Fælles retningslinjer for sårbehandling

Der bliver flere ældre, flere diabetikere og flere overvægtige de næste årtier. Det vil betyde en stigning i antallet af patienter med sår. Patienter udskrives hurtigere fra sygehuse, og i hjemmeplejen bliver der stadigt færre sygeplejersker. Der må derfor nye arbejdsgange til for at undgå eksplosive udgifter til materialer og sygeplejersketid til sårbehandling i hjemmeplejen.

Sårprojekt Vestsjælland er opstået som følge af behovet for at sikre kvaliteten af forebyggelse og behandling af sår i Vestsjællands Amt. Målene er at få fælles retningslinjer for forebyggelse og behandling af sår, baseret på nyeste viden, at indføre fælles metoder for samarbejde og kommunikation på tværs af sektorer i amtet og at øge sårbehandlernes kompetence. Projektet er bemandet med læger og sårsygeplejersker (1).

Hjemmeside og cd-rom

Projektdeltagerne har indset, at der må tages nye metoder i brug for at opnå en pleje- og behandlingsmæssig kvalitet, som stemmer overens med nyeste viden på området. En hjemmeside og cd-rommer skal være med til at sikre ensartet forebyggelse og behandling af sår.

På hjemmesiden saarprojektet.dk kan man bl.a. hente den fælles sårjournal, som skal følge patienten og være med til at skabe kontinuitet. Her kan man også hente det fælles skema til risikoscore til forebyggelse af tryksår og få besvaret hyppige spørgsmål. Man kan hente information om erfaringsudveksling fra gruppemøder og downloade referater. Hjemmesiden er således et vigtigt led i bestræbelserne på at lede og koordinere initiativer på sårområdet.

Med cd-rommer kan f.eks. en hjemmeplejeordning udvikle plejegruppens kompetence og vedligeholde kvalitetsniveauet. Cd-rommen ''Forebyggelse af tryksår i X-købing Kommune'' er et skræddersyet eksempel på, hvordan lokale strukturer og standardplejeplaner kan gøres synlige for plejepersonalet på 10-15 minutter. Cd-rommen er rigt illustreret med billeder af sår i forskellige stadier og af sygeplejeprocedurer og trykaflastende hjælpemidler. Samtidig placerer den et ansvar hos plejepersonalet. Cd-rommen er udviklet af en sårsygeplejerske og en læge med specialviden om tryksår i samarbejde med såransvarlige sygeplejersker fra de lokalområder, hvor den skal anvendes (Sygehus Vestsjælland eller primærkommune).

Fælles kvalitetsniveau

Undersøgelser fra Sverige og England viser, at mellem 25 og 50 pct. af hjemmesygeplejerskernes tid anvendes til sårbehandling. 45 pct. af de sår, der behandles i primærsektor, er bensår, og heraf er 70 pct. venøse. Der er ca. 60 pct. recidiv af sårene inden for et år efter opheling, og der er lav patientkomplians for kompressionsbehandling bl.a. pga. manglende viden og kunnen hos sårbehandlere. Sårprojekt Vestsjælland ser her endnu et væsentligt indsatsområde, hvor der kan spares tid og penge foruden en masse ubehag ved at have sår.

Det er ikke muligt at opnå en tilstrækkeligt kvalificeret stab til sårbehandling med traditionel undervisning alene. Der går for meget tid til kurser og undervisning, og så er den enkelte organisation alligevel ikke sikret en ensartet kvalitet. I Sårprojekt Vestsjælland har hudlæge, sårspecialist og sårsygeplejerske udviklet en metode til kompetenceudvikling med udgangspunkt i national(e) og international(e) viden og retningslinjer, som kan bruges til at fastlægge og vