Boganmeldelser

Kommunikation - et vilkår, som ikke kan fravælges

Helle Ploug Hansen

Hvordan har du det?

Kommunikation i sundhedssektoren
København: Munksgaard Danmark 2001
152 sider, 168 kr.  

Kommunikation er et vilkår, der altid er til stede, og som ikke kan fravælges. Vi kommunikerer gennem tale, tekst, handlen, tavshed og passivitet. Helle Ploug Hansen argumenterer for, at kommunikation, er indlejret i en hvilken som helst social relation, og præsenterer en teoretisk tilgang, der lægger vægt på, at det er igennem kommunikation, vi skaber og genskaber betydning. Hun viser, at indsigt i og forståelse for kommunikation skaber muligheder for at udvikle egne kommunikative muligheder. Den teoretiske tilgang har sit udgangspunkt i Batesons teser om kommunikationens verden, som mere er en måde at anskue verden på end en egentlig teori. Formålet er, at læseren får en dybere helhedsforståelse for kommunikationens mangfoldighed og ikke bare anvisninger på modeller for kommunikation, aktiv lytning, gensvarsmodeller etc.

Som forståelsesramme for Batesons teser indledes med et afsnit om kroppen og dens betydning. Kroppen beskrives som en fysisk genstand, der er til stede, en biologisk krop med forskellige organer, der reagerer, og en social krop, der skaber betydning i den sammenhæng, hvori den indgår. Kroppen er et vilkår i enhver kommunikationssituation, hvilket er en væsentlig erkendelse for sundhedsfaglige medarbejdere.

Helle Ploug Hansen præsenterer mange begreber og giver eksempler, der sætter læseren i stand til at relatere indholdet til egen praksis. Bag overskriften på et af afsnittene ''Information: en forskel, der gør en forskel'' gemmer sig en antagelse om, at information først bliver til information, når nogen opfatter et budskab som information og reagerer på det. Som eksempel er brugt et læge-patient forløb, hvor patienten gennemgår et dårligt forløb, fordi lægen ikke opfatter patientens oplysninger som væsentlige informationer om symptomer og forløb, han skulle have brugt til at tilrettelægge undersøgelse og behandling.

Humor præsenteres som en mulighed mellem nødvendighed og tilfældighed. Der er flere eksempler på, hvordan humor kan have en forløsende effekt. I stillingsannoncer for sygeplejersker efterlyses ofte humor, og i rapportsituationer bruges patientens humør som en indikator for hans tilstand og sygeplejerskernes opfattelse af, hvordan det er at passe ham. I en lang række eksempler beskrives humorens fortræffelighed. Humor er et meget stærkt redskab, men det er vigtigt, at humor ikke får guddommelig status og i alvorlige sammenhænge kommer til at signalere: ''Det er bare noget, vi leger.'' Humor skal anvendes rigtigt i den sammenhæng, den indgår i. Anvendt ureflekteret kan humor være problematisk.

Bateson er ikke let tilgængelig, og det er bogen heller ikke, selv om den er velskreven. Der optræder mange antropologiske fagudtryk i komplicerede sammenhænge, som kræver, at læseren arbejder med stoffet. De mange rigtig gode eksempler hjælper på forståelsen og sætter sygeplejersken i stand til at reflektere over sin egen patientkontakt og bruge sin forståelse i det daglige. Forståelse af kommunikationens kompleksitet er anstrengelserne værd.

Målgruppen er studerende på mellemlange, videregående uddannelser og på efter- og videreuddannelse, men bogen kan anbefales alle medarbejdere i sundhedsvæsenet, uanset uddannelse.

Af Connie Engelund, administrerende oversygeplejerske, Brystkirurgisk afdeling F, Amtssygehuset i Herlev.

Barndommens tab

Birgitte Ahlgreen

Usynlige unge

- en bog om børn og unge med psykisk syge forældre
København: Hans Reitzels Forlag 2001
168 sider, 195 kr.  

''Usynlige unge'' er et kærkomment bidrag til den efterhånden ganske betragtelige mængde af litteratur om at være barn af en psykisk syg forælder. Hidtil har interessen mest været henledt på børn under 18 år, ud fra en viden om, at jo tidligere man griber ind over for disse børn med støtte og kompensation for omsorgssvigtet, des bedre rustede bliver de til at tackle problemerne sidenhen. Ældre børn eller unge voksne undgår imidlertid ofte fagfolkenes opmærksomhed, muligvis pga. behandlernes usikkerhed, og fordi man snarere har betragtet dem som ressourcepersoner for patienten end som personligt belastede.

