Resuméer af international forskning

Ulemper ved at være afhængig af hjælp

Ellefsen B. Dependency as disadvantage - patients' experiences. Scand J Caring Sci 2002;16:157-64.

Patienter i hjemmeplejen oplever, at ulemperne ved at være afhængig af andres hjælp for det første drejer sig om indskrænkning af selvbestemmelse og begrænsede muligheder for selv at sætte dagsordenen. For det andet tynger oplevelsen af usikkerhed om, hvem der vil komme, om vedkommende er klædt på til opgaven, hvornår hun kommer, ydmygelse, lavt selvværd og tab af privatliv. Patienterne forsøger at tilpasse sig ved at planlægge alle andre aktiviteter efter hjemmeplejens skema, vejlede de forskellige plejegivere, acceptere den nødvendige afhængighed i humoristisk resignation og forsøge selv at fremstå positivt. Bureaukratiet får skylden for problemerne, hvorimod familie og plejegivere beskyttes. Patienter reagerer både reaktivt og proaktivt, men det er karakteristisk, at de er mere proaktive på hjemmebane end over for de betingelser, sundhedsvæsenet og de politiske beslutningstagere stiller. Hjemme forsøger patienterne at få indflydelse på interaktionen med plejegiveren.

Resultaterne stammer fra en norsk undersøgelse, hvor 12 kvinder og tre mænd fra 53-95 år, som havde modtaget hjemmepleje i mindst to måneder, blev interviewet. Patienterne blev spurgt om forløbet af en almindelig dag, ideelle, lette og svære situationer og sundhedsvæsenets indflydelse på plejerelationen.

En komparativ analyse efter metoden grounded theory viste, at patienternes oplevelser samlede sig om temaet afhængighed med begrænsninger, byrder og tilpasningsstrategier til følge. Spørgsmålet er, i hvilken udstrækning disse patienter behøver være afhængige, og hvad der kan gøres for at mindske ulemperne ved nødvendig afhængighed? Kan patienternes sundhed optimeres, hvis hjemmeplejen tilpasses patienternes behov, og hvis der arbejdes på at styrke patienternes empowerment?

Af Kirsten Lomborg, ph.d.-studerende, cand.cur., exam.art.

Holdning til euthanasi blandt japanske sygeplejersker

Tanida N, Asai A, Ohnishi M, Nagata S, Fukui T, Yamazaki Y, Kuhse H. Volutary Active Euthanasia and the Nurse: A Comparison of Japanese and Australian Nurses. Nurs Ethics 2002;9(3):313-22.

Euthanasi er et aktuelt etisk og et generelt offentligt diskuteret begreb, men seks japanske sygeplejeforskere fandt, at det ikke var undersøgt empirisk i deres eget land. De besluttede at undersøge aktuelle holdninger og reaktioner blandt japanske sygeplejersker til patienters ønsker eller henvendelser om euthanasi. De ville indkredse antallet af sygeplejersker, der havde medvirket aktivt til at fremskynde død.

En brevstemmeundersøgelse blev foretaget mellem oktober og december 1999 blandt alle de sygeplejersker, der var medlem af det japanske selskab for palliativ medicin. De brugte samme spørgeskema, som tidligere var anvendt til en lignende undersøgelse blandt australske sygeplejersker i 1991.

Den japanske undersøgelse havde en svarprocent på 68. I 53 pct. af besvarelserne oplyste sygeplejerskerne, at de var blevet kontaktet af patienter for at fremskynde døden, men ingen svarede, at de havde taget aktive skridt henimod døden. Kun 23 pct. anså tilbuddet om aktiv euthanasi for at være etisk forsvarligt, og 14 pct. ville medvirke aktivt, hvis det var lovligt at udføre euthanasi.

Ved sammenligning med den tidligere australske undersøgelse sås en betydelig mere reserveret holdning til euthanasi blandt japanske sygeplejersker end blandt de australske.

Af Lisbeth Uhrenfeldt, vicerektor, BA i idehistorie, cand.cur.