Statusarket - et kommunikationsredskab mellem diabetiker og behandler

Statusarket er et kommunikationsredskab, som bl.a. er med til at opnå en god metabolisk kontrol, forbedre diabetesregulationen og forebygge, opspore og igangsætte behandling af sendiabetiske komplikationer.

De seneste års tiltagende grad af egenomsorg i diabetesbehandlingen har øget kravene til kommunikationssystemet mellem diabetesklinik, patient og andre dele af sundhedsvæsenet. Samtidig er tiden blevet moden til en større åbenhed om registrerede diabetesrelevante parametre. En vandrejournal svarende til den, de gravide kvinder anvender, har været drøftet, uden at det er lykkedes at skabe en anvendelig løsning (1).

Imidlertid har Steno Diabetes Center udviklet et statusark, som er et kombineret mødekort og en status over forskellige parametre (se figur 1). Ved slutningen af hvert besøg på centret modtager patienten en kopi af det opdaterede statusark (2).

Arket indeholder data om patienten som bl.a. debut, højde, besøgsdato med oplysninger om aktuelle blodsukker, urinundersøgelse, HbA1c (langtidsprøve), vægt, blodtryk, diabetesbehandling, egenkontrol med blodglukose eller urinundersøgelser, injektionsteknik, kost og anden medicin end den diabetologiske. Af statusarket fremgår desuden sidste dato for ekg med en beskrivelse af ekg'et, øjenundersøgelse på begge øjne med angivelse af synsevne, øjendiagnose og screeningsinterval (3). Rubrikken om fødder giver oplysninger om neuropatisymptomer (højre/venstre), sår, amputationer, vibrationssans og perifere pulse, samt om patienten regelmæssigt går til kontrol og behandling hos en fodterapeut. Den sidste rubrik på statusarket giver mulighed for, at behandlerne kan tilføje andre relevante diagnoser.

Bagsiden af statusarket fungerer som mødekort, således at patienten efter et besøg på Steno Diabetes Center altid har aftalt næste ambulante besøg (se figur 2). Det fremgår af mødekortet, om patienten skal møde fastende eller ikke fastende, og det fremgår, at faste betyder, at man ikke må spise, drikke, ryge eller dyrke motion fra kl. 22 dagen før. Endelig fremgår det, at patienten ikke skal tage morgen-insulin/medicin før besøget.

HbA1c - langtidsprøven

Glukolyseret hæmoglobin. En prøve, der angiver den gennemsnitlige blodglukose gennem de seneste 6-8 uger.

Er et hyppigt anvendt mål for diabetesregulationen i dag.

Normalområde kan variere fra laboratorium til laboratorium, afhængigt af den metode, der anvendes.

Side 40

Samtidig kan patienten se, hvad der skal foregå ved næste besøg. For at undgå at patienten skal afbryde sin hverdag med flere besøg på centret end højst nødvendigt, samles flere konsultationer ved besøget. Det fremgår af mødekortet, hvad der skal ske ved næste besøg. Der kan være tale om, at patienten næste gang skal til laboratoriet, klinisk fysiologisk afdeling, læge, sygeplejerske, diætist, øjenklinik, fodklinik, eller socialrådgiver.

Bagsiden af statusarket fungerer ligeledes som guide for patienten. Her står, hvordan man samler døgnurin, og der findes en omregningstabel for, hvilket blodsukkerniveau HbA1c-værdien svarer til (figur 2). Endelig er forkortelser og tegn på statusarket forklaret.

Statusarket er udformet, så det kan foldes sammen. Sammenfoldet fylder det kun 15 x 10 cm og angiver telefonnummer samt tid for tidsbestilling.

Intentionerne med statusarket var fra opstarten i 80'erne til den dag i dag at medvirke til større grad af egenomsorg og handlekompetence hos patienterne samt at bedre diabetesregulationen for at forebygge, opspore og igangsætte behandling af diabetiske komplikationer. En anden intention med statusarket er at øge informationsmængden til patienten og dermed igangsætte en diskussion om nødvendigheden af, målet for og midlerne til at opnå en god metabolisk kontrol. 

SY-2001-22-40Arket skal også medvirke til at øge informationsmængden til andre dele af sundhedsvæsenet og bidrage til en koordineret indsats og fungere som et data-ark med henblik på oprettelse af en patientdatabase.

Statusarket er således et kommunikationsmiddel mellem Steno Diabetes Center, patienten og de øvrige behandlere i primær- og sekundær sundhedstjeneste.

På Steno Diabetes center har man siden 1993 tastet data fra arket i en database med henblik på løbende kvalitetssikring. Steno Diabetes Center er ved udtræk fra denne database i gang med at kortlægge kvaliteten af den behandling, patienterne får for at finde ud af, hvordan den kan gøres bedre. Målet er, at stadigt færre patienter udvikler komplikationer.

Erfaringerne fra denne database, et stigende behov for at registrere stadigt flere oplysninger om patienterne og den teknologiske udvikling banede vej for starten på udviklingen af en elektronisk patientjournal (4).

I 1994 gik Steno Diabetes Center sammen med Novo Nordisk i gang med at udvikle en elektronisk patientjournal, der i

1997 som et pilotprojekt blev implementeret i centrets graviditetsambulatorium.

I år 2001 blev en videreudviklet udgave af denne første elektroniske patientjournal implementeret på hele Centret. 

Statusarket er fortsat det centrale kommunikationsredskab, der nu printes ud til patienten efter hvert besøg og hver indlæggelse.

Lis Borrild er ansat på Steno Diabetes Center.

Litteratur

  1. Snorgaard O, Graae M, Vang L, Binder C. En intensiveret behandlingsindsats trods reduceret økonomisk ramme. Ugeskr Laeger 1990;152(34): 2442-4.
  2. Snorgaard O, Binder C. A simple and flexible system for recording and computerizing key data from a large diabetes outpatient clinic. Diab Nutr Metab 1991;4(Suppl 1):51-4.
  3. Borrild LK, Larsen N. Den papirløse øjenklinik. Sygeplejersken 2000;(13):42-5.
  4. Steno Diabetes Center. Aktiviteter og udfordringer 1996-99. Gentofte: Steno Diabetes Center; 1999.

SY-2001-22-41

SY-2001-22-41-2
 

Emneord: 
Diabetes