Boganmeldelser

Forældre til et forstyrret sind

Poul A. Nielsen

I fremmed land

- at leve med en datters psykiske sygdom og selvmord
Valby: Unitas 2001
110 sider, 125 kr. 

SY-2001-44-34-1aEt stort spørgsmål i psykiatrien har gennem mange år været: Er patientens autonomi og selvbestemmelsesret omdrejningspunktet, eller er det en form for paternalisme, der løber af med sejren? Problemstillingen fordrer kontinuerlig årvågenhed, refleksion og stillingtagen, det etiske standpunkt må konstant være i forgrunden.

Poul A. Nielsen og hans hustru Eva Nielsen har givet en gribende og tankevækkende beskrivelse af at være forældre til en datter, der efter 14 måneders psykisk sygdom begår selvmord.

En fortælling, som har noget at bidrage til psykiatrien med.

Forældrene mistede deres datter i november måned. Datteren døde af sin sygdom - hun tog sit eget liv. Datterens sygdom bragte forældrene ind i totalt ukendt land, hvor de skulle finde en vej for deres videre liv med savn og smerte. ''Et liv med komplicerede vilkår og store modsætninger i et land spændt ud mellem en udadvendt livsdrift væk fra de smertelige begivenheder og en indadskuende, tilbagerettet optagethed af livet med hende, vi mistede, og den tunge bagage, der blev vores.''

Forældrene beskriver deres opfattelse af det forstyrrede sind og om de ganske få samtaler, de fik tilbudt på hospitalet. De gengiver datterens breve og breve, de selv skrev til hospitalet for at komme i dialog med læge og plejepersonale, der havde med deres datter at gøre. Forældrene sætter ord på deres oplevelser og tanker ved død og begravelse, omsluttet af gode venner, der først og fremmest kom med sig selv og gav sig god tid til at lytte, snakke og bare være. Efter datterens død fik forældrene tilbud om en fjerde samtale med overlægen og involveret personale på hospitalet. Her blev bl.a. drøftet forældrenes oplevelse af en distancerende holdning fra det meste af personalet, hvilket personalet forklarede med datterens krav om, at der ikke måtte forekomme kontakt uden om hende.

''I fremmed land'' er skrevet med afsæt i et kristent menneskesyn. Den giver stof til eftertanke og er en gave til alle i berøring med mennesker med en psykisk sygdom.

Af Anne Winkel, viceafdelingsleder på PNS, almenpsykiatrisk afdeling, Nykøbing Sjælland.

Følgerne af altid at have ondt

Søren Frølich

Kroniske smerter

Kan man lære at leve med det?
København: Nyt Nordisk Forlag
Arnold Busck 2001
140 sider, 199 kr.

SY-2001-44-34-1b''Kroniske smerter'' er en ny, gennemskrevet opslagsbog, som rummer dele af samme forfatters bog fra 1992. Psykolog Søren Frølich har i 25 år arbejdet med smertepatienter på en revalideringsklinik og på smertecentre. Ud fra et helhedssyn søger han at dække alle sider af kroniske smerter og deres behandling, ikke kun de psykologiske. Med klare og enkle forklaringer beskrives komplekse begreber til forståelse af vedvarende kroniske smerter. Frølich har dyb indsigt i følgevirkningerne af kroniske smerter og giver mange bud på, hvordan patienten i samspil med sundhedspersonale og ved selvhjælp kan mindske dem. Den anbefalelsesværdige bog henvender sig til smertepatienter, pårørende og fagpersoner og er et godt bidrag til arbejdet med at ændre uvidenhed og myter om behandling af den kroniske smertepatient.

Frølich inddrager nye overvejelser i smerteforskningen i forhold til de grundlæggende mekanismer ved kroniske smerter, ''de nye sygdomme'' eller syndromer, som piskesmældslæsion, kronisk bækkenløsning og fibromyalgi og behandlingsmuligheder. Akupunktur er kun sporadisk berørt, og beklageligvis afspejler indholdet, at forfatteren, som så mange andre danske behandlere, kun har begrænset viden om og erfaring med akupunktur. Man må antage, at forfatteren kun er bekendt med akupunktur på triggerpunkter, som kun har en kortvarig virkning. Hvis akupunktur gives med udgangspunkt i meridianlæren, er der mulighed for at bryde længerevarende smertetilstande, en tilgang den anerkendte, danske medicin burde udforske.

