Fortiden fascinerer

Lokalhistorikeren Dagmar Bork fortæller sygeplejerskers og hospitalers historie og gør dermed fortidens sygepleje levende.

Glæden og spændingen ved at lære et menneske fra fortiden at kende er drivkraften for lokalhistorikeren Dagmar Bork.

''Man kommer så tæt på et andet menneskes liv, man lærer, hvordan det har arbejdet og levet i sin tid, og man ser ligheder og forskelle til i dag. Det er fascinerende.''

I dette nummer af Sygeplejersken (side 18) fortæller Dagmar Bork levende om en slagfærdig og markant tidligere afdelingssygeplejerske på infirmeriet på kasernen i Sønderborg.

Læs artiklen: Dagmar Bork. En skrap dame. Sygeplejersken nr. 51 2002 

Desuden har hun i tidligere numre af bladet (1) ud fra besøg på sønderjyske kirkegårde berettet om sygeplejerskeskæbner; lykkelige, triste, stovte eller almindelige kvinder, som alle havde sygeplejerskeuniformen til fælles, men som derudover havde vidt forskellige baggrunde.

''Jeg går tilbage i tiden og møder f.eks. en afdelingssygeplejerske, som af personalet var anset for at være urimeligt streng. Når jeg så undersøger hendes baggrund, finder jeg ud af, at de strenge krav, hun stillede, dybest set var omsorg for patienterne. Deres sikkerhed og tryghed var målet for arbejdet. Ikke sjældent var afdelingssygeplejersken af den gamle skole under pres fra en streng overlæge. Indsigt i disse forhold giver et dybere perspektiv i forståelsen af mennesket under uniformen, og samtidig giver den et godt indblik i sygeplejens historie. Jeg vil fremhæve, at den strenge ledelse meget vel kunne forenes med et varmt hjerte.''

Telefonen glødede

Med den sidste beskrivelse hentyder Dagmar Bork til en nu afdød afdelingssygeplejerske, frk. Mikkelsen, på det i dag nedlagte Kongevejshospital i Sønderborg. Hun er genstand for et større portræt i en bog, som Dagmar Bork er godt i gang med at færdiggøre. At der er interesse også for dette kommende værk, har Dagmar Bork en begrundet formodning om.

''Bogen om selve Kongevejshospitalet, som blev udgivet efteråret 2001, fik nogle fine ord med på vejen af Kirsten Stallknecht (2). Efter dette glødede telefonen hos mig og hos boghandleren i Sønderborg, der solgte den. Interessen for historien var stor og da ikke mindst hos tidligere elever. Dertil kom, at alle havde deres egne oplevelser at fortælle fra tiden på Kongevejshospitalet.''

Menneskers lyst til at fortælle om gamle dage eller venligt henvise til andre, der måske ved mere om emnet, er yderligere én af de mange glæder i Dagmar Borks arbejde.

''For læseren af lokalhistorie og sygeplejehistorie er det en ekstra dimension at genkalde sig sine egne oplevelser fra dengang. For mig er kontakterne og reaktionerne rigelig belønning for arbejdet - man spinder ikke guld på det.''

Født ind i sygeplejen

Dagmar Bork er en levende og spændende sygeplejehistorie i sig selv. Hun er nærmest født ind i sygeplejen, idet hun voksede op på Haderslev Amts Sygehus, hvor hendes far var sygebilchauffør fra 1911-47.

Der bestod et nært venskab mellem familien og diakonisserne på sygehuset. Dagmar Bork var næsten lige så meget søstrenes barn i det daglige, ved fødselsdage og til jul. Der var altid masser af gaver fra diakonisserne, som hun den dag i dag synes forkælede hende vanvittigt.

På grund af den tætte kontakt til sygehuset og mange af dets ansatte var en uddannelse som sygeplejerske ret nærliggende. Men da Dagmar Bork efter to år som færdiguddannet sygeplejerske pludselig tvivlede på, om dette arbejde var noget for hende, gennemførte hun så uddannelsen til skolelærer. Det valg var trods alt heller ikke nogen tilfældighed, da hendes tre ældre søstre alle havde læreruddannelsen.

Herefter stod hun så med to uddannelser, som med tiden førte hende til stillinger først som lærer på Fårevejle Sygeplejehøjskole og sygeplejeskolen i Sønderborg, senere til oversygeplejerske og dernæst til forstanderinde på Haderslev Sygehus. Sit arbejdsliv sluttede hun på Amtsgården i Aabenraa, hvorfra hun pga. sygdom måtte lade sig førtidspensionere i 1989.

Indtil da var lokalhistorie et ikke nærmere bevidst bekendtskab for Dagmar Bork, men det skulle hurtigt ændre sig.

