Sygeplejersken
Banebryder for kvinders frigørelse
Friederike Fliedner nåede i sin korte virketid som forstanderinde for den første diakonissestiftelse at grundlægge mange af de principper, der fortsat er bærende i sygeplejen.
Sygeplejersken 2001 nr. 20, s. 40
Af:
Dagmar Bork, sygeplejerske
På Friederike Fliedners gravsten på diakonissekirkegården i Kaiserswerth - en del af Düsseldorf - står i oversættelse: ''Her hviler Friederike Fliedner, født Münster, diakonissernes første forstanderinde, med syv børn, født 25. januar 1800, død 22. april 1842, Kristus er mit liv, og døden er min gevinst, Fil. 1,21.''
Stenen er prydet med korsets tegn og med diakonissehusenes symbol: Duen med oliegrenen. Det er karakteristisk, at duen er opadstræbende - mod stjernerne. Friederike Fliedner nåede i sin korte virketid som forstanderinde for den første diakonissestiftelse, oprettet af præsteparret Theodor og Friederike Fliedner i 1836, at grundlægge mange af de principper, der fortsat er bærende elementer i sygeplejen: Rekruttering fra alle samfundslag, krævende optagelsesbetingelser for sygeplejestuderende, en uddannelse, der veksler mellem teori og praktik, etiske og faglige krav til den udøvende sygeplejerske og ligeværdighed for patienter uanset religion, race, økonomiske og sociale forhold og sygdommens art.
Ikke mindst Friederike Fliedners anvisninger om, at plejen skal omfatte både legeme og sjæl, er helt fremme i vore dages hospicepleje.
Friederike Fliedner gik foran i den praktiske sygepleje på Kaiserswerth-stiftelsens hospital, og hun nedskrev sine erfaringer om, hvilke metoder der var de mest hensigtsmæssige. Dette skrift, der endnu ikke er trykt, er i virkeligheden den første sygeplejelærebog i nyere tid. Samtidig med oprettelse af en professionel sygeplejerskeuddannelse var Friederike Fliedner banebrydende i henseende til kvindens frigørelse.
Gennem diakonissebevægelsen fik den ugifte kvinde frihed til at uddanne sig og udøve et erhverv. Hun fik samme status som den gifte kvinde i 1800-tallet, og dette var det første skridt mod ligestilling, også med manden. Friederike Fliedner formåede at forene rollerne som hustru og moder - hun bragte elleve børn til verden - som præstekone og som forstanderinde for den hastigt voksende diakonissestiftelse med hospital og sygeplejerskeuddannelse. Hendes travle år i dette arbejde fandt sted fra 1836-1842, hvor hun døde i forbindelse med en vanskelig fødsel.
Friederike Fliedner tegnet umiddelbart efter sin død som 42-årig i 1842. Illustration fra bogen: Anna Sticker: "Friederike Fliedner"
Kaiserswerthstiftelsens videre udvikling bygger på de principper, som Friederike Fliedner formulerede sammen med sin mand. Der er i dag mere end atten hundrede ansatte på Diakoniewerk Kaiserswerth, og en af de mange aktiviteter er driften af et hospital med 616 senge, ''Florence-Nightingale-Krankenhaus.''
Litteratur
- Anna Sticker: Friederike Fliedner, Neukirchener Verlag; 1961.
- Kaiserswerther Mitteilungen 1/2000.
- Fliednerarkiv i Kaiserswerth.
Interview med Dagmar Bork: Fortiden fascinerer. Sygeplejersken nr. 51/2002
2007
Sønderjysk sygehusvæsen fra besættelsen til i dag
Artiklen henvender sig til sygeplejersker, der er interesserede i det sønderjyske sundhedsvæsens historie. Den er baseret på forfatterens udforskning af lokalhistorien og beskriver hverdagen under besættelsestiden og udviklingen i sygehusdrift, organisation og sygepleje frem til nutiden.
Sønderjysk sygehusvæsen: Fra fattiggård til moderne sygehus
Artiklen henvender sig til historisk interesserede sygeplejersker. Den er baseret på forfatterens udforskning af lokalhistorien i Sønderjylland og beskriver udviklingen i sygehusvæsenet fra ca. 1864 til 1950. En efterfølgende artikel går tæt på besættelsestiden og udviklingen i sundhedsvæsenet efter 2. verdenskrig.
2005
Diakonisser plejede den udbrændte digter
To erfarne diakonisser fik til opgave at pleje den berømte digter, da han i 1872, knap tre år før sin død, blev ramt af alvorlig sygdom. Men selv om han var formuende, og det var kutyme, at man betalte for sin pleje, så besluttede bestyrelsen for Diakonissestiftelsen at tilbyde tjenesten vederlagsfrit.
2004
Sygepleje på tværs af nationale modsætninger
Danske søstre, tyske diakonisser og østrigske nonner plejede de sårede og døende soldater i krigen mellem Danmark og Preussen/Østrig i 1864. I breve, som ikke tidligere har været offentliggjort, beskriver især de tyske diakonisser arbejdet med amputeringer, forbindsskifte, sårpleje, trøst og bortskaffelse af lig. De danske læger var i begyndelsen stærkt utilfredse med kvindernes tilstedeværelse, men efter krigen var der kun ros tilovers for deres arbejde.
2002
Afdelingssygeplejersken på Sønderborg Kasernes infirmeri forestod sin afdeling med militær præcision. Døgnrytmen lå i faste rammer, og hun havde rede på alt fra journaler til antallet af stiklagner i linnedrummet og antallet af teskeer i køkkenet. Hver morgen stod hun veloplagt parat til at modtage nye patienter.
En gave til sygeplejens fremme
På Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Kolding Fjord ses i den permanente udstilling et skab, der har stået hos en hjemmesygeplejerske på Als, og som har rummet diverse artikler til brug i plejen.
2001
Spørgsmålet ''hvor gammel er sygeplejen?'' besvares som regel med ordene: ''Lige så gammel som menneskeheden,'' og det findes der faktisk vidnesbyrd om.
Cathrine Sørensen var sygeplejerske og missionær i Tanganyika - i dag Tanzania. Under 1. verdenskrig blev hun og hendes mand interneret af englænderne i krigsfangelejre og vendte først hjem til Danmark i 1919.
Diakonisser deporteret til kz-lejr
Den ene af to diakonissesøstre fra Kaiserswerth overlevede ophold i udryddelseslejren Auschwitz.
Søster Hansine Holst-Nielsen blev offer for grænselandets særlige forhold.
Sjældent at se sygeplejerskernes firkløver på kirkegårde.
Dansk Sygeplejeråds tidligere formand Maria Madsen voksede op i danske omgivelser i det dengang tyske Sønderjylland.
Banebryder for kvinders frigørelse
Friederike Fliedner nåede i sin korte virketid som forstanderinde for den første diakonissestiftelse at grundlægge mange af de principper, der fortsat er bærende i sygeplejen.
Elise Hepp fulgt til graven af både danske og tyske honoratiores.
Florence Nightingale lod sig inspirere af diakonisserne på Kaiserswerth.
1999
Da økonomen forestod sygeplejen
Et sygehus i hertugdømmet Slesvig i tysk tid og efter 1920. Træk fra sygeplejens historie gennem 100 år på Haderslev Amts sygehus i Gram.
De danske myndigheder lagde fra første færd vægt på, at syge tyske flygtninge blev behandlet og plejet af tysk personale. Det var baggrunden for, at man efter Danmarks befrielse i 1945 indrettede Haderslev Katedralskole til flygtningesygehus. Kun to af flygtningesygehusets stab var danske.