Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Mundtørhed

Tørre læber, sejt spyt, tør tunge og talebesvær. Det er nogle af de gener, som patienter med mundtørhed oplever, og som sygeplejersker kan være med til at afhjælpe ­ hvis de vel at mærke er opmærksomme på problemet. Denne artikel gennemgår årsagerne til mundtørhed samt forebyggelse af og pleje til patienter med mundtørhed.

Sygeplejersken 2001 nr. 7, s. 37-45

Af:

Anne Koblen, sygeplejerske,

Elin Schack Tonnesen, sygeplejerske

Artiklens mål
 Artiklen henvender sig til sygeplejersker i primær og sekundær sundhedstjeneste, som har ansvaret for mundplejen til patienter og klienter. Målet med artiklerne er, at læseren:
  • Kan gøre rede for relevante data, der skal indsamles i relation til mundtørhed, og forebyggende, behandlende og lindrende handlinger.
  • Kan planlægge indholdet i information til patient og pårørende om mundpleje ved mundtørhed.
  • Kan gøre rede for midler og metoder, der kan bruges til forebyggelse af eller lindring ved mundtørhed og for fordele og ulemper i hvert tilfælde.

Mundtørhed er et symptom, som har meget lidt opmærksomhed. De gener, som mundtørhed forvolder patienterne, undervurderes. Mundtørhed kan medføre smerter og ubehag og involverer kommunikationen, evnen til at spise og glæden ved at deltage i det sociale liv omkring et måltid. 

Mundtørhed kan nedsætte livskvaliteten. Og uanset speciale, institution eller sektor møder vi patienter, hvis mundtørhed opleves som et problem. Patienten vil ikke altid besvære plejepersonale og læger med symptomet mundtørhed, hvis vi ikke selv spørger hertil. Hvis sygeplejersker skal blive bedre til at pleje patienter med mundtørhed, må de i højere grad inddrage andre faggruppers viden inden for feltet f.eks. tandlæger, onkologer, øre-næse-hals-specialister, diætister og farmaceuter foruden patienter og pårørendes erfaringer. 

Mundtørhed kan være et problem for patienter med kræft, men den ubehagelige gene kan også opleves i forbindelse med andre sygdomme og tilstande. Nogle mennesker lider af mundtørhed uden påviselig årsag. Den øgede forekomst af mundtørhed hos ældre skyldes især medikamentel behandling.

Identifikation af mundtørhed

Når problemet mundtørhed (xerostomi) skal afklares, indgår både patientens oplevelse af problemet og objektive symptomer. Xerostomi anvendes både om patientens oplevelse af mundtørhed og om den objektivt nedsatte spytsekretion, som kan undersøges ved hjælp af en spytflowmåling (sialometri). Ifølge M. Schiødt bør sidstnævnte tilstand betegnes som hyposalivatio (1). Han hævder, at det faktisk kun er under halvdelen af de patienter, som klager over mundtørhed, der har nedsat spytproduktion. Mundtørhed kan være midlertidig eller permanent.

Subjektive symptomer

  • En ubehagelig og udtalt fornemmelse af tørhed i munden.
  • En oplevelse af manglende spyt eller sejt spyt.
  • Tungen klæber til undermund eller gane. Kindens slimhinder klistrer til tænderne.
  • Besvær med at tale.
  • Eventuel svie, kløe og brændende smerter i munden.
  • Tørre læber.
  • Besvær med at spise tør mad.
  • Synkebesvær.
  • Smagstab eller smagsændringer.

Objektive symptomer

  • Tørre slimhinder og tunge.
  • Tungen klæber til ganen og undermund.
  • Tørre eller sprækkede læber.
  • Ingen spyt eller sejt spyt.
  • Tænderne kan være matte.
  • Talebesvær (1,2,3,4,5,6).

Spytflowmåling kan i nogle situationer indgå som en del af den objektive observation. Når undersøgelsen udføres, vil det ofte være i situationer, hvor svaret på undersøgelsen kan bidrage med vigtige oplysninger til at diagnosticere lokale og autoimmune sygdomme.

Årsager til mundtørhed

Mundtørhed skyldes ofte en kombination af flere faktorer, som kan være fysiologiske, psykologiske eller stamme fra det omgivende fysiske miljø.

En systematisk afklaring af årsagsfaktorerne såvel som patientens oplevelse må revurderes gennem hele sygdomsforløbet.

Mundtørhed pga. nedsat spytsekretion (hyposalivatio) kan have flere årsager:

  • Vævet i spytkirtlerne kan være fjernet, påvirket, forringet eller direkte ødelagt, så mængden eller viskositeten af spyttet ændres.