''Usynlige unge'' fokuserer på store børn og unge voksne af forældre med en psykisk sygdom. Det er unge mennesker, som ikke umiddelbart ser ud til at lide nød, og som et langt stykke hen ad vejen har klaret skærene. De er ikke selv psykisk syge, men belastede og har brug for støtte til at håndtere en række personlige problemer og ikke mindst nogen at dele dem med. Ensomhed, skyld, skamfølelse, overansvarlighed og lavt selvværd er blot nogle af de karakteristi-ske fælles kendetegn. Bogen giver et godt indblik i, hvilke problemer de kæmper med. Den tager afsæt i en spørge-skema- og interviewundersøgelse, som har været gennemført siden 1995 blandt 73 voksne børn, hvis forældre har eller har haft en sindslidelse. De har alle været tilknyttet forsøgsprojekter med støttende gruppetilbud, og undersøgelsen afdækker både problemets omfang og effekten af interventionen. Der er ingen tvivl om, at en kombination af psykoedukation, rådgivning og terapi bibringer de unge en større erkendelse af og forståelse for barndommens tab. Alene det at sætte ord på et så tabubelagt emne og kunne dele det med andre er forløsende.

Birgitte Ahlgreen, journalist og psykolog, har disponeret stoffet overskueligt. Der er en generel beskrivelse af problemet ''børn af psykisk syge'' og talrige beretninger fra de berørte selv, og aspekter ved forskellige interventionsmuligheder diskuteres på baggrund af disse udsagn. Birgitte Ahlgreen inddrager mange vigtige synsvinkler på en kompleks problemstilling og diskuterer, om indsatsen skal varetages af det psykiatriske system, om det er en kommunal opgave, eller om de frivillige organisationer skal træde til. Hun giver ikke skråsikre løsninger, men præsenterer nogle kendsgerninger, som fortjener øget opmærksomhed af behandlere. Også berørte familier kan have gavn af bogen.

Af Sonja Bech, distriktspsykiatrisk sygeplejerske, Distriktspsykiatrisk Center, Lyngby - Søllerød.

Den varme stol i Amaliegade

Einar Krag

Sundhedsstyrelsen

Fagligt bolværk i politisk søgang
København: Akademisk Forlag 2001
152 sider, 169 kr.

Sundhedsstyrelsen skal administrere en fornuftig og veldokumenteret balance mellem sagkundskab og politisk-forvaltningsmæssige interesser og fremlægge et sagkyndigt, fagligt udspil til drøftelse mellem interessenterne, uden at disse har haft indflydelse på den forudgående faglige proces. Det lyder indlysende, men er opgaven mulig? Kan der ikke nemt gå politik i det hele? Og hvad betyder ordene rådgivning, tilsyn og overvågning i denne sammenhæng?

Einar Krag, medicinaldirektør i Sundhedsstyrelsen fra 1996 til 2001, overtog en styrelse, der trængte til at blive set efter i sømmene både organisatorisk og økonomisk. Einar Krag beskriver problematiserende og kritisk analyserende fem års arbejde som medicinaldirektør og tydeliggør tilstandene i og perspektiverne for ''sundhedskoncernen,'' dvs. Sundhedsministeriet, Sundhedsministeriets departement, amterne og ikke mindst Sundhedsstyrelsen.

''Sundhedsstyrelsen - Fagligt bolværk i politisk søgang'' viser en skæv ansvars- og opgavefordeling mellem sundhedsvæsenets instanser: Dårlig ressourceudnyttelse af en beskeden økonomi, unødigt dobbeltarbejde, manglende visioner og ringe politisk kontinuitet. Einar Krag samarbejdede med fem sundhedsministre i den periode, han sad i den varme stol i Amaliegade, og han sætter spørgsmålstegn ved Sundhedsministeriets berettigelse og ved nytten af amternes decentrale styring, når det gælder kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser.

Spændende spørgsmål, som den nye borgerlige regering måske tager fat i. Einar Krag har i hvert fald lagt op til en sådan drøftelse.

Af Anne Winkel, viceafdelingsleder, PNS, almenpsykiatrisk afdeling, Nykøbing S.