Tryksår kan forebygges for 800 kr.

​Ortopædkirurgisk afdeling på Herlev Sygehus havde længe haft problemer med tryksår og lejring af patienter, da assisterende afdelingssygeplejerske Anne Madsen for et par år siden foreslog ledelsen, at afdelingen skulle udarbejde en sårmanual og samtidig begynde at interessere sig for sårplejeprodukter og madrasser. Indtil da havde afdelingen haft fokus rettet mod alt andet end tryksår.

''Efter at vi er begyndt at interessere os for tryksår, har vi stort set ikke haft et tryksår i afdelingen, og det siger jo - hårdt og brutalt - lidt om, hvem der har været medvirkende til, at de opstod før i tiden. Jeg siger ikke, at vi er direkte skyld i, at patienter forlod afdelingen med tryksår, men i dag kan vi godt se, at vi kan have været medvirkende til, at det skete, dels pga. manglende ressourcer, dels pga. manglende interesse for tryksår,'' siger Anne Madsen.

Ortopædkirurgisk afdeling valgte i første omgang at koncentrere sig om patienter med hoftefraktur, som udgør langt den største gruppe i afdelingen. De blev scoret (risikovurderet) efter Waterlow skalaen, som personalet fandt bedst egnet til scoring af patienter med hoftebrud. Skalaen er udviklet af en amerikansk ortopædkirurgisk sygeplejerske, Judith Waterlow, i 1991 og tilpasset de lokale forhold på ortopædkirurgisk afdeling T på Herlev Sygehus.

Ved scoring med Waterlow inddeles patienterne i tre kategorier: Risiko, høj risiko og meget høj risiko. En patient i gruppen høj risiko er f.eks. en kvinde over 60, som har problemer med at kontrollere vandladningen, og som skal have hjælp til at vende sig i sengen. Eller en patient, der allerede har trykspor/tryksår. I Waterlowskemaet får patienterne point. Jo færre point, jo mindre risiko er der for, at patienten udvikler tryksår.

"Vi scorer dem, så snart de kommer ind i afdelingen. Patienter i grupperne høj risiko og meget høj risiko bliver lejret på særlige madrasser, mens vi bruger venderegi på de patienter, der ligger i den lette ende. Og vi kan virkelig mærke, at fokus er blevet ændret. Bare vi ser et rødt spor, går profylaksen i gang. Hoftepatienterne er valgt som projektgruppe, men fokus gælder hele afdelingen. Det er blevet en del af hverdagen at holde øje med trykspor og -sår,'' siger Anne Madsen.

"Det har ikke krævet yderligere ressourcer at flytte fokus over på tryksår, så det med ressourcerne var en dårlig undskyldning. På den anden side nytter den gode vilje ikke, hvis du ikke har de nødvendige sårplejeprodukter og madrasser til rådighed til at aflaste patienten.''

Lejer madrasser

Afdeling T har haft forskellige madrasser på prøve og vurderede, at luftmadrasser (pumpemadrasser) er bedst egnede til at forebygge tryksår. To luftmadrasser blev afprøvet på omkring 10 patienter, som lå i middelrisikogruppen for at udvikle tryksår, mens patienter i højrisikogruppen blev lejret på madrasser med dynamisk airflow.

Patienterne lå på madrasserne mellem 10 dage og tre måneder, og ved udskrivelsen var symptomerne på tryksår forsvundet.

Afdelingen lejer madrasserne af firmaerne, men har fået lov til at have dem liggende i depot, så personalet ikke behøver at vente på dem. Der betales kun leje af madrasserne, mens de er i brug.

''Oprindeligt var det tanken, at patienter med hoftebrud skulle risikovurderes og trykaflastes, så snart de ankom til skadestuen, men desværre kom samarbejdet med skadestuen aldrig rigtigt i gang. Økonomisk var der ikke råd til at købe ekstra madrasser, og skadestuen mente, det ville være for stort et ansvar at have dyre airflowmadrasser liggende, så det hænder, at vi får folk med tryksår,'' siger Anne Madsen.

''Det handler først og fremmest om at forbedre patienternes livskvalitet. Det kan godt være, at det er dyrt her og nu at skulle

Side 15

skaffe sårplejeprodukter og madrasser, men pengene bliver hurtigt tjent ind igen. Det koster mig små 800 kr. at lejre en patient profylaktisk i tre til fem dage. Prisen for et tryksår er langt højere, både menneskeligt og økonomisk.''

Foreløbig har projektet til forebyggelse af tryksår været begrænset til ortopædkirurgisk afdeling på Herlev Sygehus, men Anne Madsen håber, at sårmanualen vil komme til at gælde for hele hospitalet.

''Vi har oprettet et forum for sårbehandling for Herlev Sygehus og har allerede holdt vores første møde. Målet er at få indført nogle standarder, så vi har lavet en styregruppe og bedt sengeafdelingerne om at udpege interesserede sygeplejersker, som kan arbejde videre med ideerne på deres respektive afdelinger.''