Afsnittene om seksualliv, lyst og ulyst fylder ikke meget. Smerte og seksuel lyst kan være vanskelige at forene, og der findes ikke megen litteratur på området. Der mangler en beskrivelse af velkendte sammenhænge mellem brug af smertestillende medicin og manglende lyst eller evne til seksuallivet. F.eks. kan morfin o.lign. med mundtørhed som bivirkning give tørhed i skeden, så samleje vanskeliggøres og komplicerer seksuallivet yderligere. Det er rart at kende årsagen til genen, som muligvis afhjælpes med creme.

På en af de sidste sider faldt jeg ned fra min stol ved overskriften ''Coping-eftersyn.'' Følelsen af ''så sendes bilen lige på værksted,'' en naturvidenskabelig tilgang til menneske og smerte, væltede ind. Inden næste udgave bør forfatteren selv få et eftersyn af sit sprog i forhold til begreberne coping og mestring. Men ideen med at give eksempler på hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig adfærd er god.

Læsevenligheden styrkes af mange patienters tegninger af deres smerte, men der er ingen naturlig sammenhæng mellem de seks hovedafsnits titler og underafsnittene, hvilket forhindrer et godt overblik. Der er mange gode henvisninger til nyttige selvhjælpsbøger og faglitteratur, links på internettet og adresser på patientforeninger.

Af Jette Skiveren, klinisk oversygeplejerske, Bispebjerg Hospital.

God opførsel før og efter døden

Birgitte Saltorp

Når det bliver alvor

- gode råd når døden kommer tæt på
København: Lindhardt og Ringhof 2001
94 sider, 149 kr. 

SY-2001-44-34-1cUmiddelbart er benævnelsen ''gode råd'' måske ikke så tiltalende en titel for en bog af denne type. Men her er virkelig tale om, at rådgivning i form af fif og gode råd er i fokus.

Der indledes med: ''Døden ændrer åndedrættet og hjerteslaget ikke kun hos den døde, men også hos familie og venner og alle dem, de kender.'' En sjælsrystelse, når man mister en nær person. Bogen henvender sig ikke specielt til professionelle, men til alle, der omgås en døende og dennes familie, og kan betragtes som en almengyldig vejledning i adfærd over for den døende og familien.

Forfatteren er præst og har gennem samtaler med døende og deres familie fået mange erfaringer og ideer, som videregives nænsomt og let læseligt, til tider på en noget banal måde. Et afsnit bærer overskriften ''Takt og tone på sengekanten.'' Her fremhæves, at pårørende ikke skal tage for meget parfume på, fordi den døendes sanser ofte vil være skærpet af sygdommen, og at det også kan være godt at have rent tøj på af hensyn til bakterier. Jeg fik undervejs en fornemmelse af, at Emma Gad heller ikke her har levet forgæves.

Men der er ikke tvivl om, at bogens budskaber kan bruges til at mindske pårørendes usikkerhed. Der er flere anvisninger på, hvordan man kan kommunikere med den døende, forslag til et brev og forslag til at udnytte tiden. At sige ''God bedring'' eller ''Hav det godt'' til en døende lyder ikke velklingende og er dog sætninger, som ofte ryger ud af munden på folk. At blive bevidst om sproget kan medvirke til, at pårørende med større opmærksomhed kan tage udgangspunkt i den døendes situation her og nu og f.eks. erstatte sådanne automatiske sætninger med: ''Jeg håber, du får en god nat.''

Hvordan skal man opføre sig til en begravelse, og skal man bruge ordet ''kondolere'', som for de fleste bliver til varme kartofler i munden. Der er flere gode bud på, hvad man kan sige til de efterladte ved dødsfald og begravelse.

Børn sørger også og føler sig meget solidariske med deres forældre. Hvis ikke de voksne taler om det, tier børnene også, selvom de har en masse spørgsmål. Birgitte Saltorp anbefaler forældre at give sig tid til at snakke om døden med barnet og måske læse op af en bog om døden, som der også gives forslag til.

Tiden efter dødsfaldet beskriver respektfuldt alle facetter, som sorgen og tabet kan medføre af adfærd hos pårørende, lige fra total kaos og isolation til at finde sig en ny ven eller veninde hurtigt efter dødsfaldet.

Litteraturhenvisningerne indeholder adskillige publikationer af almen karakter og et par stykker af professionel karakter.

Af Inger Jerichau, uddannelsesleder, Uddannelses- og udviklingsafdelingen, Roskilde Amts Sygehusvæsen.