Resuméer af international forskning

Har forældre til kronisk syge børn glæde af en telefonstøttegruppe?

Ritchie J, Stewart M, Ellerton M-L, Thompson D, Meade D, Viscount PW. Parents' Perception of Impact of a Telephone Support Group Intervention. Journal of Family Nursing, Sage Publications 2000; 6(1): 25-45.

Projektidéen var at etablere en forebyggende aktivitet, der kunne medvirke til at reducere helbredsbelastninger i et liv med et kronisk sygt barn i hjemmet. Målgruppen var forældre og børn op til syv år. Børnene havde cystisk fibrose, spina bifida eller diabetes. Støttegruppen var sammensat af ligestillede forældre, hvis børn var ældre. Interventionen foregik over tolv uger med en times telefonstøttegruppemøde om ugen. Emnerne aftaltes fra gang til gang.

137 forældre blev inddelt i en interventions- og en kontrolgruppe. Børnene var i gennemsnit 3,6 år, 80 pct. af forældrene var gift og havde afsluttet mindst highschool. Data blev indsamlet gennem dagbøger og ved telefoninterviewer straks efter projektets ophør og tre og seks måneder efter projektets ophør. 69 pct. af forældrene afleverede komplette dagbøger. Resultaterne viste, at 85 pct. var tilfredse med støttegruppemuligheden. Mange rapporterede konkrete eksempler på forbedringer og nye tiltag. Næsten alle rapporterede mere tillid til egen indsats og egne løsninger af de daglige opgaver med børnene. De oplevede det positivt at have mulighed for at se deres børn, sig selv, parforhold og søskende i nyt perspektiv. Over 70 pct. beskrev positiv effekt på sociale relationer. 84 pct. angav, at interventionen direkte havde medført nye handlemønstre og bedre livskvalitet. 62 pct. oplyste, at de var blevet mere bevidste og målrettede brugere af sundhedsvæsenet og med færre kontakter. Det konkluderes, at forsøget havde vist et højt tilfredshedsniveau og udbytte ved bl.a. bedre mestring, mestringsstrategier og kvalitetsforbedringer i det nære og professionelle netværk. 

Af Karin Munck, cand.cur.

Temperaturmåling hos kritisk syge voksne patienter: sammenligning af øre- og mundtermometre

Giuliano KK, Giuliano AJ, Scott SS, MacLachlan E, Pysznik E, Elliot S, Woytowicz. Temperature Measurement in Critically Ill Adults: A Comparison of Tympanic and Oral Methods. Am J Crit Care 2000;9(4):254-61.

Baggrund: Skønt patienter uden centralt kateter med temperaturmåler i tiltagende grad får målt legemstemperatur med øretermometer, er variationer i målingerne stadig et problem.

Formål: At sammenligne omfanget af variation mellem tympaniske og orale elektroniske termometre.

Metode: Stikprøven bestod af 72 patienter indlagt på medicinsk intensiv afdeling. Hver patient fik på samme tid målt legemstemperaturen ved hjælp af pulmonalarteriekateter, to forskellige øretermometre (FirstTemp Genius II og TheromoScan Ear Pro-1) og et mundtermometer (SureTemp 678). Hver patient blev målt ved tre lejligheder. Øre- og mundtemperatur blev sammenlignet med patientens centraltemperatur.

Resultater: Fejlmargen for ThermoScan var signifikant forskellig fra Genius II og SureTemp. Den mindste variation blev fundet på mundtermometret SureTemp.

Konklusion: Der er mindre variation af legemstemperaturer målt med orale end med tympaniske termometre. Oral temperaturmåling anbefales som bedste praksis hos kritisk syge patienter, hvor centraltemperatur ikke kan måles.

Af Ingrid Egerod, cand.cur.

Tidlig versus sen trakeostomi hos patienter i langtidsrespiratorbehandling

Brook AD, Sherman G, Malen J, Kollef MH. Early Versus Late Tracheostomy in Patients Who Require Prolonged Mechanical Ventilation. Am J Crit Care 2000;9(5):352-9.

Formål: At sammenligne de kliniske resultater af tidlig versus sen trakeostomi hos patienter med behov for langtidsrespiratorbehandling.

Metode: Prospektiv observationsstudie. Stikprøve bestående af kohorte af 90 patienter med trakeostomi på intensiv afdeling på universitetshospital. Primære resultatmål var respiratorbehandlingstid og indlæggelsesomkostninger.

Resultater: 53 patienter fik tidlig trakeostomi, og 37 patienter fik sen trakeostomi. Gennemsnitlig behandlingstid med respirator var 28,3 dage i den tidlige gruppe og 34,4 dage i den sene gruppe. Tidspunktet for trakeostomi var ikke forbundet med mortalitet under indlæggelsen.

Konklusion: Tidlig trakeostomi var forbundet med kortere tids behandling med respirator, kortere indlæggelse og lavere omkostninger sammenlignet med sen trakeostomi blandt patienter på medicinsk intensiv afdeling. Prospektive undersøgelser er nødvendige for at afgøre, hvornår det er det bedste tidspunkt at udføre trakeostomi i denne sammenhæng.

Af Ingrid Egerod, cand.cur.

Helsinki deklarationen: Hvorfor al den opmærksomhed?

Tadd W. The Helsinki Declaration: Why all The Fuss? Nurs Ethics 2000;7(5):439-50.

Helsinki Deklarationen har siden 1964 været internationalt accepteret som en hjørnesten i forskningsetik. Mange retningslinier og dokumenter refererer hertil f.eks. International ethical guidelines for biomedical research involving human subjekts, the International Conference on Harmonisation, Guidelines for Guidance onGood Clinical Practice og WHO Good Clinical Practice.

Udgangspunktet for artiklen er et forslag til en omfattende revision af deklarationen fremlagt af the American Medical Association. Forslaget var til kritisk debat på en international workshop i 1999. Forslaget kan svække forskningssubjektets rettigheder, hvilket forfatteren belyser i artiklen. Forfatteren analyserer de ændringer, der er foretaget gennem årene i den gældende deklaration, og sammenholder den med det fremlagte forslag til revision. I artiklen gennemgås både positive og negative konsekvenser. Ændringer har indflydelse på alle sygeplejersker, der direkte eller indirekte er involveret i klinisk forskning. For sygeplejersker i mange lande kan overholdelse af det foreslåede dokument resultere i et brud med fagets etiske kodeks og professionel handlemåde. Forfatteren diskuterer følgende områder: Skelnen mellem terapeutisk og ikke-terapeutisk forskning, informeret samtykke, adgang til sundhed og brug af placebo. I artiklen konkluderes, at selv om den gældende deklaration ikke er fuldkommen, så er nøje undersøgelser nødvendige, før ændringer accepteres. Forfatteren opfordrer sygeplejersker til at deltage i debat-ten via World Medical Association's website (www.wma.net). Helsinki Deklarationen er vigtig for at beskytte mennesker, der indgår i biomedicinsk forskning, derfor kan diskussion om revision ikke overlades til én faggruppe (læger) alene. 

Af Helle Stryhn, vicerektor, cand.pæd.stud., medlem af Det Sygeplejeetiske Råd.