Side 38

  • Afløbshindringer i spytkirtlernes udførselsgange.
  • Forstyrrelser i kirtlernes kar og nerveinnervation.
  • Ødelæggelse af de små slimhindekirtler i mundhulen, som er secernerende i hvile.
  • Nedsat stimulation af de store spytkirtler.
  • Universel eller lokal udtørring af vævsceller og slimhinder.
  • Medikamenter. Over 200 medicinske præparater kan medføre mundtørhed. Graden heraf afhænger af det enkelte medikament, dosis, varighed af indgift og antal medikamenter i kombination. Se figur 1. Hvis man mener, at patientens mundtørhed er forårsaget af medikamenter, må lægen og sygeplejersken i samråd med patienten gennemgå patientens aktuelle medicinliste og stille følgende spørgsmål:
  • Er der fortsat indikation for at give alle medikamenter?
  • Er det muligt at skifte til andre præparater?
  • Er det muligt at nedsætte dosis? For kræftpatienter i morfikabehandling er det ikke muligt at fjerne den medikamentelle årsag til mundtørhed.• Dehydrering kan have mange årsager, ofte en kombination af nedsat væskeindtagelse og øget væsketab, f.eks. ved anoreksi, synkebesvær, kvalme, opkastning, diaré, feber, store sår, polyuri og diabetes insipidus. Symptomet tørst og mundtørhed kan optræde samtidig.
  • Manglende, nedsat eller besværet oral fødeindtagelse medfører nedsat tyggefunktion. Det kan forekomme hos patienter med ernæringssonde, sonde til sug, orale pareser og trigeminusneuralgier.
  • Nedsat tyggefunktion nedsætter stimulationen af de store spytkirtler.
  • Iltbehandling udtørrer samtlige slimhinder i luftvejene.
  • Respiration gennem åben mund hos f.eks. bevidsthedssvækkede og patienter med snorken eller forceret anstrengt respiration.
  • Permanent nedsat spytsekretion pga. hel eller delvis fjernelse af en eller flere spytkirtler.
  • Strålebehandling, hvor glandula parotis, submandibularis og sublingualis har været inddraget i strålefeltet.
  • Sygdom og infektioner i næse, bihuler og spytkirtler.
  • Hjernetumorer, neurokirurgiske operationer, Alzheimers sygdom.
Figur 1. De mest almindelige lægemidler, som har mundtørhed som bivirkning

 

Gruppe 1

Udtalt mundtørhed ved behandling gennem længere tid:

Antikolinergika og spasmolytika, f.eks. Atropin, Buscopan, Pro-Banthine.Urologiske spasmolytika, f.eks. Cetiprin, Mictron.Antihypertensiva, f.eks. Aldomet, Catapresan, Peripress.Analgetika, f.eks. Morfin, Ketogan, Morfin-skopolamin, Contalgin.Parkinson midler, f.eks. Akineton, Disipal, Kemadrin.Neuroleptika, f.eks. Nozinan, Stemetil, Truxal.Antidepressiva, f.eks. Noritren, Saroten, Anafranil.Antihistaminer, f.eks. Marzine, Periactin.

Gruppe 2

Nogen mundtørhed ved behandling gennem længere tid:

Diuretika, f.eks. Aldactone, Centyl, Burinex, Moduretic.Cytostatika, f.eks. Myleran, Procarbazin.

Gruppe 3

Risiko for mundtørhed afhænger af dosis og behandlingens varighed:

Antiepileptika, f.eks. Fenemal.Parkinsonmidler, f.eks. Sinemet, Vrofal.Neuroleptika, f.eks. Buronil, Trilafon.Antihistaminer, f.eks. Tavegyl, Torecan.Hostemidler, f.eks. Desentil mikstur, Efedrin mikstur.

 Side 39

  • Autoimmune sygdomme, morbus Sjögren.
  • Downs syndrom.
  • Hypotyriodisme.
  • Kemoterapi.
  • Jernmangel anæmi.
  • Perniciøs anæmi (mangel på B12- vitamin).
  • Psykologiske årsager kan være nervøsitet, angst og depression.
  • Fysiske miljøfaktorer kan være tør luft (3,1,2,4,5,6,7).

Konsekvenserne af mundtørhed kan være:

  • nedsat fødeindtagelse
  • øget behov for væske gennem munden ­ døgnet rundt
  • fissurer og ulcerationer i mundvigene, på tungen eller slimhinder
  • gener fra mundslimhinden
  • protesebesvær
  • øget kariesaktivitet
  • svampe- og mundinfektioner
  • dårlig ånde.

Sygepleje

Ved mundtørhed skal sygeplejen medvirke til at forebygge, reducere eller lindre gener, så patientens orale velbefindende sikres, og komplikationer så vidt muligt undgås. Omhyggelig mundpleje minimum morgen og aften er fundamental for alle patienter med mundtørhed.

Mål for mundplejen

  • Tænder eller protese skal være rene, fugtige og funktionsdygtige.
  • Mundens slimhinder, tandkød, tunge og læber skal være rene og fugtige.
  • Patienten skal kunne tale uden besvær.
  • Maden skal kunne tygges og synkes uden problemer.

Information til patient og pårørende
Patienten skal informeres om årsagen til mundtørhed og om, hvor længe den kan forventes at vare. Hvis spytkirtelvævet fungerer normalt, skal patienten vide, hvordan spytsekretionen kan stimuleres. Der informeres om de rigtige redskaber og midler til at udføre mundplejen, og hvordan, hvor ofte og hvor meget midlerne mod mundtørhed skal bruges, herunder hvad der kan erstatte eller supplere den nedsatte spytsekretion. Patienten skal desuden vide, hvilke komplikationer der kan opstå i forbindelse med mundtørhed.

