Kvalitetssikring af sygeplejerskeuddannelsen

På Sønderborg Sygehus er der gennemført en detaljeret undersøgelse af praktikuddannelsen, hvor resultaterne viser både sygeplejerskers og studerendes opfattelse af praktikforløbet. Der blev i den forbindelse udarbejdet detaljerede beskrivelser om læringsforholdene og udvik-let en evalueringsmetode, der giver sygeplejersker og studerende nogle redskaber til at gøre praktikforløbet bedre.

Projektet: ''Det gode praktikforløb - muligheder i sygeplejerskeuddannelsen'' varede fra 1997 til 2000 (1). Undersøgelsen viser, at studerende og sygeplejersker generelt er tilfredse med uddannelsen i praksis. Og de studerende er som regel mere tilfredse med praktikforløbene end sygeplejerskerne.

Sygeplejersker og studerende ser en smule forskelligt på bl.a. planlægning af mødetider, og om de studerende bliver udnyttet som arbejdskraft. De ser også forskelligt på, om de studerende møder velforberedte. På baggrund af disse resultater og ikke på baggrund af enkeltstående oplevelser eller ved forestillinger gjort ved et skrivebord vil ændringer i de studerendes praktikforløb fremover ske på Sønderborg Sygehus.

Jeg vil belyse nogle af undersøgelsens resultater, og hvad de kan anvendes til gennem påstande, som tit fremføres om sygeplejerskeuddannelsen. Påstandene er måske lidt skarpt formuleret, men det er rent faktisk sådan, uddannelsen i praksis fremstår.

Påstand nummer 1: Mødeplanen.

Studerende har ingen indflydelse på mødeplanen. De skal arbejde i weekender, aftenvagter og på helligdage. Det planlægges ikke på forhånd, hvad de skal lære, og personalet tager heller ikke hensyn til det (2).

Påstand nummer 2: Arbejdskraft.
Studerende udnyttes generelt som billig arbejdskraft. De erstatter andet personale, går alene uden vejledere og lærer ikke noget. De befinder sig ofte i uforberedte situationer, hvor de i stedet burde være sammen med en vejleder i planlagte situationer (3).

Endelig kunne man tilføje den påstand, at sygeplejersker er uengagerede i uddannelsen.

De lader andre faggrupper introducere studerende til sygeplejen og viser således ikke respekt for sygeplejerskers arbejdsområde. Konsekvensen kan blive, at de studerende slet ikke har lyst til at blive sygeplejersker (4).

Sygeplejersker og studerende evaluerer

Inden jeg belyser, hvorvidt der er hold i disse påstande på Sønderborg Sygehus, skal det kort beskrives, hvordan resultaterne er fremkommet og bearbejdet.

Evalueringsmetoden er kommet i stand ved, at en projektgruppe siden 1997 har arbejdet med fokusgruppeinterview, diskussionsoplæg (5), høringer og spørgeskemaer, som er anvendt i undersøgelsen. Den forløb fra januar 1999 til januar 2000. Det skal fremhæves, at der i undersøgelsen kun er spurgt til udvalgte områder, nemlig områder, som studerende og sygeplejersker beskriver som problematiske i evalueringsrapporter, artikler og i fokusgruppeinterview.

Der var i alt 134 studerende, fordelt på 10 

Side 33

hold, i praktik på Sønderborg Sygehus i undersøgelsesperioden. Heraf svarede 122 studerende på spørgeskemaet, dvs. en deltagelse på 91 pct. Alle sygeplejersker besvarede spørgeskemaet, altså 100 pct.

To gange i evalueringsperioden besvarede 18 afdelingssygeplejersker et spørgeskema om rammer og vilkår. Også her besvarede 100 pct.

