Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Skyllerumssladder og kvindelig dominans

Mandlige sygeplejersker fortæller i interviewundersøgelse, at det kan være svært at være til i en verden gennemsyret af kvindelige værdier.

Sygeplejersken 2001 nr. 9, s. 30-33

Af:

Steen Hundborg, cand.cur.

Formålet med denne artikel er at beskrive mandlige sygeplejerskers kønsspecifikke erfaringer. Gruppen af mandlige sygeplejersker og sygeplejestuderende er en meget lille gruppe, som der ikke har været særlig stor fokus på. I 1999 var kun 3,2 pct. af Dansk Sygeplejeråds medlemmer mænd, dvs. 2.300 mod knap 70.000 kvindelige medlemmer.

Et sandt paradis vil nogle nok mene. Men helt så enkelt er det ikke at være ene hane i kurven på en arbejdsplads, viser en dybdegående interviewundersøgelse med fem mandlige sygeplejersker.

Hovedfundet i interviewundersøgelsen er, at de mandlige sygeplejersker oplever, at sygeplejen er gennemsyret af kvindelige værdier, som de bliver socialiseret til allerede i sygeplejerskeuddannelsen, og som forfølger dem i deres senere arbejdsliv. Bifundene er, at de mandlige sygeplejersker opfatter sig som professionelle fagudøvere og vægter sygeplejens tekniske dimension højt. Endelig er de mandlige sygeplejersker ambitiøse, idet de er i gang med karriereudvikling ­ eller har ønsker om det.

En litteraturgennemgang har vist, at der ikke har været særlig stor fokus på mandlige sygeplejerskers kønsspecifikke erfaringer i sygeplejen. En undersøgelse af mandlige sygeplejerskers erfaringer syntes derfor både relevant og interessant. Undersøgelsen var et led i min specialeafhandling fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet (1). I det følgende beskrives undersøgelsens resultater. Resultaterne er kønsspecifikke for mandlige sygeplejersker og udgør fire temaer i specialeafhandlingen. Overskrifterne er direkte citater fra samtalerne med de mandlige sygeplejersker.

Kvindelige værdier dominerer

Det første tema, som kan udledes af undersøgelsen, er, at sygeplejen er gennemsyret af kvindelige værdier. Undersøgelsens deltagere fortalte, at de allerede i sygeplejerskeuddannelsen blev bevidste om, at de kvindelige værdier havde en dominans i sygeplejefaget.

Nikolaj udtrykte det således: ''Jeg fokuserede meget på min berettigelse som mand i det her fag, fordi teorier og rollemodeller var gennemsyret af kvindelige værdier. Det blev jeg nødt til at forholde mig til som mand.''

For Nikolaj havde de kvindelige værdier en negativ betydning, og han kom i tvivl om, om hans valg af uddannelse var det rigtige. Nikolaj blev spurgt om, hvad han forstod ved henholdsvis kvindelige og mandlige værdier, men han var i tvivl om, hvad disse værdisæt indeholdt.

Den amerikanske psykolog Carol Gilligan har forsøgt at præcisere, hvad hun forstår ved henholdsvis kvindelige og mandlige værdier. Gilligan mener, at de kvindelige værdier er karakteriseret ved opretholdelse af medmenneskelige relationer, omsorg og hensynsfuldhed. Gilligan beskriver de mandlige værdier som selvstændighed, ansvar og pligter (2). Begge disse værdisæt er meget vigtige og centrale, når sygeplejersker skal pleje syge mennesker, og de kunne med fordel kobles i sygeplejen og måske senere i en karriere som leder eller underviser. Begge værdisæt efterspørges i sygeplejen. Det er derfor af stor betydning, at både mænd og kvinder vælger sygeplejefaget.

For Nikolaj var det naturligt, at de kvindelige værdisæt havde en tydelig dominans, da hovedparten af de sygeplejelærere og sygeplejersker, som han mødte under sin

Side 31

uddannelse, var kvinder. Omsorgsteorierne, som han blev undervist i på sygeplejeskolen, kunne også relateres til Gilligans kvindelige værdier, hvorimod fag som anatomi, fysiologi, mikrobiologi og sygdomslære ikke kan relateres til kvindelige værdier.