Udvidet mundpleje

Udvidet mundpleje tilbydes patienter, som ikke selv er i stand til at udføre mundplejen, eller som pga. øget risiko for karies, infektioner, blødning, smerter og sår har et større behov for pleje.

Tandbørstning udføres, hvis det er muligt. Det kan være en fordel at benytte elektrisk tandbørste, hvis patienten har svært ved at samarbejde.

Er tandbørstning ikke mulig, kan munden og tænderne renses med en mundplejepind (skumswaps) eller en kvart skumgummiklud vædet med danskvand. Kluden vikles om en finger og føres rundt på patientens gummer, tunge og gane (8).

Det er vores erfaring, at danskvand har en opblødende virkning på sejt slim og virker læskende i en tør mund. Ifølge specialtandlæge J.K. Petersen har kulsyren i danskvand en rensende og syreneutraliserende effekt (9). En blød babytandbørste kan være et godt redskab til at rense tungen.

Handling ved mundtørhed

Uanset årsagen til mundtørhed skal munden holdes ren og fugtig, og tyggemusklerne og spytkirtlerne stimuleres. Før en handling iværksættes, må årsagen til mundtørheden afklares. De fleste handlinger vil rette sig imod følgerne af mundtørhed:

  • Rensning af munden
  • Desinfiktion af mundhulen
  • Stimulation af spytsekretionen
  • Fugtning og lindring af slimhinderne
  • Forebyggende tandpleje
  • Kostråd
  • Geleringsmidler
  • Forebyggelse af udtørring
  • Hydrering.
  • Hydrering og mundpleje til terminale patienter.

Rensning af mundhulen
Når mundhulen og tænderne ikke på naturlig måde kan holdes rene og fugtige af en normal mængde spyt, må den mekaniske rensning af tænderne intensiveres. Tandbørstning to gange i døgnet er ikke tilstrækkeligt, hvis karies, plakdannelser og infektioner skal forebygges.

Howarth (1977) og Harris (1980) viste, at sygeplejersker foretrækker at bruge mundplejepinde til mekanisk rensning af munden hos alvorligt syge frem for en tandbørste. De Walt (1975) og Pearson og Tucker (1994) viste imidlertid, at mundplejepinde ikke er effektive til at fjerne plak og urenheder på tænderne (10).

Rensningen af mundhulen kan suppleres med

Side 40

en kuldioksidspray (carbatom), der kan fyldes med vand eller klorhexidin 0,1 pct. Patienten må ikke synke klorhexidin, derfor skal der være et sug parat, hvis patienten ikke selv kan spytte væsken ud (8).

Tandrensning og redskaber hertil er beskrevet i artiklen ''Mundpleje,'' (side 26).

Desinfektion af mundhulen

Tandpasta indeholder forskellige terapeutiske virkemidler, hvoraf vi vil fremhæve følgende: Den karieshæmmende effekt af tandbørstning med fluorholdigt tandpasta er overbevisende dokumenteret i talrige rapporter, siden den første fluorholdige tandpasta blev introduceret i USA for godt 40 år siden (16). Fluor forkortes almindeligvis som NaF (natriumfluorid) eller NaPO F, NaPoF (natriummonofluorphosphat) = MFP. Fluor findes i de fleste tandpastamærker i en koncentration på 0,1 pct., hvilket svarer til 1000 ppm Fluor. Ifølge en EU-bestemmelse er den højeste tilladte koncentration 0,15 pct. = 1500 ppm Fluor.

Nogle tandpastamærker indeholder natriumlaurylsulfat, en form for denatureret sæbe, der fungerer som skummiddel. Natriumlaurylsulfat kan skade det beskyttende musinlag i mundslimhinden, hvorfor dette indholdsstof bør/skal undgås hos patienter med mundtørhed (11).

Klorhexidin er et veldokumenteret middel til mundskylning (8,12). Det virker dræbende på grampositive og gramnegative bakterier, men har ingen virkning på Pseudomonas aeruginosa og tuberkulosebakterien. Der er varierende effekt på svampe, men ingen effekt på sporer og virus. Klorhexidin optages i mundslimhinden og frigøres langsomt til mundhulen, derfor er skylning to gange dagligt tilstrækkeligt (8,12). Der skal anvendes 10 ml to gange dagligt i en opløsning på 0,1 pct. Væsken gurgles i munden i et minut, før den spyttes ud. Patienter med protese skal tage protesen ud under mundskylningen, for at klorhexidinen kan virke på hele slimhinden.

Ved brug over længere tid kan klorhexidin medføre en gullig-brun misfarvning af slimhinder, tungeryg og tænder. Misfarvningen på tænderne kan fjernes af tandlægen ved en tandrensning. Der kan optræde epitelafskalninger og smagsforstyrrelser ved langvarig anvendelse af præparatet (13).

Klorhexidin inaktiveres af pus, blod, sæbe, tandpasta, nystatin (Kenalog, Mycostatin) og calciumholdige fødemidler i halvanden time.

