Næsten umuligt at flytte demente

Billede

Side 9

Nye regler for magtanvendelse skulle give kommunerne mulighed for at flytte demente på plejehjem uden samtykke, når forholdene i eget hjem er uforsvarlige. Men tilladelsen er uhyre svær at få. Konsekvensen kan blive, at demente bliver flyttet uden lovens retsgarantier, frygter fagfolk. Det er for svært at flytte demente og sindslidende, hvis de selv siger nej.

Det er en opfattelse, som begynder at brede sig i gerontopsykiatrien og kommunerne godt halvandet år efter, at en ændring af sociallovgivningen gav mulighed for at flytte folk, der lever under uforsvarlige forhold.

Linjen er lagt med en række afgørelser fra den Sociale Ankestyrelse. I tre tilfælde har ankestyrelsen omstødt den beslutning om tvangsflytning, som i første omgang var truffet i det pågældende amts Sociale Nævn.

Meterhøje dynger af skrald, rådne madvarer og afføringsrester er ikke grund nok. Det viser en sag fra Grenå Kommune, hvor der desuden indgik 14 dages hjælpeløshed med en brækket knæskal og en brandepisode (se artiklen side 12).

I de to andre sager, hvor ankestyrelsen sagde nej, er der beskrivelser af medicinsvigt, fordærvet mad, utøj, aske, menstruationsblod og opkast på gulvet. ''Jeg ved ikke, hvad det er for et liv, man mener, de mennesker kan have?'' siger socialrådgiver Gitte Lang, Psykiatrisk Hospital i Århus. Hun understreger, at hun ellers var en af dem, der hilste loven meget velkommen.

''For tidligere skete der mange overgreb i det skjulte. Og det er flot, at loven ikke levner nogen tvivl om, at magt er sidste udvej, og at man først og fremmest skal satse på omsorg, pleje og socialpædagogik. Men reglerne er blevet for restriktive.''

Skuffet forventning

Efter afgørelserne i den Sociale Ankestyrelse kalder Jørn Nielsen, jurist i Århus Kommune, muligheden for tvangsflytning ''mere eller mindre illusorisk.''

Af lovens forskellige bestemmelser om indgreb i selvbestemmelsesretten var reglen om flytning uden samtykke ellers den, som Århus Kommune havde fæstet mest lid til.  ''Kommunerne har i mange år stået med et problem, når folk ikke selv ville give samtykke til at komme på et plejehjem, hvor de kunne få den optimale pleje og sikkerhed,'' siger Jørn Nielsen.

''Og man kan godt være i tvivl om, hvorvidt alle de, der bor på plejehjem i dag, er flyttet ind på lovlig vis. Vi havde håbet, de nye regler kunne hjælpe os til, at det blev mere lovligt.''

Et fingerpeg om, hvordan reglerne ville blive fortolket, fik Århus Kommune allerede i begyndelsen af 2000, da kommunen fik afslag på den første ansøgning om flytning fra det Sociale Nævn i Århus Amt. Sagen, der fik stor omtale i den lokale presse, angik en 91-årig dement kvinde i Spørring. Hun kunne ikke tale, lå i sengen på tredje år og skulle have hjælp til alt.

Kommunen mente, hun kunne få en bedre tilværelse på et plejehjem, men gennem årene havde hun sagt nej, hver gang hun blev spurgt, og hendes børn krævede, at deres mors holdning blev respekteret.

''Vi fik sagen tilbage med besked om, at der ikke var grund til at flytte den pågældende, fordi der ikke var overhængende livsfare,'' siger Jørn Nielsen. "Det har vi så rettet ind efter." Århus Kommune har ikke siden haft sager om flytning i det Sociale Nævn.

Forventer fusk

Den meget stramme linje gælder også andre former for magtanvendelse som brug af beskyttelsesfiksering og tilbageholdelse i boligen. ''Der er kommet nogle afslag, jeg simpelthen ikke kan forstå,'' siger Gitte Lang. Bl.a. med adresse til sagen fra Grenå Kommune, hvor en 64-årig levede i et ubeskriveligt svineri.

''Sådan en sag giver genlyd ude i kommunerne. Man opgiver på forhånd at bruge reglerne, når så velbeskrevet en sag ikke kan gå igennem.''

En kendsgerning er det i hvert fald, at der er kommet færre sager om magtanvendelse til behandling, end de sociale nævn i amterne havde forventet. Det undrer ikke Gitte Lang: ''Jeg tror, man vil begynde at fuske ude i kommunerne. Det ville jeg også selv gøre for at hjælpe den demente.

Man overvejer, hvem man kan risikere at få en klage fra. Den demente kan ikke selv klage, men det kan de pårørende. Så dem laver man en aftale med, og den skriver man ned, så dokumentationen er i orden. Men den kommer ikke uden for huset. Det står jo i vejledningen fra Socialministeriet, at et samtykke også kan være stiltiende. Det kan f.eks. foregå sådan her: Nu skal du høre, Kirsten, jeg har jo kendt dig i mange år, og jeg fornemmer på dit kropssprog, at du i virkeligheden xxx

Og så forklarer man de pårørende, at man 

Side 10 

godt kan søge i det Sociale Nævn, men at det er sikrere at lade være: For hvis vi så får afslag, kan vi ingenting gøre.''

