Red Barnet: Lyt til børnene

Myndighederne tror ikke på børn, der fortæller, at de er blevet misbrugt. Heller ikke mødrene mener, at de bliver taget alvorligt hos myndighederne, når de henvender sig i samværssager.

''Tendensen er klar. Myndighederne lytter ikke til børn, når de siger, at de ikke vil være sammen med deres fædre,'' siger generalsekretær for Red Barnet, Mimi Jakobsen.

Hos Red Barnet har man registreret en stigning i antallet af henvendelser fra mødre, der søger hjælp og rådgivning i forbindelse med samværssager. I gennemsnit modtager Red Barnet en henvendelse om ugen, hvor en mor søger hjælp.

Det er sjældent en far, som henvender sig - men det sker.

Sagerne handler ofte om fysisk og psykisk misbrug af barnet, og mødrene oplever, at ingen tror på hverken dem eller børnene. Hos Red Barnet har man set flere sager, hvor mødre i desperation over de danske myndigheders manglende tiltro til deres børn er taget ud af landet eller har overvejet det.

''Det er en helt absurd situation. Det er uhyggeligt, at man ikke i systemet har kunnet finde en løsning, så man kunne undgå, at mødre tager af sted,'' siger Mimi Jakobsen.

Samtidig er det Red Barnets erfaring, at mødrene mener, at de involverede myndigheder i flere sager nærmest modarbejder hinanden og i hvert fald ikke sætter hensynet til barnets tarv øverst på dagsordenen.

Vernon Jones, som er programmedarbejder hos Red Barnet og har en fortid som socialarbejder i England, kan nævne flere eksempler på manglende samarbejde mellem de involverede myndigheder i tunge samværssager, hvor der er rejst mistanke om seksuelle overgreb, og hvor mødrene er parate til at forlade landet.

''Jeg har set sager, hvor der nærmest er tale om, at myndighederne modarbejder hinanden. Der mangler klare retningslinier for, hvordan man håndterer sager, hvor der er mistanke om overgreb,'' siger Vernon Jones.

Han nævner et konkret eksempel på myndighedernes tilsyneladende manglende indbyrdes samarbejde:

For et års tid siden blev Red Barnet kontaktet af en mor, der mistænkte sin tidligere mand for at have forgrebet sig på sin dengang treårige datter. Manden havde efter en separation fra moderen samvær med datteren, som moderen havde fuld forældremyndighed over.

Efter et samvær kommer datteren hjem. Moderen fortæller:

''Hun kom hjem og lugtede af tis. Hun tisser normalt ikke i bukserne, men det havde hun altså alligevel gjort. Hun ville ikke tale med mig og gemte sig væk. Hun plejer gerne at tale meget, så det var påfaldende, at hun var helt tavs. Samtidig sparkede og slog hun vores to hunde, selv om hun ellers er meget glad for dem,'' siger moderen.

Datterens reaktioner blev mere voldsomme, og efter et andet samvær med faderen satte hun sig på toilettet og bed en bog i stykker, hvorefter hun smurte afføring ud over væggene.

Moderen tilskrev datterens opførsel, at hun var ked af, forældrene var gået fra hinanden. Hun havde på det tidspunkt ikke mistanke om, at datteren - måske - var blevet udsat for overgreb.

Chok for moderen

Derfor kom det som et chok for moderen, da datterens dagplejemor sagde, at barnet havde fortalt, at hun ikke ville have, at faderen rørte ved hendes tissekone.

Side 15

Dagplejemoderen havde noteret barnets udtalelser og underrettet dagplejekontoret om sagen. Hendes underretning blev fulgt op af fire andre dagplejemødres observationer af den treårige piges reaktioner.

Manden blev anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse og berøring. Datteren blev efterfølgende videoafhørt. Ifølge moderen var politiet efter videoafhøringen overbevist om, at datteren havde været udsat for overgreb fra faderens side. Barnet havde givet en detaljeret forklaring om overgrebenes karakter.

Alligevel blev sagen droppet, da politiet ikke mente at kunne rejse tiltale. Underretningerne fra dagplejemødrene blev afvist. Faderen fik efterfølgende ret til overvåget samvær med datteren, og der blev udarbejdet en børnepsykologisk undersøgelse.