Tandlæge K. Stolze diskuterer i Tandlægebladet (1998) (14) virkning og bivirkning af diverse væsker til skylning af munden og fremhæver Klorhexidin som det mest effektive middel. Han fremhæver dog også Triclosan, en fenolforbindelse med antiinflamatorisk og antiseptisk effekt, der penetrerer slimhinden og hæmmer prostaglandiner og leukotriner. Triclosan bliver også fremhævet af andre som specielt velegnet til patienter med øm og sviende mund (11). Ifølge den farmakologiske database Health Care Series R Micromedex foreligger der kun få studier af dette præparat. De få studier tyder på, at Triclosan 0,3 pct., 15 ml én gang dagligt, kan være nyttig til forebyggelse af plak og karies. Vi har ikke kunnet finde nogen beskrivelse af stoffets eventuelle bivirkninger. Gennem flere farmaceuter har vi erfaret, at præparatet ikke er tilgængeligt i Danmark.

Væsker til mundskylning må ikke indeholde alkohol, phenol, thymol og eugonol, da det udtørrer et i forvejen tørt væv.

Stimulation af spytsekretionen

Hvis spytkirtlerne stadig er aktive, skal de stimuleres til at holde spytproduktionen i gang. Spytkirtlerne kan stimuleres mekanisk, kemisk, via sanserne og erindringen. Spytreflekserne kan være medfødte (ubetingede) og tillærte (betingede). Reflekserne styres fra centralnervesystemet.

Tyggegummi uden sukker stimulerer spytsekretionen dels mekanisk ved tyggebevægelserne, dels ved det alkaliske miljø i mundhulen, som tyggegummiet er med til at skabe (11). Det er vores erfaring, at det er en god idé at tygge på tyggegummi mange gange i døgnet, f.eks. 10 minutter ad gangen, i stedet for få gange i døgnet af længere varighed. Stimulationen af spytkirtlerne bliver på den måde bedre fordelt over døgnets timer. Tyggegummi virker endvidere forfriskende, rensende og stimulerende på tandkødet.

Syrlige drops uden sukker stimulerer også spytsekretionen ved den mekaniske bearbejdelse af kirtlerne og gennem indholdet af frugtsyre (11). Syrlig frugt er også godt. Frisk ananas indeholder et proteolytisk enzym, som stimulerer spytsekretionen og renser munden ( 15,3).

At gabe og grimassere mange gange om dagen er ligeledes med til at stimulere spytsekretionen. Syn og duft af pænt anrettet mad i den mængde, patienten har lyst til, kan på nogle virke spytstimulerende.

Side 41

Hvis patienten ikke selv må eller kan stimulere spytsekretionen, kan sygeplejersken forsigtigt massere spytkirtlerne og tyggemusklerne flere gange i døgnet. Brug af mundplejepinde giver også er en mekanisk stimulation.

Fugtning og lindring af slimhinderne

Der er flere muligheder for at fugte slimhinder og lindre mundtørhed. I princippet gælder det om at finde noget, patienten godt kan lide, som virker smørende på de tørre slimhinder og ikke fremkalder karies. Man må bruge sin kreativitet for at gøre de lindrende tilbud så afvekslende som muligt. Følgende forslag bygger mere på egen kliniske erfaring end på dokumenterede undersøgelser. 

Swaps og mundplejepinde
Lyserøde skumswaps og mundplejepinde kan være gode, når tørre slimhinder skal fugtes med diverse smørende og fugtende midler. Ti mundplejepinde koster ca. 16 kr. på apoteket. 

Syntetisk spyt
Spyterstatningsmidler anvendes ved lav eller ophørt spytproduktion i doser på 10-15 ml pr. gang og må gerne synkes. Midlerne er baseret på en ionkomposition, som minder om naturligt spyt, men som ikke indeholder det normale spyts komponenter, bl.a. immunglobuliner. Midlerne er tilsat smagskorrigerende midler og hjælpestoffer i form af animalsk mucin eller carboxymetylcellulose.

En vis antimykotisk effekt er rapporteret for de mucinholdige præparater.

Effekten er kortvarig, 15-20 minutter, og derfor vil præparatet nemt blive dyrt i brug. En flaske på 250 ml koster 38 kr., en spray på 50 ml koster 33 kr. Begge dele fås i håndkøb på apoteket.

Midlet anvendes og udnyttes bedst i forbindelse med indtagelse af et måltid. Kort før spisetid smøres slimhinderne med syntetisk spyt, og maden vil så være nemmere at tygge og synke for de patienter, som synes om smagen og fornemmelsen af midlet. Det er vores erfaring, at mange patienter ikke bryder sig om fornemmelsen af syntetisk spyt i munden. 

Glycerol
Glycerol-vand i forholdet 1-1 virker fugtende og lindrende på tørre slimhinder. Der kan evt. tilsættes et par dråber citron eller appelsin, men kun hvis slimhinderne er intakte. Hjemmeboende patienter kan dagligt tilberede en blanding, hælde den på sprayflaske og benytte den mange gange om dagen. Glycerol kan købes på apoteket eller hos materialisten. Nogle undersøgelser har dog vist, at langvarig brug af glycerolopløsning kan føre til dehydrering af mundens slimhinder (11). 