SY-2002-51-10a
Dagmar Bork fornemmer, at yngre mennesker - også sygeplejersker - som har gået i skole i en tid, hvor faget historie var mindre populært, i dag føler et vældigt savn. Man vil derfor gerne høre og læse om, hvordan det var engang. Foto: Thomas Tolstrup

Første bog udsolgt

''Da jeg kom til hægterne efter min sygdom, begyndte jeg at kaste mig ud i Haderslevs lokale historie. Interessen kom, da jeg havde brug for den, og gradvist gled jeg over i at interessere mig for sygeplejens og sygehusenes historie.''

For at få styr på begreberne tog Dagmar Bork enkeltfagseksamen i lokalhistorie på Odense Universitet og fik på den måde kendskab til bl.a. kildekritik og arbejdsmetoder.

''Min nære ven, overlægen på sygehuset, Erling Schroeder, foreslog så på et tidspunkt,

Side 9

at vi sammen skulle skrive en bog om Christina Friederica Stiftelsen, der er grundlaget for Haderslev Amts Sygehus. Hans kone blev korrekturlæser på bogen og vores bedste kritiker. Det var fra overlægeparrets side ment som en aktivitet for mig, men bogen blev en succes og hurtigt udsolgt.''

Det var i 1993. Siden er der kommet yderligere fem bøger til (se boks nedenfor), og den syvende - om frk. Mikkelsen i Sønderborg - er på vej.

Brevene fortæller

Når bogen om frk. Mikkelsen engang er udgivet, venter næste arbejdsopgave. Den kunne blive et værk om krigen i 1864, fortalt af sygeplejersker, som plejede sårede danske og preussiske soldater på lazaretter i Nordslesvig.

Kilde til beretningen om sygeplejen på lazaretterne er mere end 200 breve, skrevet af diakonisser i felten hjem til deres moderhus i Kaiserswerth - den første diakonissestiftelse i nyere tid. Brevene fik Dagmar Bork lejlighed til at studere på stiftelsen under et længere ophold finansieret af et legat fra Dansk Sygeplejeråd i 2000.

''Materialet er helt unikt. Ingen har endnu arbejdet med brevene, som er opbevaret i stiftelsens lille museum. Museumslederen mente, at det lige var et emne for mig. Der er arbejde til et par år i det, og nu må jeg se, om jeg kan gøre det.''

Dagmar Bork erkender, at kræfterne ikke længere rækker så langt, som hun kunne ønske sig. Men måske har det noget med arbejdsformen at gøre.

''Jeg kan ikke stoppe, når jeg først er kommet i gang. Jeg bliver ved, lader ikke noget ligge. Hører jeg om nogen, som ligger inde med noget spændende materiale eller har noget spændende at berette, så er det bare med at komme af sted med det samme for at undersøge og lytte. Men så er jeg altså også træt bagefter.''

Og besøgende i hendes hjem kan konstatere, at når f.eks. en gammel billedsamling skal sorteres, så må stuegulvet tages i brug, også selv om det kan vare flere dage.

Vældigt savn

For at koncentrere indsatsen om bøgerne er Dagmar Bork stort set holdt op med at tage rundt og holde foredrag. En enkelt undtagelse er det dog blevet til i efteråret - i skolebygningen lige over for hendes eget 163 år gamle hus, som engang i 1930'erne var hjem for Danmarks dengang ældste kvinde.

''Foredraget var for medlemmerne af kvarterforeningen. Bestyrelsen spurgte, om ikke jeg kunne komme og vise billeder og fortælle lidt om det kvarter, vi bor i. Det kunne jeg ikke sige nej til.''

Fremmødet var pænt og interessen stor blandt de fremmødte, fortrinsvis unge familier, som har købt husene i den gamle bydel i Haderslev.

Lokalhistorikeren kan dermed glæde sig over, at interessen for historien, ikke mindst den lokale, er levende som aldrig før:

''Det er mit indtryk, at yngre mennesker, der har gået i skole i en tid, hvor faget historie var mindre populært, i dag føler et vældigt savn. Man vil derfor gerne høre og læse om, hvordan det var engang. Det gælder bestemt også sygeplejersker.''  

Litteratur

  1. Sygeplejersken nr. 20/2001, 34/2001, 37/2001 og 48/2001.
  2. Sygeplejersken nr. 50/2001.
Bøger skrevet af Dagmar Bork

"Christina Friederica Stiftelsen i Haderslev 1839-1975," 1993.

"Barn og ung i Haderslev 1934-1958," 1993.

"Diakonisser i dansk sygepleje," 1997.

"Christina Friederica Legatet for de otte sogne," 1999.

"Haderslev Bys Sygehus 1896-1975,"1999.

"Kongevejshospitalet 1894-1975," 2001.