I undersøgelsen blev sat fokus på områderne:

  • introduktionsperioden 
  • mødeplanen 
  • praktikperioden 
  • læringsmiljøet 
  • studerende 
  • vejledere 
  • rammer og vilkår

Spørgeskemaet indeholdt 40 spørgsmål, der både er opgjort for hele sygehuset, afsnitsvis og for de studerendes uddannelsesafsnit, dvs. 1., 2. og 3. uddannelsesafsnit. Undersøgelsen indeholder kvantitative og kvalitative data, idet der inden for de fleste spørgsmål var mulighed for at skrive kommentarer. I alt er mere end 1.500 udsagn gennemlæst, og mere end 180 udsagn er analyseret efter metoden: Selvforståelse og kritisk common sense-forståelse (6).

Sygeplejersker og studerende besvarer præcis de samme spørgsmål. Hvis sygeplejersker og studerende har modstridende besvarelser, opstår spørgsmålet, hvilke af udsagnene der er gyldige. I analysen er tilstræbt det perspektiv, at begge udsagn er gyldige, idet de er set fra hvert deres udgangspunkt (Se boks 1).

Men netop disse forskellige udsagn omkring de samme spørgsmål kan være stridspunkter i dagligdagen. Forhold, der skal fokuseres på for at forbedre den studerendes praktikforløb. De to påstande, der i denne artikel sættes fokus på, er fra områderne mødeplan og arbejdskraft.

Holdninger til mødeplanen

Hvad skal en mødeplan for studerende egentlig tilgodese? Er der fordele ved, at de studerende ikke kun møder i afsnittet i dagtimerne? Kan man overhovedet forberede, hvad den studerende skal lære næste dag? Sygeplejersker og studerende har tilsyneladende forskellige opfattelser af, hvordan udarbejdelsen af mødeplanen foregår. (Se boks 2).

40 pct. af de studerende og 14 pct. af sygeplejerskerne svarer nej til, at de studerende var med til at udarbejde mødeplanen.

26 pct. af de studerende var, i modsætning til sygeplejerskerne, utilfredse med deres deltagelse ved udarbejdelsen af mødeplanen. Mere end halvdelen af de studerende, der har svaret nej, havde dog kunnet ændre mødeplanen. 

Side 34

En del studerende var i praktik i ambulatorier eller på dagafsnit, hvor der ikke var mulighed for, eller grund til, ændringer. Derfor er deres nej nødvendigvis heller ikke et nej, der er ensbetydende med, at de er utilfredse med mødetidspunkterne.

Et nej er ikke et nej.
59 pct. (71 ud af 120) af de studerende og 38 pct. (51 ud af 133) af sygeplejerskerne har kommenteret spørgsmålet om mødeplanen. Det fremgår, at sygeplejerskerne på flere afsnit på forhånd udarbejdede de studerendes mødeplaner, men at de studerende havde mulighed for at ændre studie- og fridage.

Ændringerne er i besvarelserne ikke begrundet i læringsmål og læringsvilkår, hvilket kan skyldes, at dette allerede tilgodeses i mødeplanen. Det kan dog også skyldes, at sygeplejersker og studerende forholder sig relativt passivt til mødeplanen.

Det er et problem, hvis de studerende senere mener, at de ikke havde indflydelse på mødeplanen. Eller hvis personalet mener, at de studerende ikke forholdt sig aktivt til uddannelsen. 

Boks 1. Vurderingsregler (1)

De mange kvantitative data vurderes efter ''25-50 reglen,'' dvs. at:

  • tilstanden er acceptabel/positiv, hvis mere end 50 pct. af svarpersonerne erklærer sig tilfredse, og mindre end 25 pct. erklærer sig utilfredse
  • tilstanden er uacceptabel/negativ, hvis mindre end 50 pct. af svarpersonerne erklærer sig tilfredse, eller mere end 25 pct. er utilfredse
  • ydermere skal der, for at der kan være tale om en tendens, være en forskel i resultatet på mere end 10 pct. (7).

1. Der kan afviges fra reglerne, hvor det f.eks. er ønskeligt, at et forhold overhovedet ikke bør forekomme.

Ovenstående regler er en hjælp, når man skal analysere et stort datamateriale.

Planlagte dage
Mon det er en utopisk idealforestilling, at studerende dagen i forvejen kan forberede sig på, hvad de skal arbejde med næste dag? Resultaterne viser, at:

• 87 pct. af de studerende og alle sygeplejerskerne mener, at det helt eller delvist var planlagt, hvilket patientforløb eller emne den studerende skulle arbejde med den efterfølgende dag.

