Boganmeldelser

Værdifulde hverdagsberetninger

Jette Bagh og Anne Vesterdal (red.)

Med 50 sygeplejersker på arbejde

- dagbøger fra indholdsrige hverdage
København: Dansk Sygeplejeråd 2002
180 sider, kr.135.

SY-2002-28-20a''Med 50 sygeplejersker på arbejde'' får man set sig omkring. Det var en god idé, da Sygeplejersken i efteråret 1999 udskrev en læserkonkurrence og opfordrede alle sygeplejersker til at skrive dagbog fra en arbejdsdag i uge 45. Målet var at bringe en slags dokumentation af sygeplejen til veje fra det 20. århundrede, inden det nye årtusinde begyndte. Mere end 200 sygeplejersker fulgte opfordringen. Dansk Sygeplejeråd har fået overdraget samlingen og vil afstikke retningslinjer for brugen. De sygeplejefaglige medarbejdere Jette Bagh og Anne Vesterdal har udvalgt 50 dagbøger til en antologi, hvori de har vægtet at dække områder, hvor flest sygeplejersker arbejder.

Det er ikke hver dag, man får det privilegium at komme med andre sygeplejersker på arbejde. Jeg nåede det heller ikke på én dag, men fik slugt 3-6 dagbøger dagligt på vej til og fra arbejde. Det var som at være på efteruddannelse, så længe det varede. Et kalejdoskopisk trip i sygeplejens univers. Hvilken gæstfrihed sygeplejerskerne udviser. Tænk at blive inviteret med på aften- eller nattevagt. Med sundhedsplejersken på besøg eller delagtiggjort i den ledende sygeplejerskes overvejelser. Besøgene i modtagelse og på skadestue bringer minder frem om en svunden elevtid. Hvorfor blev jeg dog ikke skadestuesygeplejerske, osv.? Mange dagbøger er tankevækkende, og man får den ene deja-vu-oplevelse efter den anden, som var man på besøg i et erindringsværksted.

Det er dejligt med en publikation om ens eget fag, som kan læses af lutter lyst. Men andre målgrupper end forlystelsessyge læseheste kan have glæde af at læse sygeplejerskernes dagbøger. I relation til sygeplejeuddannelsen kunne mange dagbøger være oplagte som inspiration og introduktion til et speciale, f.eks. hjemmesygepleje, sundhedspleje, pædiatri, operationsgang, psykiatri og plejehjemsområdet. Der er dagbøger, som er velegnede til tekstanalyse på alle uddannelsesniveauer. I et samfundsmæssigt perspektiv er der i flere dagbøger mulighed for at stille skarpt på livs- og systemverden. Eksempelvis i den studerendes dagbog fra hjemmeplejen om ''Kattedamen,'' hvor hun giver udtryk for, at samfundet kan tænke, men dog sjældent på en kreativ måde, som er til gavn for en meget speciel gammel dame.

Politikere skulle tage imod invitationen til at komme med 50 sygeplejersker på arbejde. Måske ville de sætte et beløb af til kaffebrygning på budgetterne. Der lades op, hjernerne klares, der planlægges, drøftes etik og prioriteringer, når sygeplejerskerne får en tiltrængt pause i en travl og presset hverdag, mens de drikker kaffe. Måske kan politikerne bringes til at forstå de vanskelige vilkår på medicinske afdelinger. Det er ikke lutter lagkage, og politikere vil helst præsenteres for solstrålehistorier, når de er på valg.

Dagbøgerne kan også inspirere, hvis man vil skifte arbejdsområde, eller den studerende er i tvivl om, hvad hun vil beskæftige sig med som færdiguddannet. Der er meget at reflektere over i sygeplejen, så erhvervsvejledere får med dagbøgerne god baggrund for at vejlede unge, som overvejer en fremtid som sygeplejerske. Vor ungdoms triviallitteratur om ''Piger i blåt, gråt og hvidt'' kan nemt udkonkurreres på det realistiske og faglige plan. Glamour og romantik er udskiftet med eksempler på godt samarbejde, uforudsigeligheden i arbejdet og det varme engagement.

Dagbøgerne kan læses hver for sig, og hver eneste lille historie rummer en glæde, en undren, en tvivl, en saglig eller en faglig pointe. Antologien giver et sobert og ikke idylliseret billede af mange sygeplejerskers hverdag. ''Med 50 sygeplejersker på arbejde'' kan, distribueret de rigtige steder og anvendt inspirerende, medvirke til, at unge kvinder og mænd igen vælger sygeplejen.

Historikerne kan, når tiden er moden til det, måske fortælle os om validiteten af dokumentationen i dagbøger fra det forrige århundrede. De indholdsrige hverdagsberetninger har deres helt egen værdi og er et godt vidnesbyrd om nutidens sygeplejerskers opfattelse af eget fag og arbejdsvilkår.

Af Hanne Nissen Hugod, afdelingssygeplejerske, Bomiparkens Beskyttede Boliger. 

