Faglig kommentar: Frygt som våben

Gasmasker, dåsemad og kildevand eller et passende udvalg af antibiotika? Hvad skal jeg bruge mine sidste skillinger til for at gardere familien og mig selv bedst muligt, hvis verden går helt af lave i nærmeste fremtid? Skal jeg afbestille flybilletterne, og tør jeg køre over Storebæltsbroen? Og hvad med gær? Skal jeg begynde at hamstre?

Det er nemt nok at skrue op for frygten og råbe ''Ulven kommer!'' I denne tid ender ethvert møde mellem to personer før eller siden med en drøftelse af verdenssituationen, og giver man los, kan man hurtigt komme til at fremmane det ene skrækscenario efter det andet og på det nærmeste overbyde hinanden med gyselige fantasier. Vi er selv med til at nære terroren, hvis mål er at skabe frygt og handlingslamme flest mulige. Panikken betyder, at alt for mange ressourcer bruges på ingenting. Ressourcer, der gerne skulle være til rådighed, hvis ulven også kommer til Danmark.

Information kan også skræmme

Information siges at være det bedste våben mod angst og frygt. Det er nærmest et uantastet dogme i sygeplejen. Men er det rigtigt? Er det ikke netop al den information om terror, der vælter ind over os for tiden, der fremkalder frygten? Biologiske våben er det sidste skrækindjagende terrormiddel. Så meget desto mere frygteligt, fordi vi ingen erfaringer har med det. Gruen ved flystyrt, brand og sammenstyrtede bygninger kan vi trods alt bedre forestille os og forholde os til.

Om information oppisker eller dæmper frygt, afhænger bl.a. af, hvordan man læser en given information. John-Erik Stig Hansens artikler om biologisk terror i dette nummer af Sygeplejersken kan læses på to måder.

På den ene side kan vi læse, at biologiske våben findes, at de er relativt billige at fremstille, at de kan spredes over store arealer med fly, at mange af dem har en letalitet på næsten 100 pct., at der ikke er tilstrækkeligt beredskab i form af vacciner, antibiotika og personligt beskyttelsesudstyr for slet ikke at tale om, at der hverken vil være sundhedspersonale eller sengepladser nok, hvis der udbryder en virkelig epidemi.

Men sygeplejersker skal også læse artiklerne på en anden måde. Vi skal hæfte os ved, at sygeplejersker kan være med til at opspore smittede personer i tidlige stadier, hvor behandling har effekt. Værst tænkelige situation, hvad angår spredning og smitte, forudsætter, at så mange faktorer optræder på samme tid, at den værst tænkelige situation ikke er videre sandsynlig. Anthrax smitter ikke fra person til person, og almindelig god hygiejne er god forebyggelse. Vi skal også bemærke, at selv om der i dag (i skrivende stund tirsdag) er konstateret anthraxsmitte eller -kontaminering på 13 personer, så er kun én af dem død, nemlig den første, hvor ingen nåede at få mistanke i tide. Øvrige smittede meldes uden for livsfare pga. effektiv behandling.

Hold frygten i ave

Sygeplejersker kan i høj grad være med til at forebygge panik og massehysteri. Vi ved noget om mikroorganismer, smittespredning, hygiejne - og frygt. Jo bedre sygeplejersker holder sig orienteret og søger viden, des mere kan vi bidrage til at holde frygten i ave. Vi må være med til at informere den øvrige befolkning på en måde, der hverken over- eller underspiller faren.

Brug også hjemmesiden www.sygeplejersken.dk og muligheden for at få direkte svar på spørgsmål om biologiske våben af John-Erik Stig Hansen. Har du ikke adgang til internettet, så henvend dig til Sygeplejerskens redaktion, og vi sørger for at få spørgsmålene bragt videre.

Køb rødvin i stedet for gasmasker og antibiotika, og glem forargelsen over de vitser og den sorte humor, der er begyndt at dukke frem. Vi har alle brug for at more os, slappe af og leve normalt i en tid, der ser slem nok ud. Terrorismen skal ikke få skovlen under os, ved at frygten får lov at dominere. ---annevesterdal@dsr