Det er dog ikke helt uproblematisk at planlægge, hvad der skal arbejdes med den kommende dag. Sygeplejersker og studerendes kommentarer til dette tema knytter sig bl.a. til to forhold. For det første er det svært at opretholde en fasttømret mødeplan, da patientens situation ændrer sig, og patientklientellet i mange afsnit skifter fra den ene dag til den anden.

For det andet er der i nogle tilfælde ikke en klar forståelse mellem de studerende og sygeplejerskerne om, hvem der har ansvaret for, hvad der skal arbejdes med den næste dag. Nogle studerende skriver, at det helt er deres eget ansvar, mens andre skriver, at det er efter samråd med personalet. Nogle sygeplejersker beskriver, at de alene følte sig ansvarlige for, hvad den studerende skulle lære næste dag, og at det for det meste var dem, der var initiativtagere, og ikke de studerende.

For det tredje er det spørgsmålet, hvor tydeligt sygeplejersker får beskrevet deres overvejelser i forbindelse med de studerendes mødetider, og hvad de mener er hensigtsmæssigt, den studerende arbejder med næste dag. De studerende i 1. uddannelsesafsnit mener i mindre grad end de studerende i 2. og 3. uddannelsesafsnit, at det er planlagt, hvad de skal arbejde med den efterfølgende dag. Det kan skyldes, at de så tidligt i uddannelsen ikke har samme overblik over aktiviteter og patientsituationer som senere.

Hele året og hele døgnet
Ca. 75 pct. af de studerende har mødt i vagter og weekender, og de fleste har positive udsagn om dette. De har bl.a. fået et større kendskab til arbejdsrytmen som helhed og en anderledes kontakt til patienter og pårørende end i dagvagterne. Ofte havde de desuden en god mulighed for vejledning og for at træne deres overblik. Nogle studerende, der havde haft en del fravær, har anvendt vagterne som buffer således, at de

Side 35

kunne nå deres praktikmål og undgå en forlængelse af praktikperioden.

Kun få studerende mente ikke, at weekendvagter var relevante. De skriver enten, at der var for lidt at tage sig til, at de blev brugt som arbejdskraft, eller at vejlederne ikke havde tid til at vejlede dem. De fleste studerende skriver dog, at de havde haft stort udbytte af at deltage i weekendvagter.

Ganske få studerende er mødt på helligdage eller ved højtider som f.eks. jul og påske. Flere studerende har sparet op til at få fri i længere perioder omkring højtider, men det skal her bemærkes, at der er flere studerende, som har familie længere væk fra sygehuset. I flere afsnit har sygeplejersker tilgodeset dette, samtidig med at de har oplyst de studerende om, hvad det betyder for deres læringsmål og vejledning. Svar fra flere studerende viser, at de senere har haft ringere udbytte af at møde på dage, hvor der ikke har været de optimale vilkår.

Krav til planlægningen
Når det primært er sygeplejersker, der lægger mødeplanen, kan det skyldes, at de har indsigt i forhold, der skal tages hensyn til, for at et godt praktikforløb bliver muligt. De skal f.eks. have overblik over:

  • Hvornår der er kvalificerede vejledere i vagt, f.eks. yngre og evt. uerfarne kontra erfarne sygeplejersker
  • Hvor mange andre studerende og elever, der er i den pågældende vagt
  • Plejetyngden i den pågældende tidsperiode, og om der er et tilstrækkeligt patientgrundlag i afsnittet, f.eks. hvis to sengeafsnit i perioden er lagt sammen
  • Hvad den studerende bør lære på et senere tidspunkt i praktikperioden

Det kan være urimeligt at stille krav til studerende om, at de skal have indsigt i ovennævnte forhold. Og spørgsmålet er, på hvilket tidspunkt i uddannelsen de studerende skal kunne overskue disse forhold. 