Loven begrænser tvang

Reglerne om tvang blev indført efter 10 års diskussion, hvor fronterne til tider blev trukket op, så dialogen havde vanskelige betingelser. I 1990 foreslog en arbejdsgruppe under det Danske Center for Menneskerettigheder, at de dementes retssikkerhed blev sikret med en lovgivning om tvang og magtanvendelse.

Arbejdsgruppen, der bestod af tre jurister og tre psykiatriske overlæger, argumenterede med, at tvang under alle omstændigheder fandt sted, men helt vilkårligt og uden tilsyn, så længe der ikke var regler for magtanvendelsen.

Den modsatte holdning var repræsenteret i Socialministeriet, men også blandt en del sygeplejersker, der arbejdede med demente: Man ønskede ikke regler for tvang, fordi en lovliggørelse kunne blive en sovepude. Man frygtede, at kommunernes demenspleje ville blive præget af overvågningschips og magtanvendelse i stedet for pædagogik og god sygepleje.

Da loven omsider kom for et par år siden, blev det imidlertid kraftigt understreget, at magtanvendelse skulle være sidste udvej. Og overordnet ser det ud til, at loven virker efter hensigten.

Tove Nielsen er afdelingschef for Pleje- og Omsorgsafdelingen i Grenå Kommune, som for et år siden fik en tvangsflytning underkendt af den Sociale Ankestyrelse.

Hun undrer sig over den konkrete afgørelse, men det skal ikke afholde kommunen fra at søge, hvis behovet opstår en anden gang. Ikke bare af hensyn til borgeren, men også til hjemmeplejens personale. Forholdene i et hjem kan blive så uhygiejniske og psykisk belastende, at man ikke kan udsætte personalet for det.

''Men det er godt, vi har fået loven. Det har givet åbenhed om nogle ting, man bare ikke talte om, da jeg var elev for 30 år siden,'' siger Tove Nielsen. ''Her i kommunen gennemgik vi alle plejehjemmene, da reglerne kom, for at se, om der foregik noget, som var omfattet. Det førte også til, at vi fik ryddet op i nogle foranstaltninger, som faktisk ikke var nødvendige.'' 

 Side 11 

Stik mod hensigten

Tilsvarende meldinger lyder fra ledende sygeplejersker i andre østjyske kommuner. De fremhæver over for Sygeplejersken, at de nye regler har skabt større bevidsthed om magtanvendelse, og hvad man kan gøre i stedet. På den måde er reglerne med til at begrænse anvendelsen af tvang.

Sådan ser det også ud set fra den gerontopsykiatriske afdeling, der modtager patienter fra de 26 kommuner i Århus Amt, afdeling D, Psykiatrisk Hospital i Århus.
''Man er mere bevidste om, hvad man gør og hvorfor,'' siger oversygeplejerske Inge Voldsgaard. ''Alt skal ikke køre efter faste rutiner, men tilrettelægges mere individuelt. Og det er en medvirkende grund til, at der har været færre sager om magtanvendelse, end man på forhånd havde ventet.''

Inge Voldsgaard og Gitte Lang er enige om, at personalet i hjemmeplejen og på plejehjemmene er blevet meget dygtige i løbet af de sidste 10 år, og at kommunerne virkelig tager deres ansvar alvorligt. Men der er tilfælde, hvor selv det dygtigste personale kommer til kort.

Gitte Lang frygter, at lovgivningen kommer til at virke stik mod hensigten, hvis reglerne ikke kan administreres mere lempeligt. Så vil der stadig foregå magtanvendelse, men i det skjulte og uden den retssikkerhed, loven skulle give. ''Og hvad skal man gøre med de demente, hvis man hverken må flytte dem eller holde dem tilbage, når de vil gå, eller bruge et bælte for at forhindre dem i at falde ud af stolen? Skal de så have medicin, så hatten passer?" 

Psykofarmaka i stedet

Trods mange års kritik af det store psykofarmakaforbrug på plejehjemmene bliver medicin stadig brugt som en nødløsning over for rastløse og vanskelige demente.

''Forskellen er først og fremmest, at man i dag godt ved, at det er en dårlig løsning. Men vi har stadig 12-15 indlæggelser om året, hvor gamle demente kommer overmedicinerede ind,'' siger Inge Voldsgaard.

Hun har for nylig oplevet en ny variant: En kommune søgte om tilladelse til magtanvendelse over for en dement borger. Kommunen fik nej, og borgeren blev nogen tid senere indlagt, overmedicineret med psykofarmaka. ''De ved godt, de ikke skal komme til vores læger og bede om psykofarmaka,'' tilføjer Inge Voldsgaard.

''Men så er der egen læge, som trods alt ikke ser så mange demente til hverdag. Somme tider foregår der også et parallelt forløb, hvor vores distriktssygeplejerske pludselig bliver opmærksom på, at den demente får helt anden medicin end den, der er ordineret herfra. Så må vi afslutte.''

Ankestyrelsens kendelser kan findes på www.retsinfo.dk i databasen Retsinformation under ''Bekendtgørelse af lov om social service.'' Skriv: LBK nr 944 af 16/10/2000 i søgefeltet ''Søgning i alle felter.'' Åbn dokumentet og vælg ''Reference'' fra menuen. Fra dokumentlisten vælges ''Afgørelser truffet i henhold til denne lovbekendtgørelse,'' klik på ''Dokumentliste.'' Kendelserne ligger i datoorden og dermed i den sidste del af den meget lange dokumentliste.