ikke udelukke. Det samme gælder andre faglige sammenslutninger og selskaber, eksempelvis Dansk Selskab for Kvalitetssikring, som har mange sygeplejersker som medlemmer. De skal være mere end velkomne. Men rygraden og dermed også det økonomiske fundament i selskabet vil blive de nuværende 29 faglige sammenslutninger. Det bliver deres medlemmer, som via et kontingent skal være med til at sikre økonomien i selskabet.

Og her må vi være ærlige og sige, at vi ikke har fuld opbakning på nuværende tidspunkt. Vi har tilslutning fra FS'erne til at etablere et sygeplejefagligt selskab, der kan matche Dansk Medicinsk Selskab. Det er en god ide, synes man. Men når det kommer til økonomien, får vi ikke opbakning fra alle FS'erne. Hvorfor skal vi betale, lyder det. Kan I ikke tage det fra vores kontingent til Dansk Sygeplejeråd?

Men hvor er så vores uafhængighed, må vi spørge. Den er krumtappen i alle vores bestræbelser på at etablere et sygeplejefagligt selskab. Det kan naturligvis forekomme uretfærdigt, at de nuværende 16.000 medlemmer af de 29 faglige sammenslutninger skal betale for, at hele sygeplejefaget kan profilere sig gennem et sygeplejefagligt selskab. Men p.t. ser vi ikke anden udvej,'' understreger Torben Laurén og Lone Hartmann.

Kontingentet til selskabet er sat til 25 kr. årligt pr. medlem, og det er der nogle af FS'erne, som synes er alt for meget. Det er umuligt at tage ud af sammenslutningens budget, påpeger de. Lone Hartmann og Torben Laurén lægger her op til, at man i givet fald diskuterer en kontingentforhøjelse. I deres egne sammenslutninger, FS26 og FS5, er årskontigentet på henholdsvis 150 kr. og 220 kr.

Når det drejer sig om Dansk Medicinsk Selskab er situationen en anden. Her nærmer medlemstilslutningen sig de 100 pct., fordi alle læger er medlem af i hvert fald ét, men ofte flere faglige selskaber.

''Desværre ligger det ikke i sygeplejekulturen, at alle er fagligt engageret. Vi er endnu ikke nået dertil, hvor vi siger, at hvis vi vil udvikle vores fag, så må vi selv tage fat. Måske kan netop et sygeplejefagligt selskab bidrage til, at flere får lyst til at være med,'' siger Torben Laurén og Lone Hartmann.

''Selvfølgelig sker det ikke over en eftermiddag, men et sygeplejefagligt selskab kan meget langt hen ad vejen være med til at præge samfundsdebatten og den sundhedspolitiske udvikling. Hvis kollegerne over tid oplever, at det nytter at markere sig, ja, så tror vi, at flere får lyst til at være med og melder sig ind i de faglige sammenslutninger.''

Køreplanen

Arbejdsgruppen og Dansk Sygeplejeråd lægger nu op til, at planerne om et Dansk Sygepleje Selskab diskuteres i de faglige sammenslutninger. Faktisk er det tanken, at debatterne skal løbe et helt år frem, sådan at alle sammenslutninger får mulighed for at tage formel stilling på deres årlige generalforsamlinger.

Startskuddet går på temamødet den 30. november og l. december 2000, hvor Dansk Sygeplejeråd mødes med repræsentanter for samtlige sammenslutninger.

Herefter er det op til de enkelte FS'ere at beslutte, om de vil være med til at støtte ideen om et sygeplejefagligt selskab. Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgruppen håber, at selskabet kan være en realitet fra efteråret 2001.

Litteratur

1. Dansk Indikator Projekt. Projektleder, læge Jan Mainz, Århus Amt, Stenvej 25, st., 8270 Højbjerg. Tlf. 89 44 69 70. E-mail: jm@ag.aaa.dk
2. Nerup J mfl. Lægefaglig basis for sygehusvæsenets struktur ­ Kvalitet, organisation, uddannelse og forskning i den funktionsbærende enhed. København: Dansk Medicinsk Selskab; 1998.