Boks 2. Fakta til påstand 1: MØDEPLAN
  • 76 pct. af de studerende svarer ja eller delvis ja til, at de er med til at udarbejde mødeplanen.
  • De fleste studerende møder i weekender og aftenvagter og finder det lærerigt. De lærer andet her end i dagvagter. De møder sjældent på helligdage, og nogle studerende vælger selv at møde her for at kunne holde ferie i længere perioder på andre tidspunkter.
  • 87 pct. af de studerende mener, at det var helt eller delvist planlagt på forhånd, hvad de skulle arbejde med næste dag.

Billig arbejdskraft

Bliver studerende udnyttet som billig arbejdskraft? Hvor mange oplever det? Mener både sygeplejersker og studerende, at de bliver det? Hvad forstås der egentlig ved begrebet arbejdskraft? Og kan det have flere betydninger? Nogle tal og beskrivelser fra undersøgelsen kan belyse spørgsmålene: (Se boks 2).

  • 20 pct. af de studerende mente, at de indgik som arbejdskraft i praktikperioden, og at dette var utilfredsstillende. Sygeplejerskerne oplevede det ikke som utilfredsstillende.
  • 21 pct. af de studerende mente, at deres mødetider blev planlagt ud fra, at de var arbejdskraft, mens 10 pct. af sygeplejerskerne mente det samme.

Det er studerende i 1. og 3. uddannelsesafsnit, der oplever, at de bliver brugt som arbejdskraft. Studerende i 2. uddannelsesafsnit (pædiatri) oplever det ikke. Der er et sammenfald mellem de studerendes oplevelse af, at de bliver brugt som arbejdskraft, forstået i negativ betydning, og med at de oplever, at der er for lidt personale på arbejde.

Der er således flere studerende end sygeplejersker, der mener, at de studerende indgår som arbejdskraft, og at deres mødetider er planlagt ud fra, at de er arbejdskraft. Der er også flere studerende end sygeplejersker, der mener, at der ikke er tilstrækkeligt personale på arbejde, hvilket påvirker kvaliteten af uddannelsen.

Følges ''25-50-reglen,'' er det principielt ikke noget utilfredsstillende resultat, der er opnået i relation til temaet arbejdskraft, da under 25 pct. af de studerende er utilfredse, og mere end 50 pct. af de studerende er tilfredse (Se boks 1). Dette er dog et af de temaer, hvor sygeplejerskerne på Sønderborg Sygehus ikke ønsker, de studerende skal være utilfredse overhovedet. Da der er en forskel på mere end 10 pct., er der således tale om en tendens til, at studerende oplever sig brugt som arbejdskraft, og dermed er det et indsatsområde.

Positiv og negativ opfattelse
94 pct. af de studerende (114 ud af 121) og 99 pct. af sygeplejerskerne (132 ud af 134) har kommenteret spørgsmålet arbejdskraft. Tolkningerne af begrebet arbejdskraft viser, at såvel studerende som sygeplejersker opfatter begrebet henholdsvis positivt og negativt.

Positivt, når de studerende indgår i plejeteamet og lærer af det. Arbejdskraft i denne betydning er ikke ensbetydende med, at den studerende ikke kan være alene, dvs. uden vejleder i visse plejesituationer, tværtimod, blot det, de beskæftiger sig med, er læringsrelevant.

Negativt, når de studerende indgår i teamet, men erstatter andet personale og ikke får tid til fordybelse, vejledning m.m. De studerende kan også opfatte det negativt, når de skal varetage rutineopgaver og ordne skyllerum, madvogn og depotrum. Ligeledes har sygeplejersker og studerende måske ikke den samme opfattelse af fordelene ved, at den studerende gentager bestemte plejeopgaver, som f.eks. morgenpleje og sengebad, for dermed at træne færdigheder og mønstergenkendelse.

De studerende vil gerne indgå som medlemmer af plejeteamet og varetage og prøve kræfter med en sygeplejerskes arbejdsopgaver, faktisk fordrer de studerende det. Men de studerende fremhæver, at det skal være læringsrelevant og altid skal ske med en sygeplejerske i baghånden.

