Sygeplejersken
Ret til samvær
Det er blevet nemmere for en forælder at få samvær med sit barn, selv om barnet helst vil være fri og statsamtet fraråder det. Statsamterne bliver nemlig i stigende omfang underkendt af Civilretsdirektoratet, som har det sidste og afgørende ord i sager om samvær.
Sygeplejersken 2001 nr. 12, s. 10-12
Af:
Jesper Berg, journalist
Børn bliver mod deres vilje tvunget af sted på samvær med en forælder, som de helst vil være fri for at være sammen med. Det sker på trods af, at statsamterne i de pågældende sager ellers har anbefalet, at der ikke bliver givet samvær. De vurderer, at samværet kan være til skade for børnene.
Men en forælders ret til at have samvær med sit barn vejer tungere end hensynet til barnets tarv. Det konkluderer cand.psych. Helene Flendt, Juridisk Institut på Aarhus Universitet i en undersøgelse (1), der blev bragt i en debatbog om skilsmissebørn og samvær forrige år. Undersøgelsen viser et markant fald i andelen af sager, hvor myndighederne har sagt nej til samvær af hensyn til barnet.
I 1994 blev der således givet afslag på samvær i én ud af 10 sager, mens der i 1998 kun blev givet afslag i én ud af 25 sager, fremgår det af undersøgelsen.
I to statsamter siger man direkte, at der bliver givet samvær i sager, som burde være endt i et afslag.
''Det er en overraskende udvikling, som er i direkte strid med intentionerne i forældremyndighedsloven fra 1996, hvor man netop søger at sikre barnets tarv frem for hensynet til forælderens ret til at se barnet,'' siger Helene Flendt.
Hun mener, at denne udvikling reelt har tilsidesat børns fysiske og psykiske sikkerhed i problematiske sager, hvor forældrene er i så stærk konflikt med hinanden, at statsamterne må træffe afgørelsen om samværet.
I to af landets statsamter bekræfter man, at der er blevet længere mellem afslag og ophævelser på samvær, og at det er til skade for børnene.
''Jeg mener, at der bliver givet samvær i tunge sager, hvor der burde være givet et afslag,'' siger fuldmægtig, Peter Bidstrup, fra Frederiksborg Statsamt.
Side 11
I Nordjyllands Statsamt er man af samme opfattelse:
''Det er min personlige fornemmelse, at det i dag er blevet sværere at få ophævet samvær end tidligere. Og det har den konsekvens, at der i dag bliver fastsat samvær, hvor vi kan konstatere, at børn kommer i klemme,'' siger kontorchef Ole Kirkegaard, Nordjyllands Statsamt.
Civilretsdirektoratet underkender beslutninger
Hos statsamterne træffer man beslutning om, hvorvidt der skal gives afslag på forældres ansøgninger om ret til samvær. Et evt. afslag kan ankes til Civilretsdirektoratet, som har mulighed for at underkende statsamternes afgørelser. Civilretsdirektoratet er øverste myndighed i samværssager, og direktoratets afgørelser kan ikke ankes.
Det er Peter Bidstrups og Ole Kirkegaards erfaring, at civilretsdirektoratet i stadigt stigende grad omstøder statsamternes afgørelser om afslag på samvær.
''Vi bliver ofte underkendt af civilretsdirektoratet i sager, hvor vi har vurderet, at det er bedst for barnet at ophæve samværet,'' siger Ole Kirkegaard.
Han nævner en sag, som han selv giver betegnelsen ''skræk-sagen.'' En mand blev idømt tre og et halvt års fængsel for seksuelt misbrug af en række børn. Da straffen var afsonet, arbejdede manden på at få samvær med sine egne børn.
Og selv om det ikke var hans egne børn, han var dømt for at have misbrugt, sagde statsamtet i Nordjylland nej til faderens ønske om samvær. Ifølge Ole Kirkegaard blev afslaget underkendt af Civilretsdirektoratet.
''Civilretsdirektoratet krævede en nærmere undersøgelse af den konkrete risiko for børnene, men i mellemtiden tog moderen affære og flyttede ud af landet,'' siger Ole Kirkegaard.
Forskellige fortolkninger
''Der er ingen tvivl om, at Civilretsdirektoratet har en anden opfattelse end statsamtet af, hvad der tjener barnets tarv, '' siger advokat Viggo Bækgaard, talsmand for landsforeningen Børn og Samvær.
Han mener, at Civilretsdirektoratet bevidst anlægger en linje, som kun sjældent resulterer i, at direktoratet ophæver samværet mellem en forælder og et barn.
''Selve intentionerne bag lovgivningen og retningslinjerne er jo gode nok. De siger meget klart, at der skal tages hensyn til barnets tarv. Alle er enige om, at barnet skal tilgodeses i enhver henseende, men der er store forskelle i, hvordan man fortolker den eksisterende lovgivning, '' siger Viggo Bækgaard.