Bevidstheden om en dominans af kvindelige værdier i sygeplejerskeuddannelsen kom måske i konflikt med de mandlige sygeplejerskers maskulinitet og dermed deres berettigelse og roller som mandlige sygeplejersker. Men Nikolaj blev mere bevidst om sin berettigelse som mand i sygeplejen på et senere tidspunkt. 

Tabel 1. Køn, sygepleje og karriere

 

Mandlige medlemmer af DSR

Kvindelige medlemmer af DSR

 

Menige sygeplejersker

71,8 pct.

81,4 pct.

 

Afdelingssygeplejersker

7,3 pct.

5,1 pct.

 

Oversygeplejersker

1,9 pct.

1,2 pct.

 

Sygeplejelærere

3,2 pct.

2,0 pct.

 

Cand.cur./stud.cur.

0,9 pct.

0,6 pct.

 
       

Tabel 1 viser den procentvise fordeling af henholdsvis mandlige og kvindelige sygeplejersker på fem udvalgte beskæftigelsesområder.
Af tabellen fremgår, at:
• relativt færre mænd arbejder som menige sygeplejersker sammenlignet med kvinder
• relativt flere mænd end kvinder har stilling som leder eller underviser eller er i gang med videreuddannelse på kandidatniveau på Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet (DSH). Tabellen er udarbejdet på baggrund af oplysning fra Dansk Sygeplejeråds medlemsstatistik fra 1999 samt talmateriale fra DSH. Dansk Sygeplejeråd havde i 1999 2.300 mænd og 69.282 kvinder som medlemmer. Danmarks Sygeplejerskehøjskole havde i januar 2000 i alt 292 kandidatstuderende eller færdige kandidater, heraf 15 mænd.

 

Skyllerumssladder

I dette tema fortalte de mandlige sygeplejersker om kommunikationen på deres arbejdspladser. Deres oplevelser var, at den var præget af den store tilstedeværelse af kvinder. Det specielle ved den kvindelige kommunikation var, at den var meget person- og følelsesmæssigt orienteret, og de fem interviewpersoner oplevede deres kvindelige kollegaer som sladrehanke.

Nikolaj: ''Kvinder er meget personlige på deres arbejde, de forholder sig hver især til sig selv i forhold til det arbejde, som de udfører ­ de er gode til at trække deres privatliv, og andres, ind i samarbejdet med kollegaerne...'' ''Det er irriterende at skulle bruge tid på at snakke om ''villa-Danmark,'' det hører ikke til på arbejde..'' ''Kvinder har et ''snagegén....''.''

Lasse sagde: ''I store kvindegrupper lever bagtalelse og skyllerumssladder bedst...(pause) det er anderledes på en mandearbejdsplads...''

Kvindesnak og mandssnak er forskellig, viser flere undersøgelser. Kvinder har tendens til at være mere kontaktskabende, private og følelsesmæssigt orienterede i deres kommunikation, hvorimod mænds kommunikation er resultatsøgende, formel og konkurrencepræget (3). Det betyder, at mandlige sygeplejersker typisk vil drøfte politik, sport, arbejde og udviklingsmuligheder i sygeplejen med deres kollegaer. Den forskel på mande- og kvindesnak vil typisk give støj i kommunikationen mellem de to køn. Denne støj er naturlig, når mandlige og kvindelige sygeplejersker samarbejder, og kan være berigende, da begge køn bidrager med noget væsentligt.

De mandlige sygeplejersker opfattede tydeligt sladder på arbejdspladsen som meget negativt, men sladder er ikke kun forbeholdt kvindekønnet. Sladder kan i øvrigt have en positiv betydning, fordi den kan tjene som information, indflydelse eller social magt og underholdning. Den informative og sociale funktion kan bl.a. være med til at tydeliggøre sygeplejefagets værdier og normer. Denne tydeliggørelse af fagets værdier og normer kan sygeplejestuderende, nyuddannede og nyansatte sygeplejersker have glæde af, ligesom sladder i denne betydning kan ses som et positivt udviklingspotentiale i sygeplejen (4). Dette perspektiv var de mandlige sygeplejersker ikke opmærksomme på, de så udelukkende sladder som noget negativt.