Læring på egen hånd
65 pct. eller 79 ud af 122 af de studerende og 84 pct. af sygeplejerskerne (112 ud af 134) kommenterede spørgsmålet ''læring på egen hånd.'' Det viser sig, at studerende lærer meget på egen hånd i uforudsete situationer uden sygeplejerskers tilstedeværelse. Ved gennemlæsning og analyse af udsagnene fremgår det, at de uforudsete situationer slet ikke kan undgås. De forekommer f.eks., når den studerende møder en pårørende

Side 36

på gangen. En studerende skriver:

''Informerede mor og barn, hvor jeg for første gang måtte tænke på mange overvejelser i forbindelse med informationsgivningen til børn og forældre. Det gik helt fint.''

I undersøgelsen handler mange af de eksempler, der fortæller om læring på egen hånd, om kommunikation, som jo foregår hver dag og til alle tider. Endvidere indeholder sygeplejepraksis muligheden for stærke indtryk, patienter, der udvikler anafylaktisk chock, har blodtryksfald eller hjertestop. Sygeplejersker skriver om en studerende i 1. uddannelsesafsnit:

''På en 4-sengs stue blev en patient dårlig og måtte i hast flyttes til en anden stue. En medpatient oplevede dette meget voldsomt/traumatisk. Den studerende var selv på stuen og formåede at berolige patienten og at overholde tavshedspligten, da medpatienten af oprigtig interesse ville forhøre sig om den dårlige patient.''

Det er dog ikke altid, at disse uforudsigelige og stærke oplevelser opleves positivt af den studerende. En studerende skriver, at hun var inde hos en patient, der var terminal, hvor de pårørende var meget oprørte, og hun klarede situationen dårligt. Det var, som hun skriver, ud over det, man kunne forlange af hende som studerende - tingene skete bare. Sådanne situationer opstår både pga. travlhed, og fordi det ikke er muligt altid at forudse, hvad der kan ske, hvilket derfor kan overstige den studerendes kompetence på det pågældende tidspunkt.

De studerende kan ikke undgå learning by doing, da praksis er så uforudsigelig og kompleks. Flere studerende skriver, at de varetog plejeopgaver, som de efterfølgende gik hjem og læste om. De pointerer, at det har været en meget lærerig og god måde, selv om det indebar en risiko for, at de begik nogle fejl. Også på trods af, at de havde en sygeplejerske i baghånden.

Sygeplejersker fremhæver, at det er vigtigt at skubbe de studerende ud i uvante situationer, og at de har tillid til, at de studerende kan selv. De studerende er enige i denne betragtning. En studerende skriver:

''Det var bare mig og en sygeplejerske den morgen, og hun havde travlt med andet. Hun havde fortalt, hvad der skulle gøres, men jeg har aldrig målt hverken puls eller temperatur på et barn, men her blev jeg smidt ud i det og lærte dermed på egen hånd.''

Nogle studerende skriver også, at de nogle gange er for meget sammen med sygeplejersker. En studerende fremhæver, at hun i perioder følte sig overvåget og lille og savnede at få et ansvar.

Lysten til at blive sygeplejerske
Påstandene, som blev beskrevet i starten af artiklen, forekommer ikke så unuancerede, som de fremføres. Når det er sagt, må det præciseres, at de studerende ikke skal bruges som arbejdskraft i negativ betydning, og at de skal have indflydelse på mødeplanen. Derfor er det områder, man på Sønderborg Sygehus arbejder videre med fremover (boks 2 og boks 3).

Ifølge de studerende er sygeplejerskerne engageret i deres uddannelse. De studerende skriver, at der bliver afsat tid til introduktion til afsnittet, og at det primært er deres vejleder og andre sygeplejersker, der introducerer dem. 94 pct. af de studerende mener, at vejledere netop er vejledere, fordi det helt eller delvist interesserer dem. Endvidere mener 92 pct. af de studerende, at vejlederne er pædagogisk ajour.

