Sygeplejersken
Skift af pose omkring fistel
Der er ingen nyere forskning om sygepleje i forbindelse med fistler. Den sparsomme forskning handler kun om, hvordan man får fistler til at lukke sig, og det drejer sig overvejende om anorektale fistler.
Sygeplejersken 2000 nr. 45, s. 26
Af:
Lis Balleby, stomisygeplejerske
Sygepleje bør hvile på evidens, dvs. på forskningsbaseret viden, frem for på erfaringsbaseret viden. Vi har hørt det ustandseligt de senere år og har for længst passeret mæthedspunktet. Men hvor langt er vi egentlig fra at kunne kalde sygeplejepraksis for evidensbaseret? Mærker patienterne noget til den eksisterende, forskningsbaserede viden?
En måde at få svar på er at observere praksis. Dette sker ved at se på primærsygeplejen i Nykøbing Mors.
Primærsygeplejerske Lone Saaby indvilligede i at lade sig observere en formiddag under sine hjemmebesøg. Besøgene havde meget forskelligt indhold. Kortvarige rutineopgaver, medicinophældning, injektioner, støttende samtaler, vurdering og behandling af sår, skiftning af stomibandage, kost- og medicinvejledning mv. Frem for alt bestod sygeplejen dog i observation, vurdering og samtale.
Flere af de mere afgrænsede, instrumentelle opgaver var af en sådan karakter, at der eksisterer dokumenteret viden på området. En række sygeplejersker med ekspertise inden for samme område har siden læst beskrivelsen af den praktiserede sygepleje og har fået stillet følgende opgave:
-
Hvad er nyt inden for netop dette område? Hvad sker der?
-
Henvis til nyeste sygeplejerskeforskning og skriv et par linier om, hvad man kan finde i pågældende reference.
De otte kliniske specialister har fået meget begrænset plads at skrive på, men de har selv prioriteret indholdet i de otte små artikler, der bringes i tilknytning til beskrivelsen af den praktiserede sygepleje.
En fistel er en ikke tilsigtet forbindelse mellem to organer, hvoraf det ene organ kan være huden. Fistler kan opstå som følge af inflammatoriske processer eller som komplikation til en behandling (kirurgi, stråleterapi). Sygeplejen til patienter med fistler hviler til dels på erfaringer fra stomiplejen, ligesom de remedier, der ofte anvendes, er udviklet til stomier. Forskning retter sig mod behandling.
At have en fistel i kroppen kan være en stor belastning afhængigt af, hvor på kroppen den udmunder, hvad den har forbindelse til, og hvad der kommer ud af den. Det kan være smertefuldt at have fistler i analregionen, og hvis huden omkring en fistel er ødelagt. Der kan være endog store tab af næringsstoffer, enzymer og væske ved enterokutane fistler. Hvis sekretet er pus eller tilblandet afføring, lugter det. En bandagering, der kan opsamle sekret, hindre lugt og beskytte huden, er en absolut betingelse for, at patienten kan føle sig sikker og være socialt aktiv.
BANDAGERINGSTYPER
Den simpleste bandagering er en absorptionsforbinding. Den kan man bruge, hvis sekretmængden er lille, og man kan være tvunget til at bruge den, hvis fistlen udmunder i en fold. Ved fistler i analregionen anvendes bind eller bleer.
Ved større mængder sekret anvendes en stomipose. Man kan vælge en ileostomipose, som kan tømmes imellem skiftning, eller en urostomipose, hvis sekretmængden er så stor, at man har brug for tilkobling til en naturinpose. Hvis der skal skylles i fistlen, eksempelvis ved en absces, kan man bruge en todelt bandage, hvor man kan koble posen fra uden at tage klæberen af huden.
HUDBESKYTTELSE
En forbinding skiftes så ofte, at huden holdes tør. Huden beskyttes med en barrierecreme. Stomiposer har hydrokolloide klæbere, der ud over at hæfte også skal beskytte huden mod sekret. Klæberen skal derfor dække huden helt ind til fisteludmundingen, og den skal skiftes, inden den går i opløsning. Hudskader opstår, når sekret kommer ud på huden og ikke pga. skiftning af klæber.
KONTROL AF LUGT
Absorptionsforbindinger hindrer ikke lugt. Erfaringerne er, at diverse lugtfjernere ikke er effektive. Stomiposer er lugttætte. Lugter det, er det et udtryk for, at klæberen har slået fra huden.
Litteratur om hudproblemer ved stomi og bandagering kan overføres til sygepleje til patienter med fistler.
LITTERATUR
- Meisner S, Balleby L. Andre sår peristomale hudforandringer og sår. In: Gottrup F, Olsen L. Sår. Baggrund, diagnose og behandling. København: Munksgaard 1996; p. 198-209.