''Tidligere havde vi et hjælpemiddeldepot, som alle afdelinger kunne trække på. I dag har hver afdeling deres eget budget og skal selv stå for indkøb af bl.a. luftmadrasser. Vi har været så heldige at kunne leje madrasser, og det har gjort, at vi har kunnet holde budgettet. Men madrasserne er dyre. En enkelt airflowmadras koster mellem 20.000 kr. og 40.000 kr.''

''Jeg synes, det er frygteligt, hvis økonomi skal afgøre, om patienter får tryksår. Det er jo blot at tage penge fra en kasse og flytte over i en anden. Ifølge litteraturen koster det mellem 125.000 kr. og 250.000 kr. om året at behandle et stort tryksår, og vi kan forhindre det for 800 kr., så det er en absurd diskussion. Problemet er, at de penge, vi sparer ved sårprofylakse, ikke er vores penge, men samfundets penge.''

Anne Madsen er assisterende afdelingssygeplejerske med pædagogik som speciale. Hun har udarbejdet projektbeskrivelsen for forebyggelse af tryksår på ortopædkirurgisk afdeling T i samarbejde med Margit Holm, der er klinisk oversygeplejerske på afdelingen og hovedansvarlig for projektet.

Besværligt skema

Klinisk Sygeplejespecialist i skadestuen på Herlev Sygehus, Lis Hoffensetz, bekræfter, at samarbejdet mellem ortopædkirurgisk afdeling og skadestuen omkring forebyggelse af tryksår aldrig kom til at fungere.

''Det skyldtes primært, at det er meget vanskeligt at score patienterne. Det er uhensigtsmæssigt at begynde at vende på en patient, der lige er kommet ind med en brækket hofte og har store smerter, for at se, om der er mærker bagpå. I stedet ville jeg foretrække, at patienterne lå kortere tid på skadeslejet, før de kommer over i en seng og op på afdelingen. I dag kan det tage op til flere timer.''

Ifølge Lis Hoffensetz er madrasserne ikke det store problem.

''Skadestuen har ganske vist kun almindelige madrasser, men trykaflastende madrasser findes på ortopædkirurgisk afdeling og kan lånes der. Vanskeligheden består i at

Side 16

få vurderet patienterne ved ankomsten, dels af ovennævnte grund, dels pga. for lidt kendskab til, hvordan scoresystemet anvendes i praksis.''

Rigshospitalet

I 1999 foretog Rigshospitalet en prævalensundersøgelse dels for at få overblik over omfanget af trykspor/tryksår i de enkelte klinikker og på hospitalet som helhed, dels for at få belyst risikofaktorer, hjælpemidler og graden af dokumentation.

Der indgik i alt 902 patienter i undersøgelsen, og der blev fundet 27 trykspor og 96 tryksår - heraf var 38 i stadium 1, 46 i stadium 2 og 12 i stadium 3.

Det svarede i gennemsnit til 1,6 trykspor/sår pr. patient, hvilket gav en samlet prævalens på 8,3 pct. (Undersøgelsen er omtalt i Sygeplejersken nr. 24/2000).

Undersøgelsen afslørede desuden manglende viden om såvel madrasser som sårbehandling. F.eks. var to tredjedele af patienterne med trykspor/tryksår lejret på ikke-trykaflastende underlag såsom fibermadrasser og almindelige madrasser.

I forbindelse med undersøgelsen udarbejdede to af hovedkræfterne, sygeplejerske Jette Steenberg Holtzmann og sygeplejerske Hanne Dahl, et beslutningstræ (en plakat med beskrivelse af risikogrupper) til vurdering af patienter og forslag til trykaflastende behandling.

Derudover blev der etableret kurser for medarbejdere, som gerne ville fungere som nøglepersoner på området og holde kolleger ajour med den nyeste viden om tryksårsprofylakse.

Hvordan er det så gået, siden undersøgelsen blev lavet for to år siden?

"'Beslutningstræet er implementeret overalt på hospitalet, og alene det, at man risikovurderer, er et kæmpeskridt på vej mod profylakse. Vi har haft undervisning om tryksår og udpeget nøglepersoner, der har fået tryksår som klinisk ansvarsområde,'' siger Annelise Meldgård, som er formand for Sygeplejerskerådet på Rigshospitalet.

''Det, der er den store hurdle lige nu, er valget af madrasser. Vi har brugt masser af penge på at leje forskellige dynamiske madrasser og skal nu til at træffe en beslutning om, hvilke madrasser vi skal anbefale til indkøb. Vi har netop haft møde om problemstillingen, men ikke fundet nogen afgørelse. Der findes, så vidt jeg ved, ingen undersøgelser på området, som vi umiddelbart kan anvende i en beslutningsproces. Vores overvejelser går derfor på, hvilke muligheder vi har for selv at foretage en sådan undersøgelse.''

Ifølge Annelise Meldgård er det endnu for tidligt at sige noget om effekten af de allerede etablerede tiltag, men det er tanken, at undersøgelsen fra 1999 skal følges op med en ny prævalensundersøgelse af trykspor og tryksår på Rigshospitalet.