Boganmeldelse

Langt fra målsætning til hverdag

Therese Halskov, Per Schultz Jørgensen, Valerie Polakow

Tab af rettigheder

Sårbare enlige mødre og deres børn
København: Hans Reitzels Forlag 2000
280 sider, 225 kr. 

SY-2001-35-38-1Enlige mødre er en heterogen gruppe, men en stor del af dem lever på et økonomisk lavt niveau. I forbindelse med et projekt blev 20 enlige mødre interviewet for at belyse den situation, kvinderne og deres børn befinder sig i. Forfatterne så på uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, boligforhold, helbred, sociale netværk, vold og stigmatisering. De fleste af mødrene er danske, men enkelte har helt eller delvis indvandrerbaggrund. Mødrene blev interviewet flere gange gennem en toårig periode, og derudover blev andre vigtige personer i børnenes liv interviewet. I første fase var fokus på mor og barns historie. I anden fase var fokus på børnene i otte af familierne.

De enlige mødres situation beskrives med en dyb respekt og forståelse for mødrenes situation. Mødrene er meget forskellige og har meget forskellige ressourcer, men generelt lever de et ustabilt liv, hvor der ofte sker ting, der har indflydelse på deres i forvejen dårlige økonomi. Derfor fokuseres på muligheden for at give dem en uddannelse, så de kan bedre deres situation, og der stilles spørgsmål til, hvorfor der forskes så lidt i, hvordan det påvirker børn at vokse op i fattigdom.

Mødrene har intet eller et dårligt fungerende netværk, og børnene har dårlig kontakt til deres fædre. Det lider især drengene under, og ofte er de vrede over, at deres far har forladt dem. Det manglende netværk betyder ofte, at mødrene udvikler en meget stærk tilknytning til børnene, som derved kan få rollen som mors fortrolige ven, et ansvar, som er alt for stort i forhold til barnets alder. Socialrådgiverne har en vigtig rolle i mødrenes liv, men et tillidsforhold mellem mor og sagsbehandler er langtfra altid til stede, og desværre oplever en del mødre, at de bliver behandlet bedre af socialrådgiverne i private organisationer end i kommunen.

Der er langt fra den politiske målsætning til de enlige mødres hverdag. Derfor må der stilles kritiske spørgsmål til, hvordan dette skel bliver mindre. Der drages paralleller til både USA og Storbritannien, hvor den sociale ulighed er større end i Danmark, og frygten for, at det danske system kommer til at ligne systemerne i USA og Storbritannien, er reel. Forfatterne foreslår en socialpolitik, der bygger på et helhedssyn på mor og barn, tiltro til den enkelte og en social forankring, et sted at høre til. Ikke overraskende foreslås, at indsatsen baseres på et tæt samarbejde med familierne og omfatter støtte ''hele vejen rundt'' frem for isolerede indsatser, som blot bekræfter fordomme om de sårbare familier.

Bogen giver et stærkt billede af, hvordan velfærdssystemet opleves af brugerne, og der kommer gode forslag til, hvordan vi kan gøre det bedre. Som sundhedsplejerske giver den mig en god ballast i diskussionen med mine tværfaglige samarbejdspartnere og en bred forståelse for mødres situation. Samtidig er den en påmindelse om, at vores velfærdssystem aldrig er bedre, end det opleves af dem, der bruger det.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Sønderborg Kommune.