Danmarks Sygeplejerskehøjskole har mistet monopolet

I årtier har Danmarks Sygeplejerskehøjskole haft monopol på at videreuddanne sygeplejersker til sundhedsplejersker, ledende og undervisende sygeplejersker. Men nu er det slut.

Diplomuddannelserne kan med dannelse af centre for videreuddannelse (CVU'erne) foregå mange andre steder end på højskolen. Samtidig er kandidatuddannelsen fra januar 2001 flyttet til det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet. (se Sygeplejersken nr. 6/2001).

Det rejser spørgsmålet: Hvad skal højskolen bruges til i de næste 10 år?

For at få inspiration fra aftagersiden holdt Danmarks Sygeplejerskehøjskole i slutningen af februar en konference med titlen ''Danmarks Sygeplejerskehøjskole i det næste årti.'' En amts- og en kommunalpolitiker, en ledende jordemoder samt ledende sygeplejersker fra den primære og den sekundære sundhedssektor holdt oplæg ud fra spørgsmålet:

Hvilke krav stiller du (som leder/politiker) til videreuddannelserne ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole set i forhold til udviklingen inden for sundhedsvæsenet i det næste årti?

Lis Særkjær, rådmand i Århus Kommune og medlem af Social- og arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening, havde i sit indlæg særligt fokus på diplomuddannelsen til sundhedsplejerske. Hendes markering af, hvad Kommunernes Landsforening mener om den sag, affødte en del debat.

Lis Særkjær lagde vægt på sundhedsplejerskens rolle i det forebyggende arbejde. Sundhedsplejersken vil ikke blive mindre vigtig i de kommende år pga. livsstilssygdomme affødt af rygning, dårlige spisevaner og et stort alkoholforbrug.

''Forebyggelse over for familier, børn og unge er den bedste medicin mod livsstilssygdomme og nogle gange den eneste. Sundhedsplejersker har det personlige møde med familien, med børnene og med de unge. En adgang, som store offentlige informationskampagner har vanskeligt ved at opnå,'' sagde Lis Særkjær.

Alligevel er man i Kommunernes Landsforening forbeholdne over for forslaget om at oprette en toårig masteruddannelse til sundhedsplejerske, fordi man ikke mener, at ''sundhedsplejerskernes uddannelse skal være tynget af den høje videnskabelighed.''

Det er tilknytningen til praksis, der er væsentlig. Behovet for en uddannelse på et videnskabeligt niveau kan tilgodeses gennem en kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Syddansk Universitet eller gennem en kandidatuddannelse i sygepleje på Aarhus Universitet, mener man i Kommunernes Landsforening.

Men en revideret uddannelse ses gerne inddelt i moduler a tre måneder, så den enkelte sygeplejerske sikres fleksibilitet, når hun planlægger sin uddannelse.

Et nej til en længere sundhedsplejerskeuddannelse fik mange kommentarer med på vejen.

Lektor Agnes Bjørn fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole slog fast, at det er en nødvendig forudsætning for det analysearbejde, sundhedsplejersker skal udføre, at de kan læse forskningslitteratur. Det kræver undervisning på et videnskabeligt niveau at nå dertil. Karen Lene Ravn fra Sundhedsstyrelsen sagde, at sundhedsplejerskeuddannelsen ikke er en videnskabelig uddannelse, som den ser ud i dag. Hun mente desuden, at det er niveauet efter diplomuddannelserne, dvs. masteruddannelser, der er aktuelle for Danmarks Sygeplejerskehøjskole.

Det bliver ikke lettere

Ester Larsen, bestyrelsesmedlem i Amtsrådsforeningen, MF (V) og medlem af Folketingets Sundhedsudvalg, var ikke i tvivl om, at fremtidens sygeplejersker skal kunne alverden.

''De skal mestre deres mange roller, og de skal justere deres kunnen gennem hele livet i forhold til de ændringer, der optræder,'' sagde hun.

''Udvikling i jobbet er i høj kurs også hos sygeplejersker, og mere spændende og udfordrende job er en forudsætning for at kunne holde på jer. Men ingen skal videreuddanne sig bare for egen morskabs skyld. Det er vigtigt at målrette indsatsen imod de områder, hvor behovet er størst.''

Hun nævnede det stigende antal ældre, livsstilssygdomme, kvalitetssikring og fremtidens patient som eksempler på områder, der vil kræve mere uddannelse.

Ester Larsen talte om den elektroniske patientjournal, som ''vil kræve omlægning af daglige rutiner. IT i sundhedsvæsenet er ikke kun en sag for IT-nørderne, men for alle jer, der skal bruge de nye systemer,'' og hun opfordrede sygeplejersker til at præge IT-løsningerne på deres arbejdsplads.

Medarbejdere, der er parate til omstilling, vil være i høj kurs. Et af redskaberne er efter- og videreuddannelse, derfor må Danmarks Sygeplejerskehøjskole udvikle uddannelsestilbuddene, men amterne, sygehusejerne, har også et ansvar.

