Synspunkt: Patienter ofre for sygeplejemanglen

Forleden tog min kollega nogle vagter gennem et vikarbureau. Hun blev sendt på en ortopædkirurgisk afdeling. Kendte ikke afdelingen. Kendte ikke patienterne. Skulle være ansvarshavende sygeplejerske med en sygehjælper og en social- og sundhedsassistent også fra et vikarbureau.

På afdelingen var der travlt. De havde en akut overførsel til et andet hospital samt en døende patient. Rent fagligt var det ikke et problem for min garvede kollega, men praktisk gik tingene ikke helt så glat, når nu ingen fra personalegruppen vidste, hvor de skulle finde bækkener, vaskefade, forbindinger og alle de andre ting, man kan få brug for i en vagt.

Historien er ikke ny. Det er tilsyneladende hverdag på mange af de medicinske og kirurgiske afdelinger. Og nu efterhånden også på visse børneafdelinger, svangreafdelinger og afdelinger, der tidligere var klassificeret lettere afdelinger.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på de stakkels patienter, vi byder den slags. De møder ofte nye ansigter og ofte nogle ansatte, der ikke nødvendigvis kender specialet eller for den sags skyld afdelingen. Som min kollega bemærkede, var der en patient på hin vagt, der glædestrålende sagde: ''Nej, kommer du igen!'' (Min kollega havde to vagter på afdelingen).

Der er sygeplejemangel. Det ved vi alle. Vi kan som ingen sag få vagter i mere eller mindre alle typer afdelinger. Selv tog jeg forleden en vagt på en svangregang, og de havde flere at tilbyde mig. Men som mine kollegaer tørt bemærkede, stod der vist IDIOT på ryggen af mig, idet jeg i et vikarbureau kunne have tjent 500 kr. mere på en vagt. Det vil jeg ikke have hængende på mig - skal i morgen til samtale i et vikarbureau.

Og så tænker jeg samtidig: Det her er for åndsvagt. Rigtig mange steder må man i mangel på bedre købe sig til dyre vikarer fra bureauerne i stedet for at give højere løn til de hospitalsansatte. Hvis lønnen er høj nok, kunne man helt sikkert fastholde en del personale, selv i de tunge afdelinger. Dette vil så i sidste ende også give en større kontinuitet for patienterne - dermed tryghed og formentlig også kortere indlæggelsesforløb.

Det er nu, vi skal på barrikaderne. Vi må have løn i forhold til udbud og efterspørgsel. Mangel på sygeplejersker på en enkelt afdeling bør udløse højere løn i denne afdeling. Man kan kalde det fastholdelsestillæg - det er for så vidt ligegyldigt.

Og så er det på tide, at nattevagterne får et kæmpe tillæg. Vi kan som sundhedspersonale ikke tillade os at betale næsten ingenting for noget så usundt som skifteholdsarbejde. Det kunne vi kalde ulempetillæg.

Og når jeg så har skrevet alt dette, går det op for mig, at jeg intet selv får ud af ovenstående tillæg, idet jeg er aftenvagt på en børneafdeling, hvor vi ikke har svært ved at rekruttere personale. Men det må jeg leve med i første omgang, også selvom jeg synes, at vi generelt er helt til grin med hensyn til vores løn.

Hvis de tunge afdelinger ikke skal køres helt i sænk, må der gøres noget nu. Vi kan ikke være det bekendt i forhold til vores medmennesker.

Line Antonsen er ansat på børneafdelingen, Hillerød Sygehus.