Lys og farver fremmer livskvaliteten

Ældreomsorg handler ikke kun om hjemmepleje og kost, men i lige så høj grad om farver, lys og en aktivitetsfremmende indretning på landets plejehjem.

Ældres livskvalitet var i fokus op til valgene til både Folketing, amter, kommuner og ældreråd. Alle partier havde opprioritering af ældreomsorgen på programmet, men i medierne handlede ældreomsorg udelukkende om bedre hjemmehjælp og større personalenormeringer.

For de gamle, ofte demente medborgere, som bor på plejehjem, kan livskvaliteten øges betragteligt, hvis man ofrer lidt større omtanke på indretning, farveplanlægning og lyssætning. Det kræver dog, at der indhentes mere relevant viden om, hvilke fysiske og psykiske ændringer, der sker hos mennesker, når de ældes.

Der er mange spørgsmål at stille, hvis man ønsker at indrette, farve- og lyssætte et plejehjem, så det virkelig fungerer, både som beboelse for gamle mennesker, for deres pårørende og for det plejepersonale, som skal servicere beboerne døgnet rundt.

Jeg har besøgt en række plejehjem og er overrasket over at konstatere, hvor mangelfuldt selv nye plejehjem er indrettet på trods af mange gode intentioner. Det virker, som om arkitekter fokuserer på at bygge smukke huse mere end på, at husene skal indrettes hensigtsmæssigt med farver og lys, som kan tilfredsstille beboernes fysiske og psykiske behov.

Den sidste fase af livet

Kunne du tænke dig at afslutte dit liv på et plejehjem? Jeg har selv funderet meget over dette spørgsmål. De fleste mennesker vil gerne være selvhjulpne så længe som muligt; her kan farver, lys og gennemtænkt indretning være en stor hjælp. Det er elementer, som også kan give plejepersonalet bedre arbejdsbetingelser.

I øvrigt er jeg dybt imponeret over personalets ofte store engagement i beboernes ve og vel.

Her er nogle spørgsmål, det kan være relevant at stille i forbindelse med fremtidig plejehjemsindretning:

  • Hvorfor ligner plejehjem i så høj grad institutioner og ikke hyggelige hjem?
  • Hvorfor er der så sjældent anvendt kulører og kulørkontraster - ude som inde - det ville forbedre beboernes orienteringsmuligheder?
  • Hvorfor får nye beboere ikke mulighed for at vælge egne vægfarver? Ofte det mest spændende, når man skal flytte i ny bolig.
  • Hvorfor ligner køkkener i små boliggrupper oftest et parcelhuskøkken. Et stort antal beboere sidder rent faktisk i kørestol og har derfor ikke en chance for at deltage i køkkenarbejdet, skønt det er en målsætning, at flest mulige beboere skal deltage.
  • Hvorfor er møbel- og farvevalg ofte så institutionspræget og vidt forskelligt i stil fra, hvad de gamle har været vant til - og føler sig trygge ved?
  • Hvorfor er der næsten aldrig tilstrækkeligt og justerbart lys til at foretage sig noget aktivt - læse avis, spille kort, hækle?
  • Hvorfor er der sjældent tænkt på aktivitetsfremmende foranstaltninger som f.eks. en pc med internetforbindelse, et bord til kortspil, en speciel tv-krog samt en fredelig hyggekrog med godt individuelt lys?
  • Hvorfor tænker man sjældent på minoritetsgruppen - mændene og deres interesser, som ofte afviger fra kvinders? F.eks. kan mange mænd lide at mødes for at se sport på tv lørdag eftermiddag, at bruge deres fysiske kræfter til havearbejde etc.

Placering af ansvar

Hvem er ansvarlig for indretning og renovering af vores plejehjem? Er det personalet på den enkelte institution, som har viden om gamle/dementes

Side 32 

nedsatte fysiske og psykiske fleksibilitet, men ikke de faglige kvalifikationer til fysisk planlægning? Eller er det måske bygningsarkitekter? Er det professionelle allround indretningsarkitekter, eller er det indretningsarkitekter med speciale i ældre menneskers særlige ønsker og krav til farver, lys og indretning?

Boligen på et plejehjem er som regel den sidste bolig, vi mennesker har, og bør fungere som en tryg ramme for det sidste livsafsnit. Boligen skal tilfredsstille en række helt nye krav fra både beboere, de pårørende og personalet og bør derfor indrettes af en tværfaglig arbejdsgruppe.

Kravene ændrer sig

Kravene til farvevalg, lys og indretning ændrer sig gennem livet. Det skyldes bl.a., at synet ændrer sig i takt med, at vi bliver ældre. Mange bliver ligefrem synshandicappede. Vi har brug for kraftigere lys for at se, læse eller sy i mørkt tøj og kan få problemer med at se i mørke.

Farvesynet ændres markant, farverne opleves meget mørkere med mindre kontraster, og får vi grå stær, opfattes farverne som gullige.

Disse synsændringer er normale og må naturligvis indgå i overvejelserne for den fysiske planlægning af farver og lys på plejehjem.

Desuden får adskillige mennesker aldersbetingede øjensygdomme, som måske kræver særlige foranstaltninger, bl.a. krav til særlig lyssætning; og måske gælder der særlige forhold for demente.

