Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Synspunkt: Human Becoming Theory - fokus på relationen

Det er tiltrængt, at dansk sygepleje sætter fokus på relationen, mener forfatteren, som er tilhænger af Rosemarie Rizzo Parse's Human Becoming Theory. Hun opfordrer danske sygeplejersker til at deltage i en prækonference om emnet op til ICN-kongressen.

Sygeplejersken 2001 nr. 21, s. 21

Af:

Selina Weiss, stud.cur.

En håndfuld danske sygeplejersker har taget initiativ til at arrangere en prækonference til ICN-konferencen i juni. Temaet er: Human Becoming Theory; A Way for the Millennium.

Human Becoming Theory er udviklet af den amerikanske sygeplejerske Dr. Rosemarie Rizzo Parse. Budskabet er klart: Det enkelte menneske ønsker at blive lyttet til, involveret og respekteret for at være vidende og ansvarsbærende.

Parse sætter med sin teori fokus på relationen i sygeplejen, hvilket er tiltrængt i dansk sygepleje. Jeg ser en tendens til, at ekspertrollen vokser. Normative sundheds- og sygdomsopfattelser styrer plejen i retning af det normativt gode liv, som defineres af eksperter. Vi afdækker problemer, samler evidens og iværksætter tiltag til sikring af kvaliteten, hvilket på udvalgte områder er godt. Det bliver derimod problematisk, når vi iværksætter tiltag uden først at spørge til patientens perspektiv.

Jeg efterlyser en debat om, hvad det betyder at tage udgangspunkt i patienten. Jeg oplever, at vendingen bliver brugt meget bredt. I mine øjne er der stor forskel på at handle ud fra en sundhedsfaglig forståelse af, hvad der er det rigtige, og så til at spørge patienten, hvad denne tænker og mener om sin situation. For patienterne er det at blive indlagt på hospital eller modtage besøg af en hjemmesygeplejerske en livsbegivenhed. De tiltag, der iværksættes, skal patienterne leve med. Det er deres liv, det berører. Parse taler for, at det er patientens oplevelser, der bliver styrende for sygeplejen, hvilket i høj grad kræver dialog.

I min egen praksis bruger jeg uforholdsmæssigt meget tid på at tale til og om patienterne i forhold til at tale med patienterne. Uden at tænke videre over det giver jeg også anvisninger for, af hvilke årsager patienten kan henvende sig til mig. ''Sig til, hvis du får smerter'' eller ''ring på klokken, hvis der er noget, som du skal have hjælp til.'' Hvis patienten hverken har smerter eller brug for hjælp, er det da okay at henvende sig til sygeplejersken?

Når jeg kommer tilbage til patienten, spørger jeg måske, ''hvordan har du det?'' Dette spørgsmål er teknisk set åbent, men i de fleste tilfælde vil mine patienter svare på, om de har ondt eller ej. Parse gør opmærksom på, at sygeplejersken skal give rum for, at den person, man står over for, kan udtrykke de tanker og følelser, som personen er optaget af.

Human Becoming Theory adskiller sig fra flere andre sygeplejeteorier ved at foreslå en praksismetodologi.

Dvs. en fremgangsmåde for, hvordan sygeplejersken i oprigtig tilstedeværelse følger personen. Målet for sygeplejen er livskvalitet, der, ligesom sundhed, alene kan bestemmes af den individuelle person.

Et andet spændende element ved teorien er paradoksbegrebet. Ifølge Human Becoming Theory lever mennesker med paradokser som grundvilkår. Paradoksets to dimensioner skal ikke opfattes som modsatrettede, men som to sider af samme sag, der er nærværende på én gang. Mennesker lever disse paradokser på en måde, der giver mening for den enkelte. For at ændre overbevisning, handlemåde eller syn på en sag må man se det kendte og ukendte i et nyt lys. Derigennem tillægges sagen en ny mening, hvilket vil afspejles i den måde, paradokserne leves på.

Parse har udviklet forskningsmetodologi i overensstemmelse med Human Becoming Theory. Med rod i humanvidenskaben har Parse udviklet to metoder til grundforskning. Den ene en fænomenologisk-hermeneutisk metode, hvor man gennem studier af personers beskrivelser af oplevelser søger meningen med en levet oplevelse. F.eks. er der lavet et internationalt studie af håb, hvilket vil blive berørt på konferencen. Der vil også blive præsenteret studier fra den anden grundforskningsmetode. Det er en hermeneutisk metode til at studere menneskelige oplevelser gennem tekst og kunst. Til studier af, hvad der sker, når Human Becoming guider praksis, benyttes en kvalitativ deskriptiv metode, hvor Human Becoming Theory benyttes som teoretisk ramme.

Til dem, der er blevet nysgerrige på teorien og de arbejder, der udspringer af den, vil jeg henvise til bogen ''The Human Becoming

School of Thought'' af Rosemarie Rizzo Parse fra 1998, til tidsskriftet ''Nursing Science Quarterly,'' som løbende bringer nyt, til ''Klinisk Sygepleje,'' som senere på året bringer mit indlæg ''En praksismetodologi,'' og naturligvis til Human Becoming konferencen i Bella Centret den 9. juni.