''Loven fra 1996 lægger meget klart op til, at det skal være hensynet til barnet, som skal sættes i højsædet. Hvis det forholder sig sådan, at statsamter og Civilretsdirektoratet er uenige om, hvordan de skal fortolke den gældende lov, så er det et problem,'' siger Villy Søvndahl, der er formand for Folketingets Socialudvalg.
Han vil nu stille spørgsmål til justitsminister Frank Jensen i sagen.
''Det var helt klart intentionen med loven fra 1996 at sikre børn en bedre retsbeskyttelse. Forældrenes interesse er sikret, men det er vigtigt også at sikre børnene,'' siger Villy Søvndahl og tilføjer, ''Det ville være spændende, hvis statsamterne kan fremlægge dokumentation for, at Civilretsdirektoratet har en anden opfattelse end statsamterne af, hvornår der skal gives afslag på samvær,'' siger Villy Søvndahl.
''Signalerne fra politisk hold har gennem de seneste par år været så voldsomme, at fædres ret til at se deres børn er blevet klart ''overeksponeret,'' når der i f.eks. statsamterne skal træffes beslutning om, hvordan samværet skal udformes, hvilket omfang det skal have, eller om det skal ophæves.
Man kunne godt hævde, at politikerne har bestilt en vare: mere samvær til fædre, og den vare leverer myndighederne!
Resultatet er, at man ikke lytter til børns egne ønsker, at man ikke tager konkret stilling i det enkelte tilfælde, hvorfor der er børn, der lige nu lever et ganske utrygt liv, fordi de i weekenden skal være sammen med en far eller en mor, de ikke ønsker at være sammen med, som giver børnene et usikkert liv!''
Formand for landsorganisationen Børns Vilkår og medlem af Børnerådet, John Aasted Halse, i forordet til ''Hvem beskytter barnet?,'' som er skrevet af Helene Flendt og Lisbeth Holst.
Politiske afgørelser
''Signalerne har ikke været til at misforstå. Statsamterne er blevet pålagt at fortolke loven ud fra den linje, som Civilretsdirektoratet har fastlagt. Før i tiden var det op til det enkelte statsamt at foretage et konkret skøn, men i dag sidder de tilbage med noget nær en manual for, hvordan Civilretsdirektoratet ønsker sagerne håndteret,'' siger cand.psych. Helene Flendt.
Hun mener, at praksis for, hvornår der skal gives samvær, og hvornår der skal gives afslag, har ændret sig i løbet af de seneste år. Hun kritiserer Civilretsdirektoratet for at holde statsamterne i kort snor og for, at det ikke har kompetence til at vurdere, hvornår et barns sikkerhed og udvikling er truet.
''Der har været et klart budskab i den information, som statsamterne modtager fra Civilretsdirektoratet om, at direktoratet ønsker så meget samvær som muligt, og at samværsforælderens rettigheder skal tilgodeses frem for barnet. Det er et helt klart budskab fra Civilretsdirektoratet om, hvordan loven skal fortolkes,'' siger Helene Flendt.
Hendes vurdering deles af kontorchef, Ole Kirkegaard, fra Nordjyllands Statsamt.
''Vi oplever sager, hvor vi er nødt til at fastsætte samvær, fordi vi jo skal være loyale over for den lovgivning og den praksis, der gælder. Men hvor vi i virkeligheden er dybt bekymrede for, om børnene kan tåle samværet. Den bekymring deler Civilretsdirektoratet tilsyneladende ikke. Der er forskellige opfattelser mellem Civilretsdirektoratet og statsamterne med hensyn til vurderingen af, hvad børn kan tåle,'' siger Ole Kirkegaard.
Også i Frederiksborg Amt har man en fornemmelse af, at statsamterne og Civilretsdirektoratet ikke er enige om praksis for, hvornår man skal trække grænsen og nægte samvær af hensyn til barnet.
''Praksis har ændret sig. På en eller anden mærkelig måde har man i dag en anden opfattelse af barnets tarv end tidligere. Hensynet til at bevare kontakten mellem barnet
Side 12
og den pågældende forælder, der vil have samvær, vejer tungere end før,'' siger fuldmægtig, Peter Bidstrup, fra Frederiksborg Statsamt.
Statsamterne har senest fremført deres bekymring over for Civilretsdirektoratet på et fælles møde sidste år. Ifølge kontorchef Ole Kirkegaard holdt Civilretsdirektoratet ved denne lejlighed fast i, at man i direktoratet vurderede sagerne ud fra et hensyn til barnets tarv.
Ole Kirkegaard peger på, at det kan skyldes, at man i statsamterne har den personlige kontakt til børn og forældre, mens man i Civilretsdirektoratet mest tager sig af de juridiske aspekter og ikke har personlig kontakt.
Facit på forhånd
Det synspunkt er Viggo Bækgaard fra Børn og Samvær enig i. Han mener, at der bliver gjort for lidt ud af at undersøge de enkelte sager og kritiserer samtidig statsamter og Civilretsdirektoratet for ikke i fornødent omfang at udføre såkaldte børnesagkyndige undersøgelser.
