Øgede krav til plejepersonalet

Udviklingen i den danske sundhedssektor stiller øgede krav til plejepersonalet. Samtidig skal der ske en løbende kvalificering af medarbejderne, hedder det i en rapport om fremtidens plejeprofil fra Amtsrådsforeningen. En af de helt store udfordringer for arbejdsgiverne bliver rekruttering og fastholdelse af arbejdskraften.

I sin analyse af plejebehovet og opgavefordelingen mellem de forskellige plejegrupper lægger udvalget bag rapporten op til en række anbefalinger. Hvis de skal føres ud i livet, kræver det et langt, sejt træk, hvor medarbejdere og ledelse går engageret ind i udviklingsarbejdet og møder interesse og forståelse fra organisationerne, hedder det fra udvalget, der foreslår en række konkrete opfølgningsaktiviteter, hvor der sker en erfaringsudveksling på tværs af kommuner, amter og organisationer.

For at sætte ekstra fokus på den gode pleje og de gode historier fra plejearbejdet foreslår udvalget bl.a., at man gør 2002 til Plejens År. Optakten kunne være en landsdækkende konference i år, som skal inspirere til at igangsætte aktiviteter i de enkelte amter og kommuner i løbet af 2002.

Plejepersonalet omfatter sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, plejehjemsassistenter, sygehjælpere, plejere og hjemmehjælpere, der er organiseret i henholdsvis Dansk Sygeplejeråd og Forbundet af Offentligt Ansatte. De to fagorganisationer vil nu overveje, hvordan man følger op på rapporten evt. med en række fælles initiativer.

Nye tendenser

Baggrunden for analysearbejdet er en række udviklingstendenser, som griber ind i hinanden, og som allerede nu slår igennem i det danske sundhedsvæsen:

Mangel på plejepersonale pga. mindre ungdomsårgange, begrænset økonomisk råderum i amter og kommuner, stigende efterspørgsel på sundhedsydelser, ønsker og krav om nye behandlingsformer, ændret sygdomsmønster i form af flere livsstilssygdomme samt en voksende ældrebefolkning, der vil øge behovet for genoptræning og langtidspleje.

Hertil kommer hele udviklingen af IKT-området, nye, mindre invasive behandlingsformer, stigende specialisering, øget ambulant behandling, elektiv kirurgi samt overflytning af et stigende antal behandlings- og plejeopgaver til primær sundhedsektor.

Alt i alt nogle udviklingstendenser, der vil betyde øgede krav til plejepersonalet, hedder det i rapporten, som også omfatter en analyse og fremskrivning af rekrutteringsområdet.

De øgede krav til plejepersonalet vil bl.a. omfatte nye samarbejdsformer og ændringer i opgavefordelingen mellem faggrupperne, ligesom der skal ske en løbende kvalificering af medarbejderne, så man ergearet til at være på højde med udviklingen. De to aktuelle reformer af sygeplejerskeuddannelsen og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser fremhæves som initiativer, der i stor udstrækning netop vil tage højde for de fremtidige krav til plejepersonalet. Rapporten peger også på, at der bliver et særligt behov for uddannelse af mellemledere med henblik på patientforløb og nye organisations- og samarbejdsformer, ligesom lederne skal tænke nyt i deres sammensætning

Side 57

af personalet, sådan at de enkelte medarbejdere får mulighed for at bruge og udvikle deres evner og kompetencer bedst muligt. Øget fleksibilitet og fleksible arbejdstider er andre muligheder, der kan komme på tale ifølge rapporten.

Flere initiativer

Ikke uventet indeholder rapporten mange sider om rekruttering og fastholdelse af plejepersonalet, for uden det er det ikke muligt at leve op til den stigende efterspørgsel på sundheds- og plejeydelser.

Sygeplejerskegruppen er her langt den største gruppe inden for sygehusvæsenet, mens assistenter og hjælpere er størst i primær sektor. Ifølge Det fælleskommunale Løndatakontor drejer det sig om i alt 143.000 ansatte. Heraf er de 47.000 sygeplejersker. Tallene viser også, at opgjort i fuldtidsstillinger er antallet af sygeplejersker steget med 20 pct. på de danske sygehuse, mens det øvrige plejepersonale tilsvarende er gået ned, netop fordi en række pleje- og omsorgsopgaver er flyttet ud i kommunerne.

Både ministerier, amter og kommuner har beskæftiget sig indgående med rekrutteringen af plejepersonale og har opstillet en række scenarier for beskæftigelsessituationen, der både er afhængig af den demografiske udvikling, antallet af serviceydelser og arbejdsgivernes evne til at uddanne og tiltrække arbejdskraften. Taget under ét vil der opstå mangel. For sygeplejerskernes vedkommende allerede fra 2005 og helt op til 2030, alt afhængigt af analysernes antagelser og tidshorisont.

Det er velkendt, at tilgangen til sygeplejestudiet har været dalende de senere år, og det bør skoleejerne naturligvis også tage i betragtning ved den fremtidige rekruttering, men lige så vigtigt er det ifølge rapporten at fastholde de studerende på uddannelsen og de uddannede på arbejdsmarkedet. Godt 68 pct. af sygeplejerskerne i amterne og Hovedstadens Sygehusfælleskab er under 45 år. I kommunerne er det 45 pct, der er under 45 år.

Hvis situationen skal ændres til det bedre, kræver det flere initiativer. Bl.a. peges der på, at der må skabes mere rummelighed både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet i forhold til de personer, der traditionelt har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. For de uddannede gælder det om at skabe attraktive arbejdspladser og udvikle personalepolitikken, så folk får lyst til at blive. I rapporten anbefales det bl.a., at der arbejdes systematisk med kompetenceudviklingen, herunder også jobbytte, sparring, mentorordninger og supevision. Efter- og videreuddannelse bør ikke fungere som et belønningssystem, men tage udgangspunkt i behov i den enkelte organisation. Medarbejderudviklingssamtaler er her en selvfølgelig ting.

Når det drejer sig om løn, anbefaler rapporten, at medarbejderne tilskyndes til systematisk kompetenceudvikling gennem anvendelse af nye lønmidler med udgangspunkt i den lokale lønpolitik, samt at der afprøves ordninger, hvor decentrale lønmidler tilknyttes team eller afdelinger. I det hele taget bør løn og ansættelsesforhold tilpasses den enkelte arbejdsplads, fastslås det.