Plejekrævende ældre underernæres

Depression, fysisk sygdom, stort medicinforbrug og dårlige tænder er faktorer, der nemt kan få nålen på badevægten til at bevæge sig nedad. Det gælder for gruppen af plejekrævende ældre. En ny undersøgelse argumenterer for, at hele 60 pct. af de ældre er undervægtige, hvor man tidligere har ment, at det gjaldt 33 pct. Ældre mennesker over 65 år bør have en vægt, der svarer til et body mass index (BMI) på over 24, mener Fødevaredirektoratet i en ny bog ''Uden mad og drikke,'' som netop er udkommet. Tidligere har man regnet med et BMI på 20, som gælder andre voksne.

Klinisk diætist, ph.d. Anne Marie Beck og læge og afdelingsforstander Lars Ovesen fra Fødevaredirektoratet har stået for undersøgelsen af undervægt blandt ældre plejekrævende (1). Tallene viser også, at lidt over hver femte ældre er direkte underernæret. Ud af en lille gruppe plejehjemsbeboere, som i undersøgelsen blev fulgt og vejet hver anden måned i et år, havde mere end hver tredje et vægttab på over 5 pct. i løbet af en tremåneders periode.

Anne Marie Beck mener, der er brug for, at personalet på plejehjem og i hjemmeplejen sætter skarpt fokus på de risikofaktorer, der gør, at de ældre taber vægt. På linje med flere sygehuse mener hun, at plejehjem og hjemmeplejen burde indføre systematisk screening for undervægt for at kunne sætte ind med ernæringsterapi i tide.

''Vægttab og tab af funktionsevner hænger tæt sammen. Bliver der ikke rettet op på vægttabet, risikerer den ældre, at en vigtig funktion er tabt for altid, eksempelvis selv at kunne gå op ad en trappe eller rejse sig fra en stol,'' siger hun.

''Plejepersonalet har vænnet sig til, at lille fru Jensen er tynd. ''Sådan ser de jo ud.'' Den bemærkning hører jeg tit om de tynde ældre. Men sådan ser fru Jensen, som man møder nede i supermarkedet, jo ikke ud,'' siger Anne Marie Beck.

Hvis man sammenligner forskellige undersøgelser af ældres højde og vægt, det såkaldte body mass index, forekommer undervægt mindst 10 gange hyppigere blandt de plejekrævende ældre end blandt de ikke-plejekrævende.

''Det er altså ikke normalt for ældre at være

Side 11

Billede

Side 12

undervægtige,'' understreger Anne Marie Beck, som heller ikke mener, at man skal acceptere, at en småtspisende ældre undlader at spise flere gange om ugen med det resultat, at vægten rasler ned sammen med funktionsevnerne.

''På plejehjemmenes kostregistreringsskemaer kan jeg se, at et typisk problem er, at der ofte står ''sovet længe, ingen morgenmad'' - ''var træt, tidligt i seng, fik ingen aftensmad.'' Hvis der er mange af den slags dage på en uge, så taber den ældre i vægt,'' siger hun.

Hun opfordrer til, at plejepersonalet holder øje med, hvad de ældre spiser, specifikt om de levner på tallerkenen, og foretager regelmæssige kontrolvejninger.

Smør og fløde

De tynde ældre har brug for en energitæt kost med masser af smør og fløde. Gerne mange mellemmåltider i tidsrummet kl. 7-23, eksempelvis i form af en energidrik på sengekanten morgen og aften. Saftevand og vand bør erstattes af sødmælk og juice. ''De småtspisende skal nødes til at spise og drikke, og plejepersonalet må forklare de ældre, at de skal spise for at få kræfter. Selv om den ældre har sagt nej tak til mere mad 10 gange, kan det måske blive et ja den 11. gang. Og hvis det bliver endnu et nej, kan man foreslå et glas mælk i stedet, det er bedre end ingenting. Energirige drikkevarer er et hit, dem kan man nå langt med,'' siger Anne Marie Beck og nævner eksempelvis koldskål med fløde, kakao med flødeskum, køkkenets energirige drik, maltøl og frem for alt sødmælk. Energirig kost og opfordringer til at spise og drikke løser dog ikke problemet alene. Først og fremmest handler det om at finde årsagen til den nedsatte appetit. Den ældre kan have besvær med at tygge, synke, holde på bestikket eller løfte gaflen op til munden.