Lemonswaps
Lemonswaps indeholder glykose og citronsyre og bør derfor kun anvendes til tandløse patienter eller patienter med forventet kort levetid. Citronsyren påvirker tandemaljen og reducerer mundens pH til 2-4 (normalt 6-7 ), så tænderne afkalker. Glukosen er med til at fremkalde karies. Desuden kan citronsyren svie i en øm mund (8,16). 

Vegetabilske olier
Jordnøddeolie tilsat appelsin eller citron for at tage den lidt fade smag er et godt, billigt middel til at smøre tørre slimhinder med.

Linfrø-hørfrøekstrakt blandet med vegetabilsk olie virker ligeledes lindrende på tørre slimhinder. Midlet, som er specielt velegnet mod natlig mundtørhed, smøres i et tyndt lag på slimhinderne (17,6).

100 g hørfrøolie blandet med 1 g pebermynteolie lindrer også tørre slimhinder. 

Gul vaseline
Gul vaseline er et dødt, uforanderligt fedtstof, som ikke på nogen måde kan erstatte hudfedt. Vaselinen bliver ikke optaget af huden, men lægger sig som en uigennemtrængelig hinde på den og hindrer svedafsondring og fordampning med op til 40-60 pct. (18). Vaseline virker smidig- og blødgørende på tørre læber. At vaselinen forhindrer fordampning, er måske med til at give fornemmelsen af en lang virkning.

Massive tørre belægninger i mundhulen kan til natten smøres med gul vaseline. Næste morgen kan skorperne forsigtigt fjernes med en pincet (8). 

Lanolin
Lanolin stammer fra fårets uldfedt og er det stof, som ligner menneskets eget hudfedt mest (18). Lanolin gør læbepomader meget anvendelige og drøje i brug. Modsat virkning har de læbepomader, som indeholder paraffin, der også er et dødt, uforanderligt fedtstof, som lægger sig som en hvid hinde på de tørre læber.

Læbepomader, som indeholder paraffin, er ofte

Side 42

billige i anskaffelse, men ineffektive og derfor dyre i brug. 

Havresuppe
Tynd havresuppe evt. tilsat sød saft er nok et af de ældste og mest anvendte midler, vi kender, mod mundtørhed. Havresuppen virker smørende og lindrende på slimhinderne. En forklaring på denne effekt kan være, at havre indeholder mere fedt end andre kornsorter (19).

Der findes ligeledes meget lipase i de ydre skaldele. Under forarbejdningen til havregryn inaktiveres noget af lipasen for at sikre grynets holdbarhed, men samtidig sker der en forklistring af stivelsen. 

Kamillete
Mange patienter synes, det er rart at drikke eller skylle munden i lunken eller kold kamillete. Sygeplejerske Hanne Bækgård m.fl. refererer til lektor og specialtandlæge J.K. Petersen, som angiver, at kamillete har en overflade analgetisk effekt, fordi det indeholder salicylsyre (9).

Forebyggende tandpleje

Afhængigt af patientens fysiske tilstand og formåen samt graden af mundtørhed kan det anbefales, at en tandlæge undersøger patientens tænder hver tredje måned. Det er tilrådeligt, fordi den nedsatte spytsekretion hæmmer nedbrydningen af den syre, som dannes efter fødeindtagelsen, og det er syren, som er med til at udvikle karies. Formålet med tandlægebesøget er bl.a. at kontrollere og forebygge karies ved at pensle tænderne med fluorlak.

Fluor virker forebyggende mod karies. Ved permanent eller længerevarende mundtørhed øges risikoen for at udvikle karies, hvorfor fluorbehandling anbefales (11,5).

Lokal fluorbehandling kan bestå af tabletter og sugetabletter a 0,55 mg, som henholdsvis tygges eller suges, gel på 2 pct., som appliceres ved hjælp af en mundske, eller mundskyllevæske på 0,2 pct., hvoraf 10 ml gurgles i 2-3 minutter 1-2 gange pr. måned (13).

Doseringen af fluor er afhængig af det stedlige drikkevands gennemsnitlige fluorkoncentration og skal derfor altid lægeordineres.

Fluorette, som er tyggegummi med fluor, kan fås i håndkøb.

Kostråd

Patienten skal have god tid til at spise, og der skal altid serveres drikkevarer sammen med maden. Konsistensen af maden kan være afgørende for, om patienten kan synke den. Mosede, blendede eller legerede retter kan være lettere at synke. Tilsæt fløde til maden, hvor det er muligt. Fløde giver en behagelig belægning på mundslimhinden. Hvis patienten ikke har en øm og sviende mund, kan nogle retter gøres syrlige med citron, eddike eller vineddike. Krydret og meget varm og kold mad samt grov og hård mad er der ikke mange patienter med mundtørhed, som bryder sig om. Patienter med klæbrigt spyt kan måske have nytte af at spise frisk papayafrugt før måltiderne, da det indeholder et proteolytisk enzym papain (6). 

Geleringsmidler
Har patienten en tendens til at fejlsynke, kan man gøre væskerne tykkere med et geleringsmiddel. Der anvendes et vegetabilsk gelerisk middel, som kan købes i helsekostforretninger. Blandingsforholdet står på pakken, men er selvfølgelig afhængigt af, hvor tyk man ønsker væsken.