Samlingerne i Kolding

Inger-Marie Børgesen

Dansk Sygeplejehistorisk Museum Kolding

Dansk Sygeplejehistorisk Museum 2002

91 sider, 50 kr.

SY-2002-28-20bDansk Sygeplejehistorisk Museum blev indviet i august 1999, og den første egentlige publikation fra museet er en bog om museet selv.

En præsentationsbog kan være en ret ensformig gennemgang af samlinger og udstillinger. Det er ikke tilfældet her. Forfatteren, museumsleder Inger Marie Børgesen, beskæftiger sig ikke kun med samlinger og udstilling, men giver også læseren en orientering om bygningerne, som jo er historiske i sig selv, og hun har fremdraget faktuelle oplysninger om en række elementer, der har formet en del af dansk sygeplejes historiske udvikling.

æseren føres i glimt fra kaldet og Florence Nigthingale-løftets brug i Danmark gennem et kapitel om sygeplejen ved sengen og over i sygeplejerskernes boligforhold fra slutningen af 1800-tallet til midten af 1900-tallet, hvor sygeplejerskerne endeligt blev fritstillet fra at bo på hospitalet.

Uniformen, som i alle landes sygeplejehistorie udgør et særligt og spektakulært kapitel, får også sin retmæssige plads her, og museets placeringen i Kolding har givet anledning til en særlig omtale af udviklingen i byens sundhedsvæsen. Omtalen af museets arkiv og bibliotek giver læseren relevante oplysninger om, hvad man kan finde, og hvordan materialet kan bruges af den, der vil nå længere ned. Børgesen runder af med et kapitel om, hvordan museets samlinger er blevet til, og hvordan der løbende udvikler sig et stadigt større giverkorps, som bidrager med faktuelle oplysninger om ting og sager og ikke mindst deres brug og tidsepoke.

Udviklingen går forrygende stærkt i sundhedsvæsnet, så det er bemærkelsesværdigt, hvor mange ting, som i dag kan synes oldnordiske, der har været i brug næsten op til slutningen af 1900-tallet. Mange af Dansk Sygeplejeråds medlemmer vil utvivlsomt kunne genkende mange af de ældre og nyere billeder, bogen er så rigt illustreret med.

Som inspirationskilde til faget sygeplejens historie vil bogen og dens form kunne vække interesse og nysgerrighed hos studerende, og for museets besøgende vil den både give en god indføring til udstillingerne og efterlade et varigt minde.

Bogen er udgivet med støtte fra Bauta Forsikring A/S og kan derfor købes ved museet for en beskeden pris.

Af Kirsten Stallknecht, sygeplejerske og tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd. 

Inspiration fra et varmt og livsklogt menneske

Mogens A. Lund

Tid til familien - råd og vejledning

København: Det Schønberske Forlag a/s 2002
147 sider, 179 kr.

SY-2002-28-20cBørn er aldrig forkerte. Der er altid en mening med galskaben, og børn har deres gode grunde til at være, som de er. Dette sympatiske grundsyn er underlægningsmusik bogen igennem. Andre grundtemaer er, at det er de voksne i familien, som er de ansvarlige for tonen og trivslen, og at forudsætningen for, at børn trives, er, at forældrene tager dette ansvar på sig. Resultatet er nødvendigvis ikke bonus her og nu, måske fører det tværtimod til ballade og konflikt. At tage ansvaret på sig er at foretage et valg. Ikke at tage ansvar er også et valg. Alting har sin pris, med andre ord, hvad vil du betale for hvad? Et opmuntrende synspunkt er, at der hverken findes perfekte børn eller perfekte forældre.

Når vi ikke-perfekte forældre laver en bommert, er vores børn som oftest så venlige at give os en chance mere, hvis vi tager ansvaret på os, spoler filmen tilbage og prøver igen.

Bogen er et udvalg af de klummer, forfatteren har haft i Berlingske Tidendes lørdagssektion ''Tæt på.'' Der er 32, og vi er langt omkring. Forfatteren har haft til hensigt at gøre bogen til en opslagsbog. At give læseren mulighed for at møde et synspunkt fra et andet menneske, når man skal danne sine egne meninger og holdninger. Som sådan er ''Tid til familien'' en god og tro følgesvend.

Jeg synes især godt om afsnittene om grænsesætning og om sorg. På ganske få sider gives i koncentrat en viden og vises en vej. Vi kommer viden om, fra dagligdagen med små og store børn til de eksistentielle problematikker, død, sorg og adskillelse herunder skilsmisse. Møde med ondskaben, mishandling og børnelokkere, og hvordan taler vi med børnene om disse svære ting.

Forfatteren er børnepsykiater og familieterapeut. Et varmt og livsklogt menneske, som her har skabt en farverig palet. Enkelte af afsnittene er malet med den brede pensel, mange giver den ønskede effekt, nemlig at fungere som en god inspirator.

Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Farum Kommune.