Problemstillinger som ergo- og fysioterapeut, talepædagog, tandplejere og det kostfaglige personale har forstand på. Andre årsager kan være, at medicinen giver kvalme, mundtørhed eller diarré, og her gælder det for lægen om at forsøge at finde frem til en medicinering, der ikke har samme bivirkninger. For demente kan årsagerne være en uvilje mod at spise. Hvordan, man skal tackle denne uvilje, kan være forskellig

Side 13

alt efter, hvilken måde den ældre reagerer på.   

Forebyggelse af vægttab kræver ifølge Anne Marie Beck en intensiv indsats, men det behøver ikke koste mange ekstra ressourcer.

''Plejepersonalet går alligevel rundt med medicin til natten, så man kan ved samme lejlighed servere en energidrik. Fysio- og ergoterapeuterne, der træner de ældre, kan samtidig træne spisefærdighederne,'' siger hun.

Hun mener, der er brug for et tværfagligt samarbejde, hvor køkken- og plejepersonale, ergo- og fysioterapeuter, talepædagoger, tandplejere, læger og kliniske diætister udfører en fælles indsats for at hjælpe de småtspisende.

''Det sker alt for tit, at de ældres mad havner i spisestykket. Ingen ældre burde have brug for et spisestykke, for formålet er jo, at maden skal ned i maven. Plejepersonale fortæller også om, hvordan de under tandpleje på de ældre opdager, at madresterne er blevet siddende i mundhulen. Hvis de ældre ikke kan tygge den traditionelle mad, skal de have tilbudt gratinmad, som er meget findelt, og som man nærmest kan sutte i sig,'' siger Anne Marie Beck.

Ifølge hende er der ingen steder på plejehjem eller i hjemmeplejen, der endnu har gennemført en hel indsats, der involverer alle relevante faggrupper.

''Flere sygehuse har indset, at en indsats for bedre ernæring betyder hurtigere udskrivelse og færre komplikationer,'' siger hun og hentyder til et ernæringsprojekt på Hobro Sygehus, Nykøbing Falster Centralsygehus og Rigshospitalet foruden proceduren om tidlig screening for undervægt i Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S).

Aldrig for sent

Anne Marie Beck bliver ofte stillet over for etiske spørgsmål, når hun holder foredrag om småtspisende ældre.

''Plejehjem er juridisk at sammenligne med folks egne boliger, og jeg bliver typisk spurgt, hvor meget man kan tillade sig at ''pukke på fru Jensen'' for at få hende til at spise lidt mere. Min holdning er, at det aldrig er for sent. Så længe man holder gang i den ældres funktioner og tilbyder fysioterapi og drikke, skal man også sørge for ernæringen. Først når de andre tilbud bliver trukket tilbage, kan man tillade sig at være mindre restriktiv,'' siger Anne Marie Beck.

Omvendt mener hun heller ikke, at sundhedsvæsenet bør afholde sig fra en tidlig indsats. Forebyggelse af undervægt og underernæring bør sættes ind, allerede inden den ældre bliver plejekrævende. Her har de praktiserende læger en nøglerolle.

''De praktiserende læger bør være opmærksomme på risikofaktorerne for at udvikle undervægt. Eksempelvis at noget medicin giver kvalme og mundtørhed, og at begyndende demens næsten altid fører til vægttab. Er den ældre i risiko, bør lægerne veje patienterne og følge dem tæt, ligesom man gør med gravide og børn. Desværre er de praktiserende læger ikke så bevidste om deres vigtige rolle i forhold til de ældre. Lægerne siger typisk, at de mangler viden. Måske handler det også om økonomi,'' siger Anne Marie Beck.

Fødevaredirektoratet har netop udgivet en bog i tre bind, der hedder ''Uden mad og drikke,'' som gennemgår problemstillinger og risikofaktorer i forhold til småtspisende ældre. Bogen er henvendt til alle faggrupper på ældreområdet med primær sektor som målgruppe.  

Litteratur

1. Beck A.M, Ovesen L. Body mass index, weight loss and energy intake of old Danish nursing home residents and home-care clients. In Scandinavian Journal of Caring Science; 2002; 16; 86-90.

Billedtekst
''De småtspisende skal nødes til at spise og drikke. Selv om den ældre har sagt nej tak til mere mad 10 gange, kan det måske blive et ja den 11. gang.''