Konstitueret rektor for Danmarks Sygeplejerskehøjskole Ellinor Nicolaysen var tilfreds med, at højskolen havde etableret den et-årige suppleringsuddannelse, der giver adgang til kandidatuddannelsen for dem, der er uddannet efter de gamle uddannelsesordninger.

Hun mener, at højskolen fortsat skal udbyde fuldtidsstudier, selv om der også skal være plads til at tage moduler.

''Det tager tid at studere,''fastslog hun og anbefalede, at man lytter til de studerende, når uddannelserne skal tilrettelægges.

Som en vision for højskolens fremtid nævnede Ellinor Nicolaysen masteruddannelse i sundhedspleje, etablering af tværfaglige masteruddannelser sammen med ergo- og fysioterapeuter og evt. oprettelse af en masteruddannelse inden for det kliniske felt.

Der er desuden ansat en person til at udvikle tilbuddene inden for fjernundervisning.

Samtidig ønsker man på højskolen at have flere undervisere med en ph.d.-grad, så medarbejderne er velkvalificerede til at forske.

Klinik, IT og tværfaglighed

Eftermiddagen bød på oplæg fra ledende sygeplejersker i den primære og sekundære sundhedssektor samt fra en ledende jordemoder. Chefsygeplejerske, cand.cur. Kirsten Bruun, Århus Kommunehospital, opfordrede Danmarks Sygeplejerskehøjskole til at ''basere læringen på netværkstankegang, hvor man går på tværs af faglige og organisatoriske grænser.''

Hendes besked til Danmarks Sygeplejerskehøjskole var:

''I skal reagere hurtigt, hvis I vil med på vognen, for udviklingen går stærkt, behovene ændrer sig.''

Konkret kunne højskolen tænke i klinisk diplomuddannelse eller masteruddannelse i specialerettede moduler f.eks. gerontologi, ortopædi, onkologi og hygiejne.

''Vigtigt er det, at Danmarks Sygeplejerskehøjskole møder praksis - sådan som praksis fremtræder,'' sluttede Kirsten Bruun.

Ledende sundhedsplejerske i Lyngby-Tårbæk Kommune Else Guldager syntes, at sundhedsplejerskeuddannelsen burde være toårig. Det andet år skulle den studerende være i tæt forbindelse med praksis, så integrationen mellem teori og praksis blev bedre, end den er nu.

''Jeg undrer mig over, at I ikke har skelet til lægerne med deres kliniske lektorater. Altså stillinger delt mellem det kliniske felt og ansættelse som underviser ved sundhedsplejerskeuddannelsen med forpligtelse til at forske,'' sagde Else Guldager.

Hun stillede krav til højskolen om, at de studerende lærer, at man ikke bare kan arbejde, som man vil. De studerende skal kende den kommunale opbygning og vide, hvad det betyder at være medarbejder i en politisk styret organisation.

''I skal også have et læringsmiljø, hvor IT indgår som en naturlig del af undervisningen. De studerende skal via dette miljø se IT som en spændende udfordring.

Måske vil sundhedsplejersker få et større arbejdsområde fremover, det har sundhedsminister Arne Rolighed talt om. Der bliver mangel på praktiserende læger, så der kan godt komme en behandlingsdel for sundhedsplejersker. Relationsforstyrrelser mellem forældre og børn, efterfødselsreaktioner, spiseforstyrrelser. Mange opgaver, der kunne løses bedre end i dag.''

Else Guldager sluttede sit indlæg med at sige, at der er behov for en fordomsfri og respektfuld kontakt mellem højskolen og praksis, og hun opfordrede højskolen til at tage initiativ til flere konferencer med deltagere fra praksis. Områdechef Grethe Raunsbæk, Århus Kommune, opridsede udviklingen i den primære sundhedstjeneste, som hun mener især er koncentreret om to ting. Den øgede politiske opmærksomhed på området og den kritik, det har affødt, og de nye sundhedsuddannelser, som har givet ansatte i den primære sundhedssektor længere uddannelse. Det vil betyde, at sygeplejerskernes fremtidige opgaver bliver af pædagogisk- og ledelsesmæssig karakter, fordi almindelige sygeplejeopgaver udføres af social- og sundhedsassistenter.

Danmarks Sygeplejerskehøjskole skal derfor lære de studerende at arbejde tværfagligt, og de skal kunne begå sig i en politisk virkelighed. De skal lære at tackle kritik og at arbejde med kompetenceudvikling i alle faggrupper, konkluderede Grethe Raunsbæk.

Billedtekster
Indlæggene på konferencen lagde generelt op til, at højskolen etablerer en tættere kontakt med klinikken. Der skal være gode muligheder for at anvende IT under studierne, og den samfundsmæssige side af uddannelserne skal oprustes. Ikke mindst skal det tværfaglige samarbejde have mere plads i uddannelserne.