Resuméer af internationale artikler

Interaktion mellem patient-familie-sygeplejerske i traumerummet

Morse JM, Pooler C. Patient-family-nurse interactions in the trauma-resuscitation room. Am J Crit Care 2002;11(3):240-9.

Baggrund: Det har været kontroversielt at have familien til stede i forbindelse med genoplivning på en skadestue eller traumecenter. Der er ikke megen viden om interaktionen mellem patient og familie eller mellem sygeplejersker og familie, heller ikke om følgerne af, at familiemedlemmer er til stede.

Formål: At beskrive familiemedlemmers adfærd og interaktionen mellem familien og sygeplejerskerne og patienten i traumerummet.

Metoder: En sekundær analyse blev udført på 193 videooptagelser af sygeplejen. Familiemedlemmer til stede på 88 videobånd i løbet af 42 timer. Kvalitativ etologi (qualitative ethology) og en lidelsesmodel (model of suffering) blev brugt som ramme om en analyse af verbale og nonverbale interaktioner. (Etologi er studiet af personers karakter, folks sæder og skikke og dyrs adfærd i naturlige omgivelser). Adfærd og verbale interaktioner hos patienter og familier blev kodet ud fra begreberne ''udholdenhed'' og ''lidelse.'' Kategorierne blev beskrevet.

Resultater: Om en patients familiemedlemmer var til stede i traumerummet, afhang af patientens tilstand, patientens adfærd og typen af behandling på stuen. Følgende kategorier af interaktioner blev identificeret: 1) Familier, der lærte at holde ud, 2) patienter, der ikke kunne holde ud, 3) familier, der var lidende, mens patienten kunne holde ud, 4) patient og familie, der holdt ud, og 5) ophævelse af kravet om at holde ud. Sygeplejerskernes interaktioner rettede sig specielt mod hver af disse kategorier. I to tilfælde var sygeplejerskens intervention uhensigtsmæssig og hindrede familien i at holde ud.

Konklusion: Sygeplejersker kan bruge lidelsesmodellen som en begrebsramme til at vurdere adfærdsmæssige og følelsesmæssige tilstande og til at vælge passende strategier til at støtte patientens familie.

Af Ingrid Egerod, cand.cur.

Fænomenologisk metode i Husserls og Merleau Pontys forskning

Sadala MLA, Adoro RdeCF. Phenomenology as a method to investigate the experience lived: a perspective from Husserl and Merleau Ponty's thought. J Adv Nurs 2002;37:282-93.

Fænomenologisk forskning, hvori levede og meningsfulde erfaringer i særlige situationer beskrives, har voksende betydning i sygeplejen, men forskningsmetoden er ikke altid klart beskrevet. I denne artikel præsenterer to brasilianske forskere, begge sygeplejelærere, deres metodologiske tanker i tilslutning til et forskningprojekt om, hvordan sygeplejestuderende oplever den kliniske praksis på en isolationsafdeling. 18 studerende fra to sygeplejeskoler deltog i undersøgelsen. Resultatet præsenteres i to brede temaer ''At stå ansigt til ansigt med det at være isoleret'' og ''At være sammen med patienten.'' Temaerne har desuden en lang række undertemaer, som f.eks. ''Den første kontakt,'' ''Fordomme'' og ''Smitsom.''

Artiklen indledes med en gennemgang af Husserls og Merleau-Pontys fænomenologi. Derefter redegør forfatterne for udvalgte elementer i den fænomenologiske forskningsproces, de selv har været igennem, hvordan de stillede spørgsmål til de studerende, hvordan de analyserede og præsenterede deres data, og hvad undersøgelsen betød både for de studerende og for dem selv som forskere.

Artiklen er et godt eksempel på, hvad fænomenolgisk forskning betyder for sygepleje, og hvilke overvejelser forskerne gør sig i processen. Den er rigt illustreret. Ikke mindst gør Picassos fænomenologiske værk ''Metamorfose af en tyr,'' dybt indtryk. I 11 billeder eliminerer maleren successivt uvæsentligheder, og til sidst står tyren der i enkelte, essentielle streger. Artiklen er endnu et unikt bidrag i den fænomenologiske forskningslitteratur, og den kan bruges som en metodologisk inspiration af sygeplejersker, der er interesseret i forskning om oplevelser i klinisk praksis.