Tillært omsorg

I undersøgelsens tredje tema var det de mandlige sygeplejerskers erfaringer, at der fandtes en henholdsvis kvindelig og mandlig omsorgskompetence.

De mandlige sygeplejersker mente, at deres kvindelige kollegaer havde klare fordele i relation til omsorgen i sygeplejen. De mente, at deres kvindelige kollegaer havde en dobbelt gevinst: Både et naturligt og et tillært omsorgspotentiale, der kunne anvendes i udøvelsen af professionel omsorg.

Keld sagde: ...''den mandlige omsorgsdimension er tillært, det ligger ikke naturligt for mænd at yde omsorg...'' ''Piger kommer gennem deres opvækst ustandselig i kontakt med omsorg, men der er ikke så meget omsorg i en racerbil!''

Kristian sagde: ...''min omsorg er tillært og professionel i modsætning til mange af mine

Side 32

Annonce

Side 33 

kvindelige kollegaers.'' Lasse udtalte: ''Som professionel omsorgsudøver har jeg respekt og forståelse for patientens følelser, men jeg skal bruge min faglighed til at forstå patienten,'' ...''jeg er også præcis, både i det jeg fortæller om medicin og om sygdomme.''

De mandlige sygeplejersker mente altså, at de udelukkende besidder et tillært omsorgspotentiale, samtidig med at deres omsorgsudøvelse var professionel. Det professionelle udtrykte Svend således: ...''som mand er man mere handlingsorienteret i sin omsorg, man har fokus på de instrumentelle opgaver...''

At mandlige sygeplejersker er mere professionelle i deres arbejde end deres kvindelige kollegaer, synes at være en sandhed med modifikationer. Den norske filosof og sygeplejeteoretiker Kari Martinsen inddeler sit omsorgsbegreb i tre dimensioner: Den moralske, den relationelle og den praktiske dimension (5). De mandlige sygeplejersker var stærke i omsorgens praktiske dimension, hvorimod det kan diskuteres, om de helt lever op til de moralske og relationelle dimensioner. Det betyder, at omsorg ikke bliver kernen for de mandlige sygeplejerskers målrettede og handlingsrationelle sygepleje.

Undersøgelsen 

Interviewundersøgelsen blev foretaget i efteråret 1999. De fem deltagere var alle i 30'erne og havde mellem halvandet og 10 års erfaring som sygeplejerske fra mindst to specialer. Deltagelse i undersøgelsen var frivillig, ligesom deltagerne blev garanteret anonymitet i den videre bearbejdning. Hvert interview varede ca. halvanden time. Det blev optaget på bånd, og en interviewguide satte dagsordenen for samtalen. Der blev overordnet spurgt ind til: Uddannelsesvalg, elev- eller studietiden, personlighed, sygeplejen (herunder trivsel i et kvindedomineret miljø), fremtidsplaner og generelt (alder, civilstatus, andre uddannelser/beskæftigelse, anciennitet m.m.). Efter interviewet blev båndet aflyttet og ordret nedskrevet. Interviewene blev fortolket hermeneutisk. Dvs. at jeg forsøgte at forstå den mandlige sygeplejerskes perspektiv, virkelighed, erfaringer og forståelse af at være mand i sygeplejen. Det efterfølgende analysearbejde resulterede i 21 temaer, hvoraf de 17 ikke var kønsspecifikke for mandlige sygeplejersker (eksempelvis løn- og arbejdsvilkår, forholdet til lederen, m.m.). Tilbage blev de i artiklen omtalte fire kønsspecifikke temaer.

