Faglig kommentar: Jeg en paragraf

Vi lever i et samfund, der værdisætter os efter den bås, vi er proppet ind i. Sygeplejen er ingen undtagelse. Loyaliteten over for systemet er ved at være stærkere end idealerne.

Han hed Joakim, og det havde vel noget at gøre med årgangen. Lidt buttet og meget genert. Jeg skulle bruge det stærke, dragende og insisterende blik for at få sporadisk øjenkontakt. Principielt kommer det ikke mig ved, at manden tager en skoleelev i erhvervspraktik. ´

Men det gør det jo i høj grad alligevel, når man lukker sit hjem op for en fremmed. Ungen skal føle sig velkommen, spise sammen med familien og mærke, at vi interesserer os for ham. Fem dage kan være et ulideligt langt sejpineri, hvis praktikanten ikke interesserer sig en døjt for landbrug. Aldrig mere, har vi sagt adskillige gange. Men da Joakims lærer havde fortalt, at det var drengens store ønske, lod vi os overtale. Også lidt på trods af, at læreren undskyldende havde forberedt os på, at Joakim hørte til i den tunge ende.

Joakims entré i familien har vi aldrig glemt. På det aftalte tidspunkt stillede Joakim cyklen og kom ind i køkkenet. Vi gav hånd, og Joakim præsenterede sig: ''Jeg hedder Joakim, og jeg er en paragraf 20.'' Som to spørgsmålstegn kunne vi kun stille det begavede spørgsmål: ''Hvaba?'' Joakim forklarede, at det betød, at han ikke var så god til boglige fag og ikke helt som de andre i klassen. Derfor fik han særlig støtte i henhold til omtalte paragraf.

Hensigten er altid god

Meningen er jo grundlæggende god. Et barn med skolevanskeligheder får individuel særbehandling for at bedre hans muligheder. Hensigten er altid god. Men noget må gå gruelig galt undervejs og formålet være gået helt i glemmebogen, når støtten til et barn fører til, at barnet identificerer sig med en lovparagraf. Systemet definerer mennesket ud fra systemets behov for orden og kontrol. Mennesket bliver til en kategori, der ender med at definere og præsentere sig som underlagt systemet.

Historien om Joakim handler ikke om sygepleje. Hvem kunne dog tro det? Sygeplejersker har diskuteret menneskesyn i adskillige år og ved, at alle mennesker er unikke. Det står i alle skrifter, forfattet af sygeplejersker.

Menneskesyn. Syn på sundhed og sygdom. Sygeplejens grundlag. Omsorgsteorier. Videnskabssyn. Sygeplejemodeller. Samarbejde. Dialog. Vi har været det hele igennem i de forløbne 20 år. Tonsvis af opgaver og artikler. Sygeplejen udvikler sig. Men hvad er det egentlig, der har sat sig spor i virkelighedens sygepleje? Plejetyngdemålinger. Klassifikationssystemer. Standarder. Fælles sprog. Effektivisering. Informationsteknologi. Styringsværktøjer. Lovgivning om anvendelse af tvang. Ressourcestyring. Referenceprogrammer. Visitation. Styring. Formularer. Dokumentation.

Set hver for sig måske udmærkede og fornuftige værktøjer. Hensigten er jo altid god. Samlet set udtryk for en tankegang uden sammenhæng med, hvordan sygeplejeteori har udviklet sig. Det er politisk tænkning. Managementtænkning. Systemets behov for orden, styring og kontrol, der er ved at kvase sygeplejen til ukendelighed. Et system, der ikke taler om sygepleje og omsorg, men om ydelser. Et system, der ikke taler om sygepleje, men om service.

Slået med et ledelsesredskab

Hvor mange sygeplejersker kan stå inde for, at de yder sygepleje på patientens og sygeplejens præmisser? Og ikke kun på gode dage eller i det skjulte? Hvem er stærkest, sygeplejen eller systemet?

Sygeplejersker skal være kvalificerede til at udføre sygepleje. Det vil ingen bestride. Sygepleje kan udføres på mange niveauer, afhængigt af den enkeltes kvalifikationer, og der findes både gode og dårlige sygeplejersker.

''I samme øjeblik en sygeplejerske trådte ind ad døren, kunne jeg se og mærke på hendes udstråling, om det var en af de virkelig kompetente, eller om det bare var en middelmådig. Det slog aldrig fejl.'' Sådan fortalte en højtuddannet sygeplejerske efter et længere hospitalsophold. Men den form for kvalificeret skøn slår ikke mere til i systemet. Forleden ringede en sygeplejerske og spurgte, om vi havde bragt artikler om kompetence i praksis. Hun var faldet igennem ved en ansættelsessamtale, fordi hun ikke kunne gøre rede for sit kompetenceniveau. Nu måtte hun vist hellere læse noget om kompetence, inden hun søgte ny stilling. Slået oven i hovedet med et såkaldt ledelsesredskab. Ligesom Joakim.

Joakim? Efter at have stået og kigget på et par dage, gik han på eget initiativ i gang med forefaldende arbejde. Kunne selv se, hvordan mindre tekniske problemer skulle løses og gik og ryddede op, hvis der ikke var andet at lave. Den bedste og mest interesserede praktikant, vi nogen sinde har haft. Den sidste dag stod han med ornen om halsen og tårer i øjnene: ''Min bedste ven,'' hviskede Joakim ind i ornens øre til farvel. Men Brune Børste vidste selvfølgelig heller ikke, at Joakim var en paragraf.

Emneord: 
Ungdom