Tiltag
På Sønderborg Sygehus har hvert enkelt af de 18 afsnit, der indgik i undersøgelsen, fået oplyst netop deres resultater. Det betyder, at de ved, hvad netop de skal arbejde videre med. Nogle afsnit forbedrer samarbejdet med studerende omkring mødeplaner, andre afsnit sætter fokus på, hvorvidt studerende er arbejdskraft, og andre igen på, at de studerende altid ved, hvor langt de er i forhold til målene for perioden.

Der arbejdes således med kvalitetssikring, hvor såvel sygeplejersker som studerende besvarer spørgeskemaer om praktikforløbet. De indeholder temaer som:

  • Mødetider:Var mødeplanen udarbejdet i samråd med den studerende? Har den studerende aktivt forholdt sig til mødeplanen? Var den studerende delagtiggjort i sygeplejerskens overvejelser?
  • Vagter: Har den studerende deltaget i vagter, således at hun: Har mulighed for at lære overblik? Har mulighed for at følge patienter og pårørende døgnet igennem?
  • Læring på egen hånd: Har den studerende været i uforudsete situationer, som har været lærerige på en god måde. Har den studerende varetaget plejeopgaver, hvor hun har haft ansvar?
  • Vejledere: Tager andre sygeplejersker over, når vejlederen ikke er der? Var det aftalt, hvor hyppigt og hvilken form for vejledning den studerende kunne forvente på travle dage?

Side 37

Ud fra besvarelser af disse spørgsmål og andre inden for de øvrige områder kan uddannelsen i de enkelte afsnit hele tiden monitoreres og planlægges, så der er de bedst mulige tiltag til læring.

Påvirkning
De overvejelser og den måde, der er evalueret på, har klart påvirket resultaterne.

De studerende besvarer et spørgeskema, mens en afdelingssygeplejerske, en praktikvejleder og en sygeplejerske tilsammen besvarer spørgsmål på alle vejlederes og sygeplejerskers vegne. Når flere besvarer et spørgeskema, kan der opstå uenigheder om besvarelsen. Det er da også forekommet i denne forbindelse, og sygeplejerskerne har måttet drøfte sig frem til en fælles besvarelse.

En afdelingssygeplejerske skriver om evalueringen, at man i afsnittet har fået øjnene op for nye måder at gøre tingene på ud fra dette projekt (1). En sygeplejerske fra et andet afsnit siger om de studerendes tidligere evalueringer, at:

''. . . tidligere handlede evalueringer mere om, hvor gode man var i afsnittet. Undersøgelsen her er anonym og mere detaljeret. Den er meget mere ærlig, og derfor kan vi bruge den til at ændre nogle ting.'' (8).

Undersøgelsens indvirkning på resultatet er således tilsigtet. Spørgsmålet er også, om det er muligt at evaluere på anden vis, da ingen enkelt sygeplejerske i et afsnit kan have overblik over eller have ansvaret for den studerendes uddannelse.

Resultaterne i undersøgelsen gælder uddannelsen på Sønderborg Sygehus og siger derfor intet om, hvordan det forholder sig på andre sygehuse. Det kan være svært at sammenligne uddannelsen fra praktiksted til praktiksted - ikke blot fra sygehus til sygehus, men også fra afsnit til afsnit. For der er ikke enkle forklaringer på, hvornår f.eks. studerende oplever deres praktikforløb tilfredsstillende.

Og på trods af, at der i undersøgelsen på flere afsnit f.eks. er en sammenhæng mellem de studerendes oplevelse af at blive brugt som arbejdskraft i negativ betydning, og med at de oplever, at der er for lidt personale på arbejde, oplever flere af disse studerende deres praktikforløb som tilfredsstillende.

Mange forhold spiller ind bl.a. engagement, vilje og lyst både fra studerende og sygeplejersker til, at begge grupper oplever et godt praktikforløb.

Konkrete undersøgelser

Men kan resultaterne og metoden nu også bruges ved en reform af uddannelsen?

Svaret er helt afgjort: Ja. Selvom de studerende i fremtiden vil få SU under hele uddannelsen, og strukturen samt læringsmetoderne bliver anderledes, veksler de studerende stadig mellem perioder på skolen og i praktikken (9).

