Synspunkt: Fremtidens diabetessygeplejerske

Sygeplejersker, der arbejder med diabetespatienter, benævnes ofte diabetessygeplejersker. Men diabetessygeplejerskers kompetence- og arbejdsområder er hverken ensartede eller veldefinerede. Spørgsmålet er, om det skal være den enkelte sygeplejerskes viden og erfaring, den lokale stillingsbeskrivelse eller en særlig uddannelse, der skal afgøre kompetence- og arbejdsområde. En arbejdsgruppe, nedsat af ''Faglig Sammenslutning af sygeplejersker, der arbejder med diabetes,'' FS19, arbejder med spørgsmålet.

FS19 har gennem 6-8 år arbejdet på at få etableret en efteruddannelse til sygeplejersker, der arbejder med diabetespatienter, og i 2000 påbegyndte det første hold efteruddannelsen. En efteruddannelse er ikke en specialuddannelse, der giver ekspertviden, men skal ses som et supplement til den generalistviden, man har i forvejen.

For at kunne beskrive, hvilken kompetence en diabetessygeplejerske må have, må man også vide, hvad der ligger i begreber som kompetenceudvikling og kompetenceniveau. Da vi udarbejdede materiale til efteruddannelsen, indhentede vi materiale fra de arbejdssteder, hvor der var diabetessygeplejersker ansat, for at få indkredset diabetessygeplejerskens kompetenceområde. Det viste sig, at kompetencebegrebet ikke var beskrevet ret meget.

I flere amter har man ansat en amtsdiabetessygeplejerske med ansvar for det sygeplejefaglige. Andre steder er der ansat specialister med nogle af de samme beføjelser. På mange sygehuse har man ansat diabetessygeplejersker. Disse sygeplejerskers baggrund er meget forskellig, og deres arbejdsområder er præget af de enkelte områders diabetesplaner. Det gør det meget svært at argumentere for at få ansat sygeplejersker med mere specielle kurser og uddannelser, så diabetikere kan få mere ensartede tilbud.

FS19 ønsker at være med til at tegne en profil af en sygeplejerske med speciale i diabetes, hvad angår uddannelse, arbejdsområde og kompetence. Formålet er at præsentere en profil, som opfylder behovet på alle diabetesafdelinger.

I 2000 lød spådommen, at antallet af personer med diabetes ville fordobles inden for overskuelig fremtid. Derfor er det vigtigt at få samfundet, herunder det politiske system, gjort bekendt med, at vi vil kunne tilbyde sygeplejersker med en uddannelse og viden, der gør dem i stand til at indgå i eller lede et forebyggende team både i sekundær og primær sektor. Forebyggelse og oplysning vil blive de vigtigste redskaber til, at udbredelsen af diabetes ikke bliver så stor, som spådommen siger. I dette arbejde er veluddannede sygeplejersker med specialviden i diabetes et vigtigt aktiv som konsulenter både for egne og andre faggrupper og som konsulenter og undervisere i f.eks. lægekonsultationer, skoler og fængsler.

Ved at arbejde målbevidst i FS19 med forskellige specialgrupper, med mindre arbejdsgrupper, kurser og efteruddannelse vil der være et tilbud til fremtidens sundhedsvæsen.

Danmark er godt med i udviklingen inden for diabetes, men det er muligt at fremtidssikre sig, hvis der bliver gjort brug af den viden, der allerede er og kommer til i de kommende år. FS19 er parat til samarbejde med alle, der ønsker at gøre brug af vores viden og ekspertise.

Hvis vi skal se ud i fremtiden, er der måske etableret praktiserende diabetessygeplejersker i de enkelte kommuner. Mulighederne er mange, og FS 19 vil gøre alt for at være parate, når det bliver aktuelt.

Jytte Løkke er ansat på medicinsk-endokrinologisk afdeling Ms ambulatorium og dagafsnit, Århus Kommunehospital.