Forebyggelse af udtørring

Tobak og alkohol svier og brænder i en udtørret mund. Væsker til mundskylning kan udtørre eti forvejen tørt væv, (se under desinfektion af mundhulen). 

Iltbehandling
Ilt udtørrer slimhinderne i luftvejene. For at afhjælpe dette kan man smøre med et tyndt lag fugtighedscreme i næsen.

Ilten kan også fugtes. På hospitalet anvendes steril engangsfugter, Kendals-fugter eller en Ohio-fugter, som fyldes med destilleret vand. I hjemmet anvendes fugterglas, hvor vandet skiftes dagligt. Der anvendes kogt, afkølet vand eller destilleret vand (20).

Hydrering

Patienter med mundtørhed har behov for kontinuérligt at få væske gennem munden, så patienten skal altid have et glas eller en kande med friske drikkevarer inden for rækkevidde døgnet rundt. Patienten behøver kun at drikke lidt ad gangen, men til gengæld ofte, minimum en gang i timen.

Tænk på saltbalancen og veksel mellem vand, mineralvand, frugtte, sportsdrikke, kamillete, havresuppe osv. Overdreven indtagelse af sukkerholdige væsker kan øge frekvensen af mundsvamp og karies.

Side 43 

Hydrering til terminale patienter
Tørst og oplevelsen af en tør mund kan næppe lindres hos døende ved at give intravenøs væske, og intravenøs væskebehandling kan påføre patienten nye problemer (21).

Ifølge professor i palliativ medicin Stein Kaasa er dette komplekse problem meget dårligt belyst, idet der kun foreligger få kliniske studier om emnet. Det er derfor svært at drage nogen sikre konklusioner (22).

Kaasa refererer til to studier af døende patienter, hvor man ikke kunne finde sammenhæng mellem lindring af den subjektive følelse af tørst og væskebehandling.

Derimod kunne man se en klar sammenhæng mellem lindring af tørst, god mundhygiejne og væske givet gennem munden. Han forklarer, at tørst som biologisk varsel styres af komplicerede og til dels ukendte biologiske mekanismer.

Hos døende mennesker er disse signaler formentlig nedsat. Desuden kan træthed og almen svækkelse være medvirkende til, at oplevelsen af tørst svækkes.

På den anden side virker det som om, at mundtørhed er et symptom, som i mindre grad nedsættes af de nævnte processer.

Disse hypoteser understreger, hvor vigtigt det er, at det døende menneske får fugtet slimhinderne mindst en gang i timen, og at patienten støttes til at få væske gennem munden, selv om det kun er en mundfuld ad gangen og få milliliter pr. døgn. Alternativt kan patienten sutte på en mundplejepind vædet med væske. Der kan også anvendes ispiller eller frossen juice, hvis patienten kan kooperere.

Pårørende kan inddrages i denne del af plejen. For mange pårørende kan det at handle være meningsfyldt i en svær proces, hvor døden er nært forestående.

Der skal dog altid tages udgangspunkt i den konkrete relation mellem patient og pårørende, idet deltagelse i selv små plejeopgaver ikke er en god løsning for alle. Sygeplejersken skal støtte og informere den pårørende og sammen med lægen informere om, hvorfor der ikke gives intravenøs væske til den døende.

Spørgsmål til drøftelse
  1. Hvilke subjektive og objektive kendetegn beskriver du i plejeplanen hos patienter, som lider af mundtørhed?
  2. Har I skriftlige vejledninger om mundplejemidler og mundhygiejne i din praksis?
  3. Hvilke principper gælder i din praksis for pleje og behandling af patienter med mundtørhed?
  4. Hvilke tværfaglige drøftelser har I hos jer i forhold til at give intravenøs væske til en døende patient, som ikke selv verbalt kan give udtryk for den subjektive oplevelse af tørst eller mundtørhed?
  5. Diskuter med dine kolleger, hvilke overvejelser I bør have, før pårørende medinddrages i mundplejen hos en døende patient.
Blå bog

Anne Koblen er uddannet i 1970 fra Odense Amts og Bys Sygehus. Siden 1988 har hun udelukkende arbejdet med onkologiske patienter, specielt patienter med hoved/halskræft. Fra 1997 har hun arbejdet på den palliative enhed på Bispebjerg Hospital. Efteruddannelse i bl.a. onkologisk sygepleje fra 1990.

Sammen med fire kollegaer fra Finsen Centret, Rigshospitalet, har hun i 1994-95 skrevet en opslagsbog til sygeplejersker, som plejer patienter i strålebehandling for kræft i hoved/halsområdet. I 1995-96 været med til at udarbejde en instruksbog i palliation og understøttende behandling til læger og sygeplejersker på Finsen Centret, Rigshospitalet.

Siden 1996 medlem af landsdækkende interessegruppe for palliativ pleje under Faglig Sammenslutning af Sygeplejersker beskæftiget med kræftpatienter, FS 13.