Undersøgelsen har vist, at det kan være svært at være mandlig sygeplejerske i en verden, der er gennemsyret af kvindelige værdier. Ønsket om karriereudvikling kunne få læseren til at tro, at dette var begrundet i dominansen af de kvindelige værdier, men dette er ikke tilfældet. Det kan virke som et paradoks, at de mandlige sygeplejersker udtrykte trivsel og tilfredshed i sygeplejen samtidig med irritationen over dominansen af de kvindelige værdier (1).

Karriereudvikling

I dette sidste tema fortalte de mandlige sygeplejersker om deres fremtidsplaner inden for sygeplejen og om, hvad de havde set andre mandlige sygeplejersker gøre. Karriereudvikling kendetegner de mandlige sygeplejerskers erfaringer. Ingen af undersøgelsens deltagere havde fremtidsplaner, der gik på at passe patienter.

Lasse sagde: ''Jeg kan godt forstå, at man som mand fjerner sig fra omsorgsafdelingerne og de tunge medicinske og kirurgiske afdelinger, det arbejdspres og den plejetyngde vil mændene ikke finde sig i.''

Nikolaj: ''Mine fremtidsplaner går på at bevæge mig væk fra sygeplejen, jeg kan ikke se mig selv som en direkte omsorgsperson i forhold til patienter...'' ''Jeg ser mig selv som et bindeled mellem informationsteknologi og sygepleje. Jeg vil gerne have kontakt til sygeplejen, men på et andet plan, evt. undervise og udarbejde undervisningsprogrammer.''

De mandlige sygeplejersker havde et ønske om karriere i sygeplejens periferi: En leder- eller undervisningsstilling, en stilling med kombination af sygepleje og informationsteknologi, narkosesygeplejerske eller en stilling inden for det fagpolitiske område. Grundene til karriereudviklingen var flere: Dårlig personalepolitik, stort arbejdspres, skiftende arbejdstider og bedre løn i lederstillinger. Endelig viste analysearbejdet, at de mandlige sygeplejersker overvejende tilhørte den karrierebundne livsform (6), idet de mandlige sygeplejersker havde et meget bevidst ønske om at dygtiggøre og videreuddanne sig med henblik på avancementsmuligheder. De havde familiens opbakning, og nogle så arbejde og fritid som sammenflydende. Endelig har mandlige sygeplejersker klare fordele, når der er tale om karriereudvikling. Bl.a. er det et faktum, at de fleste mænd ønsker fuldtidsarbejde, og at børnepasning oftest klares af samleveren (7).

Dansk Sygeplejeråds medlemsstatistik viser også, at flere mandlige medlemmer besidder ledende og undervisende stillinger, og at flere mandlige medlemmer har afsluttet eller er i gang med kandidatuddannelsen i sygepleje (cand.cur.-studiet).

Steen Hundborg er sygeplejelærer på Sygeplejeskolen i Randers.

Litteratur

  1. Hundborg S. En kvindelig verden. En kvalitativ undersøgelse af fem mandlige sygeplejerskers erfaringer som mænd i sygeplejefaget. Specialeafhandling. Århus: Skriftserie fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole nr. 87; 2000.
  2. Gilligan C. In a different voice. Psychological theory and women's development. Cambridge: Harvard University Press; 1982.
  3. Scott Sørensen A. Når kønnet taler med. I: Køn og kultur i organisationer. (Elisabeth Flensted- Jensen, ed.). Odense: Odense Universitetsforlag; 1995.
  4. Laing M. Gossip: Does it Play a Role in the Socialization of Nurses? IMAGE: Journal of Nursing. 1993; (25): 37-43.
  5. Martinsen K. Omsorg, sykepleie og medicin. Historisk-filosofiske essays. Oslo: Tano; 1989, 14-34.
  6. Højrup T. Det glemte folk. Livsformer og centraldirigering. Hørsholm: Institut for Europæisk Folkelivsforskning, Statens Byggeforskningsinstitut. 4. Oplag; 1989.
  7. Billing Y. Køn, karriere, familie. Charlottenlund: Jurist- og Økonomforbundets Forlag; 1991.