En milepæl i sygeplejen

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet har store ambitioner med sit nye Institut for Sygeplejevidenskab:

''Det skal simpelthen være stedet, hvor der i Danmark forskes og uddannes i sygepleje på internationalt niveau, sagde fakultetets dekan, professor, dr.med. Søren Mogensen ved den officielle indvielse af instituttet den 19. april.

Festligheden fandt meget naturligt sted på Danmarks Sygeplejerskehøjskole, hvor det nye institut har til huse i lejede lokaler, og hvor den sygeplejevidenskabelige kandidatuddannelse hidtil har hørt hjemme.

Søren Mogensen understregede, at fakultetets overtagelse af kandidatuddannelsen den 1. januar 2001 ikke må opfattes som imperialistiske tilbøjeligheder fra fakultetet:

''Initiativet til overflytningen er kommet fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole og blev aktualiseret ved en evaluering af kandidatuddannelsen i 1997. Det skandinaviske ekspertpanel, der kiggede uddannelsen efter i sømmene, havde megen ros både til uddannnelsens niveau og til medarbejdernes kvalifikationer og indsats, men pegede også på nogle mangler: Et studiemiljø som på universiteterne og en klarere forskningsprofil specielt med henblik på klinisk sygepleje og sundhedsvidenskab.

På baggrund af evalueringen rettede Danmarks Sygeplejerskehøjskole henvendelse til fakultetet om en mulig overflytning af kandidatuddannelsen, og i efteråret 2000 blev der givet grønt lys fra undervisningsministeriet.''

Søren Mogensen fortalte, at fakultetet har fået nogle gode betingelser for at etablere det nye institut i sygeplejevidenskab og for videreførelsen af kandidatuddannelsen:

''Vi har fået en tilstrækkelig dimensionering, en tilfredsstillende økonomi - og oveni 1 mio. kr. om året til forskning. Sideløbende har fakultetet arbejdet intenst på at besætte et professorat i klinisk sygepleje ved det nye institut. Det lykkes nu. Fra 1. september i år regner vi med, at den nye professor kan starte.'' Søren Mogensen takkede også Danmarks Sygeplejerskehøjskole og dens bestyrelse for et mangeårigt samarbejde:

''Overflytningen af kandidatuddannelsen, der blev etableret i 1991, er en naturlig kulmination på dette samarbejde, som har eksisteret, lige siden højskolen blev oprettet i 1938. Samarbejdet blev yderligere forstærket på to fronter, da højskolen etablerede kandidatuddannelsen og ph.d.-overbygningen. Fakultetet var her involveret i selve uddannelsens udformning og i den forlangte kvalitetskontrol og i 1996 med en forvaltningsaftale, så det blev muligt at tage en ph.d.-grad i sygepleje ved det sundhedsvidenskabelige fakultet.'' 

En fornuftsskilsmisse

Institutleder, lektor, ph.d. Regner Birkelund kaldte oprettelsen af det nye institut en milepæl i dansk sygeplejes historie:

''Ikke alene har vi nu for første gang fået en sygeplejefaglig kandidatuddannelse ind under universitetsloven, men vi har også fået vores eget universitetsinstitut,'' sagde  

Side 19

han og takkede Danmarks Sygeplejerskehøjskole for 10 lykkelige år:

''Nu går vi hver til sit, i hvad jeg vil kalde en fornuftsskilsmisse. Jeg er dog overbevist om, at den er til fordel for begge parter. I hvert fald kan vi konstatere, at der nu er to institutioner inden for dansk sygepleje, som med forskellige tilbud har uddannelse af sygeplejersker på overbygningsniveau som sin primære opgave.''

Regner Birkelund understregede, at det nye institut til stadighed vil arbejde på at forbedre kandidatuddannelsen og uddannelsen for de ph.d.-studerende:

''Kvaliteten i uddannelserne er afhængig af vidensproduktion. Derfor vil jeg gerne slå fast, at vi vil prioritere den kliniske, patientnære forskning højt, og med ansættelsen af en professor i klinisk sygepleje har vi begrundet håb om netop at kunne udvide vores aktiviteter på dette område. Men også andre forskningsområder vil være vigtige for os, eksempelvis det pædagogiske, det historiske og idehistoriske område.''

Regner Birkelund nævnede, at kandidatuddannelsen er blevet modtaget yderst positivt i det sundhedsvidenskabelige fakultet:

''På forhånd var vi lidt ængstelige for, hvordan vi med vores humanistiske perspektiv på sundhed ville blive modtaget i et fakultet, der har nogle andre traditioner og et andet udgangspunkt. Men denne ængstelse har indtil nu vist sig helt ubegrundet.''

Forsker i trøst

Indvielsen af det nye institut blev markeret med en festforelæsning af et af de store navne i sygeplejeforskningen, professor Astrid Norberg fra Umeå Universitet. Astrid Norberg er bl.a. kendt for sin ekspertise inden for demensforskningen. Titlen på hendes forelæsning var ''Trøst - en vigtig dimension i sygeplejen,'' og trods den mistrøstige titel på en festforelæsning levede hun op til sit ry som en medrivende, vidende og interessant forelæser, der kom med den ene spændende casestory efter den anden. Ikke mindre end tre doktorander er under hendes vinger i gang med at udforske, hvad der kan siges om trøst i sygeplejen.

''Da vi startede med vores interview, troede jeg, at jeg som sygeplejerske var i stand til at kunne yde trøst. Det tror jeg ikke længere. Til gengæld tror jeg, at man kan hjælpe folk til at finde trøst,'' sagde hun og fortalte, at trøst inden for sundhedssektoren i Sverige længe har været opfattet som noget meget negativt. Eller noget i retning af at putte en sut i munden for at få den lille til at holde op med at skrige.

''Men nu er der ved at komme et nyt syn på trøst, og jeg tror, det bl.a. hænger sammen med, at vi får stadigt flere ældre inden for plejesektoren. Dem kan vi jo ikke gøre raske alle sammen. Derfor er der behov for at lindre og trøste,'' sagde hun.

Astrid Norberg og hendes kolleger forsker bl.a. i det, hun kalder ''forenende trøst,'' hvori indgår det, der inden for psykologien kaldes kommunion, og som her betyder, at man deler oplevelse. Det gjorde f.eks. kirurgen, der havde opereret i mange timer for at redde sin patients liv, men mislykkedes med sin indsats. Han gik - fuldstændig udaset - ud og satte sig hos de pårørende:

''I to timer sad jeg der bare. Jeg var så træt, at jeg ikke orkede at rejse mig,'' fortalte han forskerne. Senere fik han brev fra de pårørende, der takkede ham. Han havde været en fantastisk trøst, fordi han havde siddet hos dem og delt deres fortvivlelse.

Astrid Norberg pegede på, at man på Umeås hospice har prøvet at virkeliggøre de forskellige elementer i trøst, som forskerne har afdækket i deres undersøgelser. Arkitekturen, indretningen, ånden på stedet - alt er indrettet på kommunionen, dialogen mellem den døende og omgivelserne.