Spørgsmål og svar om biologiske våben

Overlæge dr.med. John-Erik Stig Hansen besvarer spørgsmål om biologiske våben stillet af medlemmer af Dansk Sygeplejeråd.

Spørgsmål:

Emne: Mulig kontaminering med anthrax

På forsiden af Politiken onsdag den 17. oktober er et fotografi af en brandmand i beskyttelsesdragt, som bliver overspulet med vand af en kollega efter at have været i kontakt med et brev, der var mistænkt for at indeholde anthraxsporer. Afskylningen foregår i fri luft på en gade.

Hvis der havde været anthraxsporer på beskyttelsesdragten, var de havnet på gaden og i kloaksystemet. Og hvad så?

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Svar:

Risikoen for anthraxinfektion foreligger, når anthraxsporerne optræder som små partikler, der kan hvirvles rundt i luften og indåndes. Dette kan ske ved en aerosol. Når først anthraxsporerne er deponeret på jorden eller på tøj, er risikoen for re-aerosolering meget lille. Skulle man have fået anthraxsporer på tøjet, som f.eks. den omtalte brandmand i beskyttelsesdragt kunne have fået, er rensning ved simpel vask meget effektiv til at binde sporerne og føre dem ned i kloaksystemet, hvor de for det første bliver meget optyndet og for det andet blot føjer sig til de myriader af patogene bakterier, inkl. anthrax, der findes i vores omgivelser.

Vand og sæbe er her som i så mange andre sammenhænge et godt gammelt råd.

Egentlig kontaminering af landområder med større mængder anthraxsporer kan medføre en større rensningsprocedure med desinfektionsmidler.

På telefonisk forespørgsel vil jeg præcisere, at måden, man vasker sig på, kan have betydning.

Vand- og sæbevask f.eks. med en børste under en almindelig bruser er velegnet, især hvis der er tale om flere personer, der måske er blevet udsat for anthraxsporer ved at opholde sig i en bygning, hvor der er fundet f.eks. et brev med anthraxsporer. Indsatspersonel i beskyttelsesdragter kan også renses på denne måde, og som beskrevet er risikoen for kontaminering af kloakvand irrelevant.

Derimod kan spuling af beskyttelsesdragten med almindeligt vand risikere at generere en vandig aerosol indeholdende anthraxsporer, men som nævnt i artiklen ''Anthrax som biologisk kampstof'' i Sygeplejersken nr. 42/2001 kan dette undgås ved at tilsætte vandet klorin i forholdet 1:10.

Spørgsmål:

Mistænkelig post

Følgende spørgsmål har jeg modtaget pr. mail:

Mistænkelige breve kan man behandle effektivt ved at lægge et stykke fugtigt klæde over det og derefter stryge det ved højeste temperatur med et strygejern. Det destruerer effektivt både anthraxbakterier og -sporer. Det siger dr. Kenneth Alibek, som i 20 år udviklede biologiske våben for det sovjetiske militær. Han kom i 1992 til USA.

Hvad siger du til den metode?

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Svar:

Alibek er en velkendt ekspert, idet han faktisk var en af hovedmændene bag udviklingen af det sovjetiske biologiske våbenprogram. Og han stod personligt for udvikling af en særligt virulent anthraxstamme. Så han bør jo vide det. Personligt ville jeg nu ikke være helt sikker på, at man opnåede en tilstrækkeligt høj temperatur i tilstrækkeligt lang tid til at inaktivere anthraxsporer på denne måde.

Spørgsmål:

Beredskab - mod hvad?

Når der nu skal etableres et dansk beredskab mod biologiske våben, bliver det helt afgørende at vide, hvilke bakterier/virus, som finder/har fundet anvendelse som biologiske våben. Kan man forestille sig en udtømmende liste over sådanne relevante arter, der kan være grundlag for beredskabet? Hvilke arter mon det drejer sig om?

Hanne Nissen Hugod, ledsagesygeplejerske

Svar:

Selvom man måske skulle tro, at listen over potentielle biologiske kampstoffer nærmest var

uendelig, så er de fleste patogene mikroorganismer uegnede som våben, idet de ikke er tilstrækkeligt stabile til at blive våbengjort eller tilstrækkeligt virulente; og faktorer som f.eks. udtørring og ultraviolet lys indskrænker listen betydeligt.

Man opererer med tre kategorier af biologiske kampstoffer. I kategori A, som er den kritiske liste, placerer man: kopper, anthrax, pest, botulinum toxin, harepest, filovirus (Ebola, Marburg) og arenavirus (f.eks. Lassa). I kategori B og C er der yderligere 18 mikroorganismer

Side 48

eller grupper af mikroorganismer. Så selvom dette er mange, er opgaven ikke uoverkommelig.

Spørgsmål:

Miltbrand i Danmark?

Har der været kvæg i Danmark, der har været angrebet af miltbrand? I bekræftende fald, hvornår? Er der folk i Danmark, der har været angrebet?

Hvad kan du som person gøre i den akutte fase, hvis du har mistanke om at have rørt ved miltbrandsporer? Miltbrandsporer er vel yderst vanskelige at få fat i i Danmark?

Hvordan ser det hvide pulver ud med det blotte øje? F.eks. sammenlignet med flormelis.

Tak for den gode service.

Helle Olsen, primærsygeplejerske

Svar:

Jeg kender ikke til noget tilfælde af anthraxinfektion i Danmark i de sidste mange årtier.

Farve og konsistens på anthraxsporer kan variere afhængigt af fremstillingsmåden. Skulle man have fået noget pulver på sig, som man mistænker for at være anthraxsporer, så skal man først kontakte politiet. Dernæst bør man lægge tøjet og tage et bad med vand og sæbe. Ens tøj vil blive opbevaret i en plasticpose, og forsendelsen med det mistænkelige bliver analyseret. Forebyggende behandling består af ciprofloxacin 500 mg x2.

Skulle analysen - meget mod forventning - vise sig at identificere anthrax, så fortsætter man med behandlingen i 60 dage.

Spørgsmål:

Hoste-nys-smitte?

Det oplyses, at sporerne kan smitte ved indånding, hvis de optræder som små partikler. Vil der være en smitterisiko for plejepersonalet/andre personer i den korte fase, hvor en smitteudsat netop har indåndet anthrax aerosol og i samme øjeblik nyser eller hoster? Altså før kost og spand kommer i brug.

Hanne Ellegaard, sygeplejerske

Svar:

Hvis en person netop har indåndet en aerosol med anthraxsporer, og så hoster på en anden person, så har den anden person nok allerede indåndet den samme aerosol.

Når først anthraxsporerne er deponeret i de nedre luftveje, optages de af makrofager og føres til de regionale lymfeknuder i mediastinum. Man kan derfor ikke påvise anthraxbakterier i trakealsekret. Der er derfor ingen risiko for luftbåren smitte fra en sådan patient.

Emneord: 
Krig