Hvis krigen kommer

Danske sygehuse er ved at ruste sig mod et evt. angreb med bakterier eller kemikalier.

​''Hvis der skete et angreb med kemikalier i morgen, ville vi være lidt på den. Vi har dragter og skyllefaciliteter, og vi ville gøre vores arbejde, så godt vi kunne, men hvor dygtige vi ville være, det ved jeg ikke.''

Bodil Blegvad er oversygeplejerske i skadestuen og modtagelsen på Odense Universitetshospital. Hospitalet har engangsbeskyttelsesdragter, men købte for et år siden nogle nye og mere avancerede dragter til flergangsbrug. De ligger i hospitalets kælder og har endnu ikke været i brug.

''Skal jeg være helt ærlig, så har vi ikke nået at prøve dem endnu. Men vi er selvfølgelig oppe på dupperne efter det, der er sket i USA og planlægger en specialøvelse i kemisk forurening meget snart.''

Fyns Amt har et rullende skylletelt, som blev afprøvet under en øvelse i oktober, men oversygeplejerske Bodil Blegvad har endnu ikke fået evalueringen.

"Lige nu er vi i gang med at revidere vores beredskabsplaner fra 1997, og her bliver det nødvendigt at ændre på nogle ting. Indtil for fire år siden var beredskabsplanerne bygget op om en eventuel krig. Planen fra 1997 var en fredstidsplan, bygget trinvis op på vores daglige beredskab. Nu skal vi til at tænke på krig igen, og det er ikke rart,'' siger Bodil Blegvad.

Ifølge beredskabsplanen skal ofre for en kemisk ulykke være skyllet, inden de kommer ind på hospitalet.

''Men bliver der smidt en bombe med sennepsgas eller miltbrand i Odense, vil folk formentlig komme løbende til hospitalet, og hvis jeg skal være helt ærlig, så har vi ikke været igennem det scenario,'' siger oversygeplejersken.

Hun tilføjer, at sygeplejerskerne og lægerne så vidt muligt bliver inde på hospitalet i tilfælde af et krigsangreb med kemikalier.

''De seneste begivenheder har sat vores fantasi i gang, og jeg kan kun sige: Vi er på tåspidserne og holder ørerne stive, men lige her og nu er vi ikke godt nok forberedte.''

Kan klare 8-10 patienter

Jørn Bols er oversygeplejerske på ortopædkirurgisk afdeling på Aalborg Sygehus og leder af traumecentret i Aalborg sammen med en overlæge.

Han er med til at udarbejde beredskabsplaner for sygehuset, som beskriver, hvem der gør hvad ved større ulykker og katastrofer. Den seneste trådte i kraft 1. oktober i år. ''Kemikalieforurenede patienter grovrenses på ulykkesstedet af folk fra det lokale beredskabscenter. Det sker for at undgå, at ambulancerne bliver forurenede. Når patienterne ankommer til skadestuen, bliver de skyllet i nogle særlige dekontamineringsrum, som er indrettet uden for indgangen til skadestuen. Det indeholder to vaskelejer. Patienter, der selv henvender sig - i fagsproget: selvhenvendere - skal også igennem dekontamineringsrummet, inden de bliver lukket ind på hospitalet.''

Aalborg Sygehus har de dragter, der skal til, og portørerne er uddannet i at iføre sig beskyttelsesdragter og rense patienter, der er forurenede med kemikalier efter en ulykke eller et angreb.

'' I dag kan vi overkomme 8-10 patienter. Men hvis der kommer 100 selvhenvendere, ved jeg ikke, hvad vi gør. Hvert år har vi en øvelsesdag, hvor vi træner mindre katastrofesituationer med vores samarbejdspartnere (brandvæsen og Falck, red.), og for tre år siden havde vi en øvelse med kemikalieuheld. Men efter 11. september er vi givetvis nødt til at træne mere,'' siger Jørn Bols.

Ingen ændringer

På Århus Kommunehospital er man i øjeblikket ved at undersøge, hvor længe sygeplejerskernes beskyttelsesdragter kan holde miltbrandbakterier ude, ellers er der ikke planer om at ændre i beredskabsplanerne i tilfælde af biologisk eller kemisk krigsførelse. ''Vi har allerede beredskab for kemikalier med udendørs skyllepladser og dragter og masker, så vi har ikke behov for noget nyt,'' siger afdelingssygeplejerske i skadestuen, Kirsten Mandahl.

I forbindelse med undervisningen i beredskabsplaner forbereder Århus Kommunehospital de ansatte på, at de måske skal til at vænne sig til at bruge beskyttelsesdragter, og at de under ingen omstændigheder må lukke folk, der er blevet forurenet af bakterier eller kemikalier efter et angreb, ind på hospitalet, før de er skyllet.

''Det er en meget svær situation for alt personale, for det er ikke det, vi er uddannet til. Vi er uddannet til at hjælpe helt ud i ekstremerne. Nu skal vi pludselig forholde os til at skulle beskytte os selv, før vi redder andre. Jeg kan godt forestille mig, at det må være rædselsfuldt, men jeg har ikke ret mange andre muligheder.  Og så er det ligegyldigt, hvad stoffet er - hvis det er giftigt og livstruende for os, så er det vigtigt, at vi beskytter os og ikke spiller helte.  Det er en voldsom proces, som er blevet forstærket nu, men den har hele tiden været der i vores undervisning og i vores kemiske og biologiske beredskab,'' siger Kirsten Mandahl.

Emneord: 
Beredskab