Af Elisabeth O. C. Hall, lektor, ph.d., Institut for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.

Side 23

Udvikling af familieorienteret sygepleje på børneintensive afdelinger

Tomlinson PS, Thomlinson E, Peden-McAlpine C, Kirschbaum M. Clinical innovation for promoting family care in paediatric intensive care: demonstration, role modelling and reflective practice. J Adv Nurs 2002;38:161-70.

Det er i dag generelt anerkendt inden for børnesygeplejen, at familien har afgørende betydning for et sygt og hospitaliseret barns velbefindende. Familieorienteret sygepleje har afløst en tidligere patientfokuseret sygepleje. Artiklen problematiserer familieorienteret sygepleje på børneintensiv afdeling. Efter en omfattende gennemgang af sygeplejelitteraturen om familieorienteret sygepleje på børneintensiv afdeling når forfattergruppen frem til, at der er brug for uddannelse for, at denne form for sygepleje kan praktiseres tilfredsstillende for forældrene. Forfatterne er fortaler for noget, de kalder ''følsom familiesygepleje,'' idet forskning gentagne gange har vist, at en god sygeplejerske-forældrerelation er altafgørende for, at familien føler sig velkommen på børneintensiv afdeling. Desværre peger forskningen også på, at sygeplejersker ofte afviser forældrenes ekspertise og fungerer som dørmænd for det syge barn.

Hvordan kan denne holdning vendes? Forfatterne foreslår uddannelse med hjælp fra en håndfuld læringsteorier, der letter læring i praksis. Forfatterne gennemgår Banduras og Schøns teorier om læring og refleksion i praksis og sammenholder dem med teorier om vejlederrollen, demonstration og rollemodeller. Analysen skal vise, at mange tilgange bør bruges i udviklingen af familieorienteret sygepleje på en børneintensive og andre afdelinger.

Artiklen stimulerer til refleksion over, hvad der kræves for, at overgang fra én paradigmetænkning til en anden bliver hensigtsmæssig og succesrig, og egner sig udmærket som diskussionsgrundlag i uddannelse og praksis.

Af Elisabeth O.C. Hall, lektor, ph.d., Institut for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.

Sundhedspleje - et moralsk håndværk

Horstman K, van Rens, Leenaarts E. Beyond the boundary between science and values: re-evaluating the moral dimension of the nurse's role in cot death prevention. Nurs Ethics 2002 9(2):137- 54.

I artiklen kombineres en filosofisk kritik af ideen om, at sundhedsplejersker (public health nurse) primært er teknikere, som neutralt afleverer videnskabeligt etablerede fakta til offentligheden med en empirisk analyse af sundhedsplejerskens faktiske arbejde.

Det argumenteres, at forholdet mellem fakta og værdier i sundhedsplejen er komplekst, og at uanset om der indføres en række videnskabeligt baserede standarder og retningslinjer, så er sundhedsplejersker ikke teknikere. De udfører moralsk håndværk (moral work) og oplever etiske dilemmaer.

For at indkredse det moralske håndværks specielle karakter distancerer forfatterne sig selv fra ideen om, at der findes etiske dilemmaer i sundhedsplejen, som kan klares med generelle etiske regler og principper. Som alternativ foreslås en etisk fremgangsmåde, der hænger sammen med den situation, den opstår i. En fremgangsmåde, hvor en række forskellige former for overvejelser kan være vigtige.

For at illustrere dette har forfatterne analyseret 15 dybdeinterviews med sygeplejersker, der har været involveret i forebyggelse af vuggedød i Holland. Det bliver på den baggrund tydeligt, at sygeplejerskens moralske håndværk skifter i forhold til tre former for risici: 1) Balancen mellem evner, 2) de chancer, der tages, og 3) ansvar afhængigt af den konkrete situation og sammenhæng.

Af Lisbeth Uhrenfeldt, vicerektor, BA i idehistorie, cand.cur.