Sårsygeplejersker i hjemmeplejen betaler sig

I de senere år har der været fokus på kvalitetsudvikling inden for sårbehandlingen i Danmark. Der har været afholdt talrige kurser i forskelligt regi for at udbrede viden om sår med det formål at optimere indsatsen i forhold til forebyggelse og behandling af sår. Dansk Selskab for Sårheling og Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital er gået foran, og mange nye initiativer er opstået for at målrette indsatsen på området.

Et væsentligt bidrag til kvalitetsudviklingen rundt omkring i landet er uddannelsen af sårsygeplejersker, som efter uddannelsen har følt sig godt klædt på til at gå i gang med lokale initiativer. Stadig flere kommuner får øjnene op for, at der er penge at spare ved at ansætte en tovholder på sårområdet, som ofte optager 25-50 pct. af hjemmesygeplejerskernes tid.

Det første hold sårsygeplejersker så dagens lys i starten af 1998. Herefter ansatte Sorø Kommune den første specialsygeplejerske med egen funktionsbeskrivelse og funktionsløn. Der blev afsat otte timer ugentlig og 11 flekstimer om måneden udelukkende til funktionen. Der er ca. 12.000 indbyggere i kommunen, og den afsatte tid har foreløbig vist sig at være passende.

Sårsygeplejersken udarbejder plejeplaner for borgere med sår i samarbejde med borgerens faste sygeplejerske. Der er mulighed for intensiv opstart af komplicerede tilfælde, som delegeres, når situationen er stabil. Der er udarbejdet kvalitetsstandarder inden for de store problemområder som tryksårsforebyggelse, kompressionsbehandling, sårbehandling og hygiejne i forbindelse med sårbehandling. Forebyggelse af diabetiske fodsår er under udarbejdelse

Sygeplejegruppen er undervist, så der er opnået en ensartet kvalitet på de nævnte områder. Nyt personale oplæres af sårsygeplejersken, hvilket er med til at fastholde kvalitetsniveauet.

Der udgives et flyveblad i hjemmeplejen kaldet ''Sårinfo,'' som sendes rundt i alle plejegrupper, og som fokuserer på aktuelle problemområder som f.eks. hudpleje hos ældre. Sygeplejedepotet er sat i system, så der er et højt produktkendskab og et lavt antal produkter, hvilket har givet bedre udnyttelse af ressourcerne.

Den nye struktur på sårområdet har bevirket færre tryksår, færre bensår, kortere behandlingstider, længere skifteintervaller og større arbejdsglæde for sygeplejerskerne. Det tværfaglige samarbejde med ergoterapeuter, fodterapeuter, praktiserende læger og speciallæger er blevet udbygget og er blevet mere kvalificeret og effektivt. Sårsygeplejersken har eksempelvis mulighed for at bidrage i diagnosticeringen af bensår ved at måle ankel/armindeks, hvilket reducerer fejlbehandlinger i forhold til arterielle og venøse bensår.

Et fortsat problemområde er det tværsektorielle samarbejde, hvor borgere ofte oplever at cirkulere rundt i behandlingssystemet og modtage forskellige behandlinger og forklaringer. Det kan være meget frustrerende og føre til forlængede og fordyrende behandlingsforløb. Der er behov for et ensartet, kvalitetssikret behandlingstilbud til borgere med sår, hvor behandlingssystemet henholder sig til den samme manual, og hvor oplysninger følger patienten rundt i systemet. Der er også behov for fælles viden og oplæringsprogrammer for sårbehandlere, så borgere ikke risikerer at blive behandlet af personer, som ikke er oplært i sårbehandling.

Det ville være hensigtsmæssigt med klini-ske databaser, så de enkelte behandlingssteder kunne monitorere egen indsats, effektiviteten af sårbehandlingsmidlerne kunne måles og helingstider registreres. I Vestsjællands Amt ligger der en projektbeskrivelse klar ''Cirkulære patientforløb - ny model for kvalitetssikring af tværsektorielle patientforløb med fokus på sår.'' Sårsygeplejerskerne rundt om i kommunerne kommer til at spille en central rolle i implementeringen af fælles retningslinjer og samarbejdsmodeller.

Rie Nygaard er ansat i Sorø Kommunes Hjemmepleje.