Sygeplejersken
Emblemet mejslet i gravstenen
Sjældent at se sygeplejerskernes firkløver på kirkegårde.
Sygeplejersken 2001 nr. 34, s. 37
Af:
Dagmar Bork, sygeplejerske
Anne Grete Jacobsens gravsten med firkløveret på kirkegården i Kollund. Foto: Dagmar Bork
På ældre gravsten ses ofte den afdødes titel i inskriptionen, men også undertiden på yngre. Det er et udtryk for, at den pågældendes arbejde og virke har haft betydning for vedkommende selv og for andre.
Der er også en dyb mening med, at der på Anne Grete Jacobsens gravsten på kirkegården i Kollund står, at hun var sygeplejerske. Lige så rigtigt er det, at stenen er prydet med Dansk Sygeplejeråds emblem.
Anne Grete Jacobsen (1950-1990) gik op i sit arbejde med ildhu, både som hjemmesygeplejerske og som tillidsrepræsentant for sine kolleger i Bov Kommune.
Tanken om at udforme et særligt emblem for sygeplejersker blev udkastet på et af Dansk Sygeplejeråds første bestyrelsesmøder i 1899. Det skulle tjene som et synligt bevis på, at bæreren var fuldt uddannet sygeplejerske og medlem af Dansk Sygeplejeråd. Samtidig blev der udformet et regulativ, hvoraf det fremgik, at der af medlemmet forventedes ''Dygtighed samt et pligtopfyldende og hæderligt Liv.''
Det blev ikke blot en ret, men også en pligt at bære emblemet, når man udførte sit arbejde. Det er siden båret med glæde og faglig stolthed af sygeplejersker, og dette ''at få emblemet'' efter endt uddannelse var en begivenhed. I mange tilfælde var det nok mere ønsket om at kunne vise omverdenen - patienter og medarbejdere - at man nu var fuldt uddannet, end det var egentlig organisationsbevidsthed. Den kom først senere og med den styrken i det faglige fællesskab.
Det hører nok til sjældenhederne, at sygeplejerskernes emblem findes på gravstene, men på Anne Grete Jacobsens forekommer det at være en selvfølge. Hun opfyldte i hele sit virke til fulde det gamle regulativ fra 1899, der dengang som nu fordrer ''Dygtighed samt et pligtopfyldende og hæderligt Liv'' af den udøvende sygeplejerske.
Kilder
Kollegers udsagn om Anne Grete Jacobsen.
Nete Balslev Wingender ''Firkløveret og ildsjælene. Dansk Sygeplejeråds historie 1899-1999,'' bind 1, udgivet af Dansk Sygeplejeråd.
Interview med Dagmar Bork: Fortiden fascinerer. Sygeplejersken nr. 51/2002
2007
Sønderjysk sygehusvæsen fra besættelsen til i dag
Artiklen henvender sig til sygeplejersker, der er interesserede i det sønderjyske sundhedsvæsens historie. Den er baseret på forfatterens udforskning af lokalhistorien og beskriver hverdagen under besættelsestiden og udviklingen i sygehusdrift, organisation og sygepleje frem til nutiden.
Sønderjysk sygehusvæsen: Fra fattiggård til moderne sygehus
Artiklen henvender sig til historisk interesserede sygeplejersker. Den er baseret på forfatterens udforskning af lokalhistorien i Sønderjylland og beskriver udviklingen i sygehusvæsenet fra ca. 1864 til 1950. En efterfølgende artikel går tæt på besættelsestiden og udviklingen i sundhedsvæsenet efter 2. verdenskrig.
2005
Diakonisser plejede den udbrændte digter
To erfarne diakonisser fik til opgave at pleje den berømte digter, da han i 1872, knap tre år før sin død, blev ramt af alvorlig sygdom. Men selv om han var formuende, og det var kutyme, at man betalte for sin pleje, så besluttede bestyrelsen for Diakonissestiftelsen at tilbyde tjenesten vederlagsfrit.
2004
Sygepleje på tværs af nationale modsætninger
Danske søstre, tyske diakonisser og østrigske nonner plejede de sårede og døende soldater i krigen mellem Danmark og Preussen/Østrig i 1864. I breve, som ikke tidligere har været offentliggjort, beskriver især de tyske diakonisser arbejdet med amputeringer, forbindsskifte, sårpleje, trøst og bortskaffelse af lig. De danske læger var i begyndelsen stærkt utilfredse med kvindernes tilstedeværelse, men efter krigen var der kun ros tilovers for deres arbejde.
2002
Afdelingssygeplejersken på Sønderborg Kasernes infirmeri forestod sin afdeling med militær præcision. Døgnrytmen lå i faste rammer, og hun havde rede på alt fra journaler til antallet af stiklagner i linnedrummet og antallet af teskeer i køkkenet. Hver morgen stod hun veloplagt parat til at modtage nye patienter.
En gave til sygeplejens fremme
På Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Kolding Fjord ses i den permanente udstilling et skab, der har stået hos en hjemmesygeplejerske på Als, og som har rummet diverse artikler til brug i plejen.
2001
Spørgsmålet ''hvor gammel er sygeplejen?'' besvares som regel med ordene: ''Lige så gammel som menneskeheden,'' og det findes der faktisk vidnesbyrd om.
Cathrine Sørensen var sygeplejerske og missionær i Tanganyika - i dag Tanzania. Under 1. verdenskrig blev hun og hendes mand interneret af englænderne i krigsfangelejre og vendte først hjem til Danmark i 1919.
Diakonisser deporteret til kz-lejr
Den ene af to diakonissesøstre fra Kaiserswerth overlevede ophold i udryddelseslejren Auschwitz.
Søster Hansine Holst-Nielsen blev offer for grænselandets særlige forhold.
Sjældent at se sygeplejerskernes firkløver på kirkegårde.
Dansk Sygeplejeråds tidligere formand Maria Madsen voksede op i danske omgivelser i det dengang tyske Sønderjylland.
Banebryder for kvinders frigørelse
Friederike Fliedner nåede i sin korte virketid som forstanderinde for den første diakonissestiftelse at grundlægge mange af de principper, der fortsat er bærende i sygeplejen.
Elise Hepp fulgt til graven af både danske og tyske honoratiores.
Florence Nightingale lod sig inspirere af diakonisserne på Kaiserswerth.
1999
Da økonomen forestod sygeplejen
Et sygehus i hertugdømmet Slesvig i tysk tid og efter 1920. Træk fra sygeplejens historie gennem 100 år på Haderslev Amts sygehus i Gram.
De danske myndigheder lagde fra første færd vægt på, at syge tyske flygtninge blev behandlet og plejet af tysk personale. Det var baggrunden for, at man efter Danmarks befrielse i 1945 indrettede Haderslev Katedralskole til flygtningesygehus. Kun to af flygtningesygehusets stab var danske.