Diakonisser deporteret til kz-lejr

Den ene af to diakonissesøstre fra Kaiserswerth overlevede ophold i udryddelseslejren Auschwitz.

SY-2001-36aMindeplade over søstrene Johanna og Erna Aufricht på et af diakonissernes huse i Diakoniwerk Kaiserswerth.

Diakoniewerk Kaiserswerth i Düsseldorf, det ældste diakonissehus og model for mange senere, har en righoldig historie siden dets oprettelse i 1836.

På en af den store stiftelses mange bygninger ses en mindeplade med to navne. I oversættelse står der:

''I dette hus levede vore diakonisser, søstrene Johanna og Erna Aufricht, indtil deres deportation den 20. juli 1942.'' Også her rakte nazismens fangarme ind efter jøder.

Søster Johanna og søster Erna var jødiske af fødsel, men kristne af tro og begge døbt. De blev uddannet til diakonisser og sygeplejersker i Kaiserswerth-stiftelsen og havde deres liv og arbejde her.

Allerede før 1940 fik de to søstre ordre til at melde sig til Gestapo i Düsseldorf med deportation for øje, men stiftelsens forstander forhandlede sig frem til, at de begge blev fritaget. I 1942 var dette ikke muligt, og forstanderinden måtte følge søster Johanna og søster Erna til banegården i Düsseldorf. Herfra blev de sammen med mange andre jødiske mænd, kvinder og børn ført til kz-lejren Theresienstadt. De grusomme scener, der udspilledes allerede på perronen, forlod aldrig siden forstanderindens sind, og hun var et nedbrudt menneske, da hun vendte hjem til Kaiserswerth. De to diakonisser blev senere sendt til udryddelseslejren Auschwitz. Undervejs omkom søster Erna.

Søster Johanna overlevede, blev befriet og vendte hjem til moderhuset i Kaiserswerth, hvor hun blev plejet og kom sig. Hun har senere skildret de lidelsesfyldte oplevelser, som de to søstre blev udsat for.

Én af de ting, der står stærkt i skildringen, er, at ingen af de to diakonisser mistede deres tro på Gud; den hjalp dem gennem de ufatteligste lidelser. Mindepladen i Kaiserswerth er et enkelt, men stærkt udtryk for nazismens indgriben i menneskers liv i Tyskland og uden for. 

Artikler af Dagmar Bork

Interview med Dagmar Bork: Fortiden fascinerer. Sygeplejersken nr. 51/2002   

2007

Sønderjysk sygehusvæsen fra besættelsen til i dag

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, der er interesserede i det sønderjyske sundhedsvæsens historie. Den er baseret på forfatterens udforskning af lokalhistorien og beskriver hverdagen under besættelsestiden og udviklingen i sygehusdrift, organisation og sygepleje frem til nutiden. 

Sønderjysk sygehusvæsen: Fra fattiggård til moderne sygehus
Artiklen henvender sig til historisk interesserede sygeplejersker. Den er baseret på forfatterens udforskning af lokalhistorien i Sønderjylland og beskriver udviklingen i sygehusvæsenet fra ca. 1864 til 1950. En efterfølgende artikel går tæt på besættelsestiden og udviklingen i sundhedsvæsenet efter 2. verdenskrig.

2005

Diakonisser plejede den udbrændte digter 

To erfarne diakonisser fik til opgave at pleje den berømte digter, da han i 1872, knap tre år før sin død, blev ramt af alvorlig sygdom. Men selv om han var formuende, og det var kutyme, at man betalte for sin pleje, så besluttede bestyrelsen for Diakonissestiftelsen at tilbyde tjenesten vederlagsfrit.

2004

Sygepleje på tværs af nationale modsætninger

Danske søstre, tyske diakonisser og østrigske nonner plejede de sårede og døende soldater i krigen mellem Danmark og Preussen/Østrig i 1864. I breve, som ikke tidligere har været offentliggjort, beskriver især de tyske diakonisser arbejdet med amputeringer, forbindsskifte, sårpleje, trøst og bortskaffelse af lig. De danske læger var i begyndelsen stærkt utilfredse med kvindernes tilstedeværelse, men efter krigen var der kun ros tilovers for deres arbejde.

2002

En skrap dame

Afdelingssygeplejersken på Sønderborg Kasernes infirmeri forestod sin afdeling med militær præcision. Døgnrytmen lå i faste rammer, og hun havde rede på alt fra journaler til antallet af stiklagner i linnedrummet og antallet af teskeer i køkkenet. Hver morgen stod hun veloplagt parat til at modtage nye patienter.

En gave til sygeplejens fremme

På Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Kolding Fjord ses i den permanente udstilling et skab, der har stået hos en hjemmesygeplejerske på Als, og som har rummet diverse artikler til brug i plejen.

2001

Menneske og sygepleje

Spørgsmålet ''hvor gammel er sygeplejen?'' besvares som regel med ordene: ''Lige så gammel som menneskeheden,'' og det findes der faktisk vidnesbyrd om.

Missionær i Tanganyika

Cathrine Sørensen var sygeplejerske og missionær i Tanganyika - i dag Tanzania. Under 1. verdenskrig blev hun og hendes mand interneret af englænderne i krigsfangelejre og vendte først hjem til Danmark i 1919.

Diakonisser deporteret til kz-lejr

Den ene af to diakonissesøstre fra Kaiserswerth overlevede ophold i udryddelseslejren Auschwitz.

Diakonisse brød med moderhus

Søster Hansine Holst-Nielsen blev offer for grænselandets særlige forhold.

Emblemet mejslet i gravstenen

Sjældent at se sygeplejerskernes firkløver på kirkegårde.

Sønderjysk fortælleglæde

Dansk Sygeplejeråds tidligere formand Maria Madsen voksede op i danske omgivelser i det dengang tyske Sønderjylland.

Banebryder for kvinders frigørelse

Friederike Fliedner nåede i sin korte virketid som forstanderinde for den første diakonissestiftelse at grundlægge mange af de principper, der fortsat er bærende i sygeplejen.

I tjeneste på slagmarken

Elise Hepp fulgt til graven af både danske og tyske honoratiores.

Venskab for livet

Florence Nightingale lod sig inspirere af diakonisserne på Kaiserswerth.

1999

Da økonomen forestod sygeplejen

Et sygehus i hertugdømmet Slesvig i tysk tid og efter 1920. Træk fra sygeplejens historie gennem 100 år på Haderslev Amts sygehus i Gram.

Skolen blev til sygehus

De danske myndigheder lagde fra første færd vægt på, at syge tyske flygtninge blev behandlet og plejet af tysk personale. Det var baggrunden for, at man efter Danmarks befrielse i 1945 indrettede Haderslev Katedralskole til flygtningesygehus. Kun to af flygtningesygehusets stab var danske.

Emneord: 
Sygeplejens historie
Historie