Sagen er endnu ikke endelig afgjort, og moderen nægter at udlevere datteren til samvær med faderen. Hun har kontakt til en nordisk ambassade og har også været på et kvindecenter i et andet land, og hun vil forlade Danmark, hvis faderen får ret til at se datteren, siger hun. Ifølge Vernon Jones er sagen ikke enestående.

''Det handler jo - desværre - om, at næsten uanset, hvad et barn fortæller, det har været udsat for, så har myndighederne særdeles begrænset tiltro til det. I denne her sag er det jo tankevækkende, at barnet både har fortalt det til sin dagplejemor og endda til politiet i forbindelse med en videoafhøring, men alligevel falder sagen på, at faderen nægter at have gjort det. Og da der ikke er såkaldte beviser, kan man altså ikke rejse tiltale, og faderen kan dermed fortsat se sit barn. Undersøgelser viser, at blandt krænkeres forsvarsmekanismer finder man manipulation og benægtelse. De fleste krænkere benægter fuldstændig deres overgreb. Kort sagt er det krænkeren, der nægter, og det gør vedkommende utroværdig. Desværre har de danske myndigheder ikke så meget viden om en krænkers natur og handlemønster,'' siger Vernon Jones.

Han mener, at der hersker en myte om, at børn ikke kan tages alvorligt.

''International forskning peger på, at børn er meget troværdige i misbrugssager. Det betyder ikke, at man skal være ukritisk over for børns forklaringer. Men det gælder ikke i Danmark, hvor holdningen er, at man ikke skal tro på børn, når de siger, at de er blevet misbrugt. Det er jo nok noget, de bare finder på, eller som mødrene har instrueret dem i at sige. Vi oplever et tilbageslag her i Danmark, hvor det er nemmere at lukke øjnene over for overgreb på børn end at handle på det,'' siger Vernon Jones.

I den seneste tid har der været debat om myndighedernes måde at tackle komplicerede samværssager på. Bl.a. er der rejst kritik af, at statsamter og Civilretsdirektoratet ikke er enige om, hvor grænsen skal trækkes i samværssager.

Således kritiserede to statsamter i Sygeplejersken nr. 12/2001 Civilretsdirektoratet for at give samvær i sager, hvor man i statsamterne frygtede, at det ville være til skade for børnene. Justitsminister Frank Jensen (S) er siden blevet kaldt i samråd med Folketingets retsudvalg for at redegøre for reglerne om samvær. På dette møde lovede justitsministeren at overveje at lade Forskningsrådet undersøge statsamternes kritik.

Inhumant og børnefjendsk

Generaldirektøren i Red Barnet, Mimi Jakobsen, har fulgt debatten og er bekymret.

''Jeg mener, at civilretsdirektoratet må have misforstået lovgivningen. Det var ikke Folketingets mening med loven, at hensynet til forældrene skal veje tungere end hensynet til børnene,'' siger Mimi Jakobsen og tilføjer ''Der er sket et skred i holdningen til børn. Vi ser flere sager, hvor børns tarv reelt er truet.'' Hun mener, at Civilretsdirektoratet og statsamterne må afklare, om der er problemer i forhold til at fastsætte samvær. Ligeledes mener hun, at videoafhøringer af børn er under al kritik, som de foregår i dag, hvor den mistænkte som udgangspunkt skal have mulighed for at følge afhøringen via en tv-monitor. Samtidig har den mistænkte lejlighed til at stille spørgsmål gennem sin forsvarer.

''Det er uhørt. Hvad tænker man på, når man tillader en mulig krænker at følge med via en skærm, mens barnet må sidde og fortælle foran et videokamera? Det er så inhumant og børnefjendsk, som det overhovedet kan blive,'' siger Mimi Jakobsen.

Hun understreger, at der skal gøres alt for, at man ikke dømmer uskyldige, men hun mener, at hensynet til den mistænktes retssikkerhed vejer for tungt i forhold til barnet.

''Krænkeren må komme i anden række. Det er jo en indirekte trussel og pression på barnet, når han eller hun kan følge med via en skærm,'' siger Mimi Jakobsen.