Litteratur

  1. Schiødt M. Mundhulens sygdomme. In: Lorenzen I, Bendixin G, Hansen NE, editors. Medicinsk Kompendium Bind 2. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk; 1998. p. 1474-90.
  2. Adams R. Qualified nurses lack adequate knowledge related to oral health. J Adv. Nrs 1996; (24): 552-60.
  3. Ventafrida V, Ripamonti C, Sbanotto A, Conno F. Mouth Care. In: Oxford Texbook of Palliative Medicine. Oxford, New York, Oxford University Press; 1997. p. 434-43.
  4. Jobbins J, Bagg J, Parsons K, Finlay I, Addy M, Newcombe R.G. Oral carriage of yates, coliforms and staphylococci in patients with advanced malignant disease. J Oral Pathology & Med. 1992; (21): 305-8.
  5. Bentzen J.K.D. Xerostomi betinget af strålebehandling hos patienter behandlet for hoved-hals-cancer. Ugeskr. for læger 1992; 154 (3): 126-9.
  6. Iwamoti R.R. A Nursing Perspective on Radiation-Induced Xerostomia. Onkology Nurs 1996; (10) 3: 12-5.
  7. Pindborg J.J. Medicinsk Kompendium. Mundhulens sygdomme. København: Nyt Nordisk Forlag; 1997. 1380-1.
  8. Hansen R.S. Rostgaard J, Mundpleje. Sygeplejersken 1996 (11): 14-20.
  9. Bækgaard H, Shaffer A. Kvalitetssikringsprojekt. Mundpleje til allogent knoglemarvstransplanterede patienter. København: Rigshospitalet afsnit L; 1995.
  10. Kite K, Pearson L. A rational for mouth care: the integration of teory with practice. Intensiv and Critical Care Nurs 1995 Feb.: 71-6.
  11. Den Norske Kræftforening. Kræft og fordøyelsesplager. Oslo: Den Norske Kræftforening; 1997. p. 24-30.
  12. Teilade E. Mundskyl, mundhygiejne eller mundsmag? Tandlægebladet 1998 (6): 302-8.
  13. Lægemiddelkataloget 1983.
  14. Stolze K. Tandpasta og parodontal sundhed. Tandlægebladet 1998 (6): 302-8.
  15. Mahaffey W. Research based mouth care in palliativ care patients in the community setting. International Journal of Palliative Nursing 1997 (6): 330-3.
  16. Bruun C. Tandpasta og caries. Tandlægebladet 1998 (6): 294-300.
  17. Turner G. Oral care for patients who are terminally ill. Nurs Stand 1994; 8 (41): 49-54.
  18. Somo Lotus. Kosmetik recepter. Urtegårdens forlag. 8961 Allingeåbro; 1987. p. 21, 28-9, 42, 102.
  19. Bog om levnedsmidler, titlen er på mystisk vis forsvundet, vi eftersender den så hurtigt som muligt.
  20. Dichmann S.A. Iltbehandling. Sygeplejersken 1998 (21): p. 38.
  21. Venborg A., Formn B. Somatisk betingede overvejelser. Sygeplejersken 2000 (23): 10-17.
  22. Kaasa S. Væskebehandling hos patienter med langtkommet kreft. Kaasa S. Palliativ behandling og pleie. Nordisk lærebok. Oslo: Ad Notam Gyldendal; 1998 p. 477-84.

Side 44-45 

Læsertest
 1. Hvilke hjernenerver innerverer smagsløgene? Find to svarmuligheder.
a. Nervus olfactorius
b. Nervus trochlearis
c. Nervus facialis
d. Nervus accesorius
e. Nervus glosso-pharyngeus

 2. Hvilke hjernenerver innerverer tungens motoriske og sensoriske funktion? Find to svarmuligheder.

a. Nervus hypoglossus
b. Nervus abducens
c. Nervus opticus
d. Nervus trigeminus
e. Nervus vagus

 3. Hvor meget spyt produceres normalt pr. døgn hos en rask voksen person?

a. 250-500 ml
b. 500-1.000 ml
c. 1.000-1.500 ml
d. 1.500-2.000 ml
e. 2.000-3.000 ml

 4. Hvad er xerostomi?

a. Tandkødsbetændelse
b. Svampeinfektion i munden
c. Slimhindeblødning
d. Mundtørhed
e. Et hul i ganen

 5. Hvad ønsker man at få viden om ved en sialometri undersøgelse?

a. Tandkødets fasthed
b. Antallet af svampe i mundsekret
c. Slimhindernes modstandskraft
d. Spytproduktionen
e. Tyggemuskelfunktionen

 6. Hvilket af nedennævnte objektive udsagn beskriver bedst en sund mund?

a. Lyserøde, fugtige slimhinder, mørkerød tunge, synlige papiller, slimet spyt, rødt tandkød, røde fugtede læber, rene tænder
b. Hvidlig tunge uden papiller, lyserøde fugtige slimhinder, slimet spyt, hvidt tandkød, glatte fugtede læber, fugtede tænder
c. Mørkerøde, fugtige slimhinder og tunge, vandigt spyt, hvidt tandkød, glatte lyserøde og fugtige læber
d. Lyserøde, fugtige slimhinder og tunge, synlige papiller, vandigt spyt, lyserødt og fast tandkød, glatte lyserøde og fugtige læber, rene fugtede tænder uden belægninger
e. Hvide slimhinder, vandigt spyt, glat lyserød tunge, hvidt fast tandkød, hvide tænder