En børnesagkyndig undersøgelse er en grundig gennemgang af det enkelte barns forhold. Gennemgangen skal munde ud i en detaljeret rapport. Undersøgelserne bliver udarbejdet af psykologer eller psykiatere.
Ifølge Viggo Bækgaard er forklaringen tilsyneladende, at man ikke vil bruge ressourcer på at undersøge de enkelte sager til bunds, når man på forhånd har bestemt sig for resultatet.
''Når man alligevel ved, at det politiske signal er, at der i videst muligt omfang skal gives samværsret, så er der ingen grund til at spilde tid og penge på en undersøgelse, der måske ender med at anbefale det modsatte,'' siger Viggo Bækgaard.
Viggo Bækgaard sår ligeledes tvivl om, hvorvidt de børnesagkyndige er i stand til at udarbejde uafhængige undersøgelser, når de er på lønningslisten hos den myndighed, der bestiller undersøgelsen.
''Det kan jo være svært at være uafhængig og gå imod sin arbejdsgivers holdninger. Det er jo sådan, at de fleste gerne vil beholde deres arbejde, og så er det nok bedst at følge den linje, der på forhånd er stukket ud af arbejdsgiveren,'' siger Viggo Bækgaard.
Helene Flendts undersøgelse, der er baseret på Civilretsdirektoratets egne statistikker, viser, at der er sket et markant fald, når det gælder afslag på samvær?
''Jeg tror ikke, at man kan sammenligne de omtalte tal på den måde. Virkeligheden er mere kompliceret end som så, og man kan ikke konkludere, at der er sket et så markant fald i antallet af afslag på samvær,'' siger direktør Dorrit Sylvest Nielsen, Civilretsdirektoratet.
Men det er i hvert fald opfattelsen i to statsamter, at der er blevet længere mellem afslagene?
''Det er så deres opfattelse.''
Dorrit Sylvest Nielsen understreger, at man i dag har en grundigere sagsbehandling end før:
''Der bliver stillet større krav til selve dokumentationen, ligesom vi i højere grad får udarbejdet børnesagkyndige undersøgelser i de tunge sager. I dag kræver vi, at grundlaget for at ophæve et samvær skal være grundigt dokumenteret.''
Kritikken går på, at der er forskellig praksis i henholdsvis statsamter og Civilretsdirektoratet for, hvornår man skal ophæve samværet?
''Nej, det er ikke rigtigt. Den er ikke så forskellig i virkeligheden. Vi har drøftet praksis med statsamterne på det seneste årsmøde, og her gennemgik vi en lang række sager. Det afslørede, at der ikke er den store uenighed om praksis. Det viste sig, at uenigheden i langt de fleste tilfælde drejede sig om, hvor vidt grundlaget for at ophæve samværet var tilstrækkeligt. Selvfølgelig er der uenighed, men det er mit indtryk, at vi overordnet er enige,'' siger Dorrit Sylvest Nielsen.
Kritikerne siger, at direktoratet hovedsageligt giver samvær frem for at ophæve samvær?
''Det er korrekt, at vi hyppigere ændrer et afslag, således at der stadig er kontakt mellem barn og forældre. Men der er også sager, hvor vi ophæver samvær, hvor statsamterne har anbefalet samvær. Men i langt de fleste tilfælde er vi enige i statsamternes vurdering af sagerne.''
Kritikken lyder videre, at der er noget galt med fortolkningen af loven, men ikke loven i sig selv?
''Jeg kan ikke genkende kritikken af fortolkningen af loven. Det handler om, at der skal anlægges et skøn i hver enkelt sag, sådan siger loven.''
Vil det sige, at der ikke er hold i kritikken?
''Der er selvfølgelig nogen uenighed, men mit generelle indtryk er, at der hersker enighed om, hvordan loven skal fortolkes.''
Fokuserer Civilretsdirektoratet mere på regler og jura end mennesker, som det hævdes?
''Nej. Vi skal huske på, at en ting er følelser og noget andet er fakta. Vi afvejer oplysninger i de konkrete sager meget nøje, da vores grundlag for at træffe beslutninger skal være i orden,'' siger Dorrit Sylvest Nielsen.
Kritikken lyder endvidere, at I ikke trækker grænsen tidligt nok i forhold til, hvad og hvor meget børn skal udsættes for?
''Det er problematisk, at denne kritik fortsat bliver fremført fra visse steder i statsamterne. Der findes ingen facitliste for, hvordan man bedst muligt løser de tunge sager. Med andre ord er der ingen firkantede løsninger.
Er der et politisk pres i systemet for, at der skal gives mest muligt samvær i flest mulige sager?
''Klart nej. I den tid, hvor jeg har været direktør (siden 15. august 1998, red.) har jeg aldrig følt et sådant politisk pres. Samfundet er inde i en naturlig udvikling, hvor loven er begyndt at sætte begge forældres ansvar i centrum,'' siger Dorrit Sylvest Nielsen.
Litteratur
- Flendt F, Holst L. Hvem beskytter barnet? Kroghs Forlag A/S; 2000.
Læs også artiklen "Når samværet skader".