Medforfatter til

"Omsorg, kald og kamp," redigeret af Regner Birkelund, 2001.

"Grænseløs sygepleje," 1999.

Artikler af Dagmar Bork

Interview med Dagmar Bork: Fortiden fascinerer. Sygeplejersken nr. 51/2002   

2007

Sønderjysk sygehusvæsen fra besættelsen til i dag

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, der er interesserede i det sønderjyske sundhedsvæsens historie. Den er baseret på forfatterens udforskning af lokalhistorien og beskriver hverdagen under besættelsestiden og udviklingen i sygehusdrift, organisation og sygepleje frem til nutiden. 

Sønderjysk sygehusvæsen: Fra fattiggård til moderne sygehus
Artiklen henvender sig til historisk interesserede sygeplejersker. Den er baseret på forfatterens udforskning af lokalhistorien i Sønderjylland og beskriver udviklingen i sygehusvæsenet fra ca. 1864 til 1950. En efterfølgende artikel går tæt på besættelsestiden og udviklingen i sundhedsvæsenet efter 2. verdenskrig.

2005

Diakonisser plejede den udbrændte digter 

To erfarne diakonisser fik til opgave at pleje den berømte digter, da han i 1872, knap tre år før sin død, blev ramt af alvorlig sygdom. Men selv om han var formuende, og det var kutyme, at man betalte for sin pleje, så besluttede bestyrelsen for Diakonissestiftelsen at tilbyde tjenesten vederlagsfrit.

2004

Sygepleje på tværs af nationale modsætninger

Danske søstre, tyske diakonisser og østrigske nonner plejede de sårede og døende soldater i krigen mellem Danmark og Preussen/Østrig i 1864. I breve, som ikke tidligere har været offentliggjort, beskriver især de tyske diakonisser arbejdet med amputeringer, forbindsskifte, sårpleje, trøst og bortskaffelse af lig. De danske læger var i begyndelsen stærkt utilfredse med kvindernes tilstedeværelse, men efter krigen var der kun ros tilovers for deres arbejde.

2002

En skrap dame

Afdelingssygeplejersken på Sønderborg Kasernes infirmeri forestod sin afdeling med militær præcision. Døgnrytmen lå i faste rammer, og hun havde rede på alt fra journaler til antallet af stiklagner i linnedrummet og antallet af teskeer i køkkenet. Hver morgen stod hun veloplagt parat til at modtage nye patienter.

En gave til sygeplejens fremme

På Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Kolding Fjord ses i den permanente udstilling et skab, der har stået hos en hjemmesygeplejerske på Als, og som har rummet diverse artikler til brug i plejen.

2001

Menneske og sygepleje

Spørgsmålet ''hvor gammel er sygeplejen?'' besvares som regel med ordene: ''Lige så gammel som menneskeheden,'' og det findes der faktisk vidnesbyrd om.

Missionær i Tanganyika

Cathrine Sørensen var sygeplejerske og missionær i Tanganyika - i dag Tanzania. Under 1. verdenskrig blev hun og hendes mand interneret af englænderne i krigsfangelejre og vendte først hjem til Danmark i 1919.

Diakonisser deporteret til kz-lejr

Den ene af to diakonissesøstre fra Kaiserswerth overlevede ophold i udryddelseslejren Auschwitz.

Diakonisse brød med moderhus

Søster Hansine Holst-Nielsen blev offer for grænselandets særlige forhold.

Emblemet mejslet i gravstenen

Sjældent at se sygeplejerskernes firkløver på kirkegårde.

Sønderjysk fortælleglæde

Dansk Sygeplejeråds tidligere formand Maria Madsen voksede op i danske omgivelser i det dengang tyske Sønderjylland.

Banebryder for kvinders frigørelse

Friederike Fliedner nåede i sin korte virketid som forstanderinde for den første diakonissestiftelse at grundlægge mange af de principper, der fortsat er bærende i sygeplejen.

I tjeneste på slagmarken

Elise Hepp fulgt til graven af både danske og tyske honoratiores.

Venskab for livet

Florence Nightingale lod sig inspirere af diakonisserne på Kaiserswerth.

1999

Da økonomen forestod sygeplejen

Et sygehus i hertugdømmet Slesvig i tysk tid og efter 1920. Træk fra sygeplejens historie gennem 100 år på Haderslev Amts sygehus i Gram.

Skolen blev til sygehus

De danske myndigheder lagde fra første færd vægt på, at syge tyske flygtninge blev behandlet og plejet af tysk personale. Det var baggrunden for, at man efter Danmarks befrielse i 1945 indrettede Haderslev Katedralskole til flygtningesygehus. Kun to af flygtningesygehusets stab var danske.

Emneord: 
Historie
Sygeplejens historie