 7. Hvilke seks forhold kan forårsage mundtørhed?

a. Dehydrering
b. Hypertyriodisme
c. Depression
d. Strålebehandling af spytkirtlerne
e. Allergi
f. Morbus Raynaud
g. Nedsat brug af tyggemuskler
h. Medikamenter
i. Polycytaemi
j. Iltbehandling

 8. Hvilke fem kliniske kendetegn kan ses hos en patient med mundtørhed?

a. Tørre slimhinder og tunge
b. Tungen klæber til ganen og undermunden
c. Taler hele tiden
d. Manglende lyst til at drikke
e. Matte tænder
f. Tørre læber
g. Opkastninger
h. Træthed
i. Talebesvær

 9. Hvilke konsekvenser kan mundtørhed få for patienten? Find fem svar.

a. Øget fødeindtagelse
b. Protesebesvær
c. Mundinfektioner
d. Har ikke lyst til væske
e. Øget kariesforekomst
f. Fissurer og ulcerationer i mundvige, på tungen eller slimhinder
g. Sover tungt om natten
h. Hoste og ekspektoration
i. Smagstab eller smagsændring

 10. Hvilket redskab er billigst og mest effektivt, når sygeplejersken skal udføre mundhygiejne på patienten?

a. Skumswaps/ mundplejepinde
b. En tandbørste med et stort børstehoved og hårde børster
c. En elektrisk tandbørste
d. En Carbatomspray
e. En babytandbørste
f. En tandbørste af naturhår

 11. Fru Pedersen, som er betandet, er voldsomt generet af mundtørhed, efter at hun er startet medicinsk behandling pga. en depression. Hun har besvær med at spise almindelig kost. En objektiv undersøgelse af munden viser, at tungen er tør og furet. Der er små revner på indersiden af underlæben, og læberne er tørre. Fru Pedersen drikker ikke så meget, men har lyst til mad. Maden smager bare ikke, som den plejer. Hun spørger dig og lægen om råd. Hvilke fem råd er brugbare i forhold til hendes problemer. 

a. Hun skal helst ikke drikke samtidig med, at hun spiser.
b. Det er godt med krydret mad.
c. Det er godt med meget varm mad, da det opbløder spyttet.
d. Hun skal skylle munden med Klorhexidin 10 ml to gange dagligt for at desinficere mundhulen, så længe hun har revner i mundslimhinden.
e. Hun kan tygge tyggegummi med sukker.
f. Det er vigtigt at holde læberne velfugtede ved hjælp af vaseline eller læbepomade med lanolin.
g. Hun skal drikke rigeligt. Gerne 2-3 liter om dagen.
h. Hun kan bruge syntetisk spyt kort før indtagelse af et måltid.
i. Hun skal bruge tandpasta med skummiddel.
j. Hun bør gå til tandlæge hver tredje måned.

 12. Hvor ofte skal patienten have fugtet munden, hvis målet er at lindre den subjektive oplevelse af mundtørhed? 

a. Hver tredje time
b. Hver anden time
c. Gerne hvert kvarter
d. Mindst én gang i timen
e. To gange i dag- og aftenvagt, én gang om natten

 Spørgsmål 13-20 besvares ved at vælge et eller flere af de nummererede svar i boksen.  

1. pH 10-12      ​         ​
2. A-vitaminer
3. C-vitaminer
4. Magnesium
5. Havresuppe
6. Kamillete
7. Antibiotika
8. Sukkerholdige fødemidler
9. Steroider
10. Nystatin
11. Natriumholdige fødemidler
12. Kunstigt spyt
13. pH 2-4
14. Pus
15. Morfika
16. Natriumlaurylsulfat
17. Sæbe
18. B-vitaminer
19. Immunsuppresiva
20. Antikolinergika
21. Kalium
22. pH 6-7
23. Tandpasta
24. Calciumholdige fødemidler
25. Jern
26. Antidepressiva
27. Benzodiazepiner
28. Natriumfluorid    
 
 

13. Hvilke vitaminmangler kan forårsage symptomer i form af sviende, brændende og kløende fornemmelse i munden? Find to udsagn. 

14. Hvilke medikamenter og fødevarer øger risikoen for svampeinfektioner hos patienter med mundtørhed? Find fire udsagn. 

15. Hvilke lægemidler kan forårsage mundtørhed? Find tre udsagn. 

16. Hvad inaktiverer Klorhexidins virkning? Find fem udsagn. 

17. Hvilken pH-værdi har spyt? 

18. Hvilken pH-værdi kan spyttet få ved anvendelse af lemonswaps? 

19. Hvad hedder indholdsstoffet i mange tandpastaer, som man skal undlade at bruge ved mundtørhed? 

20. Hvilke lokale midler kan anvendes, hvis patienten har synkesmerter og ømme slimhinder. Find to udsagn. 

Side 50 

Svar på læsertest

1.c, e 2.a, d 3.c 4.d 5.d 6.d 7.a, c, d, g, h, j 8.a, b, e, f, i 9.b, c, e, f, i10.e11.d, f, g, h, j12.d13.18, 2514.7, 8, 9, 1915.15, 20, 2616.10, 14, 17, 23, 2417.2218.1319.1620.5, 6