Unikt samarbejde om akutteam

Mange års samarbejde på sundhedsområdet er gået forud for oprettelsen af Helsingørs akutteam. Udgifterne til teamet deles ligeligt mellem kommune og amt.

Helsingørs akutteam har været i støbe- skeen siden midten af 1990erne. Teamet er resultatet af et udvidet samarbejde på sundhedsområdet mellem Helsingør Kommune og Frederiksborg Amt. Ønsket var at udvikle nye sundhedsmæssige tilbud til borgerne i Helsingør, og et af disse tilbud blev akutteamet. Det fungerer som del af et samarbejde mellem sygehus, døgnpleje og praktiserende læger.

Bag udviklingen af samarbejdet sidder en styregruppe med repræsentanter fra de lokale praktiserende læger, Helsingør Kommune og Frederiksborg Amts sundhedsvæsen.

En af dem er chefsygeplejerske på Helsingør Sygehus Anne Mertz.

''Styregruppen havde tre ønsker med akutteamet, nemlig at forebygge indlæggelser, at pleje og behandle længst muligt i eget hjem og at få folk sluset godt og hurtigt tilbage efter indlæggelse,'' opridser Anne Mertz.

Hun mener, at akutteamet er en god løsning for borgerne. Det skaber ro om behandlingen, og borgerne slipper for det akutte skift, en pludselig indlæggelse er.

''Akutteamet er hurtigt og fleksibelt, og det er unikt, at vi kommer akut ud til folk i deres eget hjem. Nu behøver borgeren ikke at tage hen til behandlingen, behandlingen kommer til borgeren,'' siger hun.

Vist volumen nødvendigt

Anne Mertz understreger, at akutteamet ikke blev indført af økonomiske årsager, men fordi man ville give patientforløbene et kvalitetsløft og undgå, at patienterne havner i en gråzone, hvor det er uklart, hvem der tager sig af dem.

''Akutteamet var ikke et spareforslag, men jeg er sikker på, at det giver et overskud i sidste ende. En indlæggelse er ulige meget dyrere end pleje og behandling i hjemmet. Vores sundhedsvæsen er kun effektivt, hvis vi behandler de rigtige borgere på den rigtige måde på det rigtige tidspunkt og til den rigtige pris,'' siger hun.

Når hun taler med sygehusledelser i andre dele af landet om akutteamet, spørger de sig selv, hvorfor de ikke også har sådan et team. Anne Mertz ser ikke de store hindringer for, at de får et.

''Kommunen skal have en vis størrelse, et vist volumen, for at et akutteam skal kunne løbe rundt. Helsingør har 60.000 borgere, og det er nok et passende grundlag. Desuden er der en grænse for, hvor lille akutteamet kan være, hvis det skal dække vagter fra tidlig morgen til

sen aften. Men ellers kan jeg ikke se nogen grund til at lade være,'' siger hun og tilføjer, at flere mindre kommuner kan slå sig sammen om et fælles akutteam. Ifølge Anne Mertz handler det om at overbevise politikerne og de sundhedsprofessionelle om, at et akutteam er en god idé.

''Hvis holdningen er, at den almindelige hjemmepleje må klare det, så bliver det ikke den samme ydelse. Hjemmeplejen yder noget andet end akutteamet, og så er de ofte booket op. Og hvis de er optaget halvdelen af de gange, den praktiserende læge eller sygehuset ringer efter dem, så holder de hurtigt op med det.''

Anne Mertz peger desuden på, hvor vigtig det er at gøre reklame for et akutteam, når det er indført i en kommune.

''Vi må hele tiden gøre PR for akutteamet over for de praktiserende læger, vagtlægerne og sygehuset. Ellers glemmer de, at det findes, og gør, som de plejer.''

Utraditionel udgiftsdeling

Frederiksborg Amt og Helsingør Kommune strides ikke om, hvem der skal finansiere akutteamets patienter. Amt og kommune deler udgifterne til akutteamet lige imellem sig.

Den typiske offentlige sundhedsydelse kendetegnes ellers ved, at patienterne deles, og at hver instans betaler for den separate ydelse, den servicerer patienterne med. Denne fordeling kan føre til, at patienterne bliver klemt mellem myndighederne, mens disse beskylder hinanden for kassetænkning.

I lighed med budgettet er formandskabet i styregruppen for akutteamet delt mellem amt og kommune, nemlig mellem Uffe Thorndahl (C), formand for Sundhedsudvalget i Frederiksborg Amt, og Jan Ewald (C), formand for social- og sundhedsudvalget i Helsingør Kommune.

Uffe Thorndahl har ikke været mulig at træffe for en kommentar om 50-50-ordningen, men Jan Ewald siger:

''Vi har sat os langt ud over den sædvanlige fordeling af udgifter, for vi kan se, at akutteamet er til gensidig nytte. Og det er en vældig succes, jeg har ikke mødt en eneste, der ikke var positiv.''

Og kritiske røster om akutteamet i Helsingør er tilsyneladende svære at finde.

Sygeplejersken har talt med formanden for ældrerådet og med formanden for lokalkomitéen for Ældresagen i Helsingør. Ingen af de to har hørt om utilfredshed med akutteamet, tværtimod.  

Emneord: 
Hjemmesygepleje