Perception og farvekontrast

Forskning har vist, at indretning af boliger - især for demente - ikke må være for kompleks, men skal give beboeren en følelse af ro og harmoni; det skal være nemt at orientere sig i og omkring boligen, f.eks. ved hjælp af farvekodning; skiltning skal gøres mere konkret - med farver?; farver og lys skal planlægges samtidig med henblik på deres indbyrdes afhængighed og deres sammenhæng med den øvrige indretning.

I øvrigt har demente problemer omkring perception af farvekontrast i f.eks. ternede linoleumsgulve, et

Side 33 

ukendt begreb for de fleste planlæggere. Farver betragtes hovedsagelig ud fra en æstetisk synsvinkel, men i en velgennemført farveplanlægning bør farver også tjene praktiske, ergonomiske og evt. økonomiske formål.

Rum kan dimensioneres ved hjælp af farver, så man opnår en ændret rumopfattelse; orienteringsevnen og sikkerheden for svagtseende, gamle og demente øges ved brug af kulører og farvekontraster; demente husker bedre form og farve, end de husker tekst; svagt farvemiks i tekstiler og gulvbelægninger gør dem mindre sarte for synlige pletter.

Farver har også andre funktioner:

  • farver påvirker vores velbefindende
  • farver tiltrækker opmærksomhed
  • farver skaber orden og giver øget sikkerhed
  • farver styrker hukommelsen
  • farver øger genkendeligheden
  • farver præger vore værdiforestillinger
  • farver stimulerer og skaber stemninger
  • farver skaber dynamik eller passivitet
  • farver kommunikerer.

God lyskvalitet vil sige:

  • t lyset bør deles op i orienteringslys, arbejdslys og hyggelys
  • at der er tilpas variation mellem lys og skygge i rummet, og at lysretningen er defineret
  • at lyskilden har de rette egenskaber: farvetemperatur, farvegengivelsesevne og lysstyrke
  • at armaturets reflektor er valgt til formålet
  • evt. brug af elektronisk lysstyring.

Kort sagt: Omgivelser med bevidst farve- og lysplanlægning er terapi.

Ældres farveopfattelse

Den svenske sygeplejerske Helle Wijk har i 2001 forsvaret sin doktordisputats (1) om ''Ældres Farveopfattelse,'' hvor hun har beskæftiget sig med fire væsentlige aspekter af farveopfattelse, når man farvesætter bomiljøer for ældre:

  • hvordan skelner og opfatter man små forskelle i farvenuancer inden for de forskellige farveområder (kontrastfølsomhed)
  • hvordan husker og genkender man farver og deres farvenavne (farvekoder)
  • hvordan rangordner man farver efter præference (æstetisk aspekt)
  • kan man få hjælp af form eller farve til at genkende ting og steder.

Testpersonerne var delt i tre grupper bestående af henholdsvis 80-årige (189 personer), 95-årige (84 personer) samt personer med Alzheimer (50 personer), hvis gennemsnitsalder var 80 år. Som referencemateriale for farvetest blev anvendt Natural Color System (NCS), som i mere end 20 år har været svensk standard.

Undersøgelsen gav på mange områder bemærkelsesværdige resultater. For det første havde alle tre grupper lettere ved at skelne mellem små farveforskelle i det røde og det gule område end i det blå og grønne. For det andet var det lyshedsforskellen mellem farverne, som var afgørende for skelneevnen, og ikke farvestyrke og farvetone. (Lyshed defineres som: En farves lyshed kan angives på en skala mellem hvid og sort og bestemmer farvens mindst tydelige grænselinje ved direkte sammenligning med skalaen; dvs. farver med stor lyshedsforskel er placeret langt fra hinanden på skalaen).

Man kan drage den samlede konklusion, at farveopfattelsen synes velbevaret højt op i alderen. Endvidere synes det som om, Alzheimers sygdom ikke har nogen afgørende betydning for evnen til farveadskillelse, farvenavngivning og farvepræferencer.

Faktum er, at undersøgelsens resultater vedrørende personer ramt af Alzheimer i mangt og meget stemte overens med den repræsentative gruppe 80-årige til forskel fra de ca. 15 år ældre 95-årige, som klarede farveforskelle og farvenavne på et lavere niveau.

Farve og form til hjælp for genkendelse synes at fungere på samme måde uanset alder, men demenssygdommens skadevirkninger på hukommelsen var bemærkelsesværdig.

Viden skal anvendes

Jeg har en forventning om, at den eksisterende internationale viden om farvers og lysets betydning for gamle og dementes livskvalitet vil blive indsamlet og bearbejdet, så den kan anvendes i fremtidig planlægning af såvel nye plejehjem som i plejehjem og geriatriske hospitalsafdelinger, der skal renoveres.

Også i private boliger kan bevidst brug af farver og lys medvirke til, at svagtsynede ældre fortsat kan klare sig selv i eget hjem.

Mette Terkildsen er indehaver af Dansk Farveinstitut, som er et privat rådgivningsfirma med fokus på farvesætning i byggerier.

Litteratur

  1. Wijk, H. Colour perception in old age. Colour discrimination, colour naming, colour preferences and colour/shape recognition. Göteborg: Department of Geriatric Medicine, Göteborg University; 2001.
Emneord: 
Ældre
Plejecenter
Hjemmesygepleje
Kunst
Lys