Det betyder, at forventningssamtaler, aftaler om mødetider, relationen mellem vejleder og studerende, overvejelser om, hvordan læring sker bedst, osv. stadig vil være relevante områder at tage op. Der stilles endvidere krav om, at praktikstederne skal dokumentere kvaliteten af uddannelsen (10).

Metoden, som er udviklet på Sønderborg Sygehus, har fungeret fint. Der er en meget høj svarprocent, hvilket kan skyldes engagement hos såvel sygeplejersker og studerende, at uddannelsen er optimal, og at det har været nogle inspirerende evalueringsskemaer. Det kan også have haft betydning, at undersøgelsen har været anonym. Spørgsmål, definitioner og beskrivelser i undersøgelsen kan fint danne udgangspunkt for undersøgelser på andre sygehuse.

Selv om uddannelsen ændres, er det vigtigt, at der bliver sat fokus på de læringsmetoder, som rent faktisk fungerer godt i dag. Læring på egen hånd, deltagelse i arbejdsopgaver i plejeteamet, drøftelser med vejledere ved sygesengen, øvelser osv. Sygeplejerskeuddannelsen har i dag mange gode kvaliteter, som andre uddannelser også efterstræber (11). Derfor er det vigtigt, at sygeplejerskeuddannelsen i praksis forbedres på baggrund af konkrete undersøgelser og ikke på baggrund af enkeltstående oplevelser eller forestillinger, der er gjort ved et skrivebord - det kan lade sig gøre.

Boks 3. Fakta til påstand 2: ARBEJDSKRAFT 
  • 79 pct. af de studerende oplever ikke, at de bliver brugt som billig arbejdskraft, eller at de erstatter andet personale.
  • 86 pct. af de studerende oplever vejledningsindsatsen i forhold til planlægning af deres praktikforløb tilfredsstillende.
  • 95 pct. af de studerende mener, at vejledningen i konkrete situationer er tilfredsstillende.
  • 89 pct. af de studerende oplever, at andre altid eller delvis overtog vejledningsopgaverne, hvis deres vejleder ikke var til stede.


Linda Schumann Scheel er ansat på Sønderborg Sygehus.

Litteratur

  1. Scheel LS. Det gode praktikforløb - muligheder i sygeplejerskeuddannelsen. Sønderborg Sygehus; 2000.
  2. Holen M, et al. Studiemiljø i praksis. Sygeplejersken 1998; (8):25-6.
  3. Holm G. RISL' 98 Studerende vil ikke sættes på vagter. Sygeplejersken 1998; (8):20
  4. Møller E. Bliv bedre til at motivere de studerende. Sygeplejersken 2000; (51):15.
  5. Scheel LS, et al. Diskussionsoplæg; Det gode praktikforløb. Sønderborg Sygehus; 1998.
  6. Kvale S. InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag; 1997.
  7. Finansministeriet. Effektive Institutioner. Medarbejdere i fokus. Om interne spørgeskemaundersøgelser, Finansministeriet; 1995.
  8. Jepsen H. De hvide kitler ranker ryggen. Jydske Vestkysten; d. 7. december 2000.
  9. Kjærgaard G. Sygeplejerskeuddannelsen kortere og bedre. Sygeplejersken 2000; (51):8-10.
  10. Kjærgaard G. Kvalitet koster. Sygeplejersken; 2000 (51):11.
  11. Scheel LS. Praksislæring. København: Gyldendal Uddannelse; 2000.

Sønderborg Sygehus` kriterier, resultater og metode til sygeplejerskeuddannelsen er beskrevet i Det gode praktikforløb - muligheder i sygeplejerskeuddannelsen. Materialet kan fås ved henvendelse til udviklingskonsulent, cand. pæd.pæd. Linda Schumann Scheel, Plan- og udviklingsafdelingen, Sønderborg Sygehus, Sydvang 1, 6400 Sønderborg. Rapporten er på 75 sider og koster 110 kr. 

Emneord: 
Kvalitativt studie
Sygeplejerskeuddannelsen
Uddannelse