Sygeplejersken
Menneske og sygepleje
Spørgsmålet ''hvor gammel er sygeplejen?'' besvares som regel med ordene: ''Lige så gammel som menneskeheden,'' og det findes der faktisk vidnesbyrd om.
Sygeplejersken 2001 nr. 48, s. 39
Af:
Dagmar Bork, sygeplejerske
Neandertaleren "Den gamle mand", fundet i 1856 i La Chapelle-aux-Saints i Sydfrankrig, blev omkring 45 år gammel og ville næppe have opnået den høje alder uden betydelig omsorg og pleje fra sine omgivelser.
Et af de mest berømte eksempler er Old Man fra La Chapelle-aux-Saints i Sydfrankrig. ''Den gamle mand'' var et neandertal-menneske. Neandertaltiden er den periode i menneskets udviklingshistorie, der ligger 130.000-135.000 år før nu. De første af mange fund fra den tid blev gjort i 1856, og mange af undersøgelsesresultaterne diskuteres stadig.
En af årsagerne til, at neandertalerne er så velkendte og velbeskrevne inden for arkæologien, er, at de - i det mindste lejlighedsvist - begravede deres døde. Det er usikkert, om motivet hertil var religiøst eller traditionelt, eller om det ganske enkelt har været formålet at skaffe de døde af vejen. Det er imidlertid muligt ved hjælp af de mange skeletdele, der er fundet, dels at danne sig et billede af neandertalernes udseende, dels at få kendkab til, hvilke sygdomme der plagede dem, og hvor gamle de blev.
De var til stadighed truet, ikke alene af vilde dyr men også af faldende klippestykker og oversvømmelse fra floderne. Man har forsøgt at vurdere maksimumalderen for neandertalmenne-sket, og meget tyder på, at den har ligget på 30-40 år, men at mange døde før 20-års alderen. ''Den gamle mand'' blev omkring 45 år - en høj alder - og det til trods for, at han led af udbredt paradentose og af svære gigtforandringer i højre kæbeled, i rygsøjlen og i hofte- og fodled. Han har altså været svært invalideret og ville næppe have opnået sin høje alder uden betydelig omsorg og pleje fra sine omgivelser.
Også andre fund af menneskelige skeletdele fra samme tid viser, at dette tidlige menneskesamfund tog sig af deres gamle og syge. Det er imidlertid ikke sikkert, at denne omsorg udelukkende har været følelsesmæssig eller uselvisk. Måske havde jægersamfundet brug for den gamles erfaring i henseende til at klare sig og til at overleve. Måske var de gamle mænd vigtige i sociale sammenhænge og måtte derfor holdes i live. Under alle omstændigheder fremgår det af de arkæologiske undersøgelser, at neandertalerne levede betydeligt længere end deres forgængere i menneskets udvikling.
Endnu et sygdomssymptom præger ''den gamle mand,'' idet en svampeinfektion har angrebet et område på kraniet. Det diskuteres dog fortsat, om infektionen har været til stede, mens han levede, eller om der er tale om en nedbrydningsproces efter døden. Sygepleje og omsorg for medmennesket er nok lige så gammel som menneskeheden undervejs i sin udvikling, men også her vil det fortsat være en diskussion, om plejen har været af human karakter, eller om den mere har været af nytteværdi for samfundet; måske har begge aspekter været til stede. Realistisk set er vel også begge aspekter til stede i moderne sygepleje og omsorg?
Dagmar Bork er lokalhistoriker og tidligere forstander for Haderslev Sygehus.
Litteratur
- Peter KA Jensen "Menneskets oprindelse og udvikling," Gads Forlag 1996.
- RG Klein "The Human Career," University of Chicago 1989.
Interview med Dagmar Bork: Fortiden fascinerer. Sygeplejersken nr. 51/2002
2007
Sønderjysk sygehusvæsen fra besættelsen til i dag
Artiklen henvender sig til sygeplejersker, der er interesserede i det sønderjyske sundhedsvæsens historie. Den er baseret på forfatterens udforskning af lokalhistorien og beskriver hverdagen under besættelsestiden og udviklingen i sygehusdrift, organisation og sygepleje frem til nutiden.
Sønderjysk sygehusvæsen: Fra fattiggård til moderne sygehus
Artiklen henvender sig til historisk interesserede sygeplejersker. Den er baseret på forfatterens udforskning af lokalhistorien i Sønderjylland og beskriver udviklingen i sygehusvæsenet fra ca. 1864 til 1950. En efterfølgende artikel går tæt på besættelsestiden og udviklingen i sundhedsvæsenet efter 2. verdenskrig.
2005
Diakonisser plejede den udbrændte digter
To erfarne diakonisser fik til opgave at pleje den berømte digter, da han i 1872, knap tre år før sin død, blev ramt af alvorlig sygdom. Men selv om han var formuende, og det var kutyme, at man betalte for sin pleje, så besluttede bestyrelsen for Diakonissestiftelsen at tilbyde tjenesten vederlagsfrit.
2004
Sygepleje på tværs af nationale modsætninger
Danske søstre, tyske diakonisser og østrigske nonner plejede de sårede og døende soldater i krigen mellem Danmark og Preussen/Østrig i 1864. I breve, som ikke tidligere har været offentliggjort, beskriver især de tyske diakonisser arbejdet med amputeringer, forbindsskifte, sårpleje, trøst og bortskaffelse af lig. De danske læger var i begyndelsen stærkt utilfredse med kvindernes tilstedeværelse, men efter krigen var der kun ros tilovers for deres arbejde.
2002
Afdelingssygeplejersken på Sønderborg Kasernes infirmeri forestod sin afdeling med militær præcision. Døgnrytmen lå i faste rammer, og hun havde rede på alt fra journaler til antallet af stiklagner i linnedrummet og antallet af teskeer i køkkenet. Hver morgen stod hun veloplagt parat til at modtage nye patienter.
En gave til sygeplejens fremme
På Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Kolding Fjord ses i den permanente udstilling et skab, der har stået hos en hjemmesygeplejerske på Als, og som har rummet diverse artikler til brug i plejen.
2001
Spørgsmålet ''hvor gammel er sygeplejen?'' besvares som regel med ordene: ''Lige så gammel som menneskeheden,'' og det findes der faktisk vidnesbyrd om.
Cathrine Sørensen var sygeplejerske og missionær i Tanganyika - i dag Tanzania. Under 1. verdenskrig blev hun og hendes mand interneret af englænderne i krigsfangelejre og vendte først hjem til Danmark i 1919.
Diakonisser deporteret til kz-lejr
Den ene af to diakonissesøstre fra Kaiserswerth overlevede ophold i udryddelseslejren Auschwitz.
Søster Hansine Holst-Nielsen blev offer for grænselandets særlige forhold.
Sjældent at se sygeplejerskernes firkløver på kirkegårde.
Dansk Sygeplejeråds tidligere formand Maria Madsen voksede op i danske omgivelser i det dengang tyske Sønderjylland.
Banebryder for kvinders frigørelse
Friederike Fliedner nåede i sin korte virketid som forstanderinde for den første diakonissestiftelse at grundlægge mange af de principper, der fortsat er bærende i sygeplejen.
Elise Hepp fulgt til graven af både danske og tyske honoratiores.
Florence Nightingale lod sig inspirere af diakonisserne på Kaiserswerth.
1999
Da økonomen forestod sygeplejen
Et sygehus i hertugdømmet Slesvig i tysk tid og efter 1920. Træk fra sygeplejens historie gennem 100 år på Haderslev Amts sygehus i Gram.
De danske myndigheder lagde fra første færd vægt på, at syge tyske flygtninge blev behandlet og plejet af tysk personale. Det var baggrunden for, at man efter Danmarks befrielse i 1945 indrettede Haderslev Katedralskole til flygtningesygehus. Kun to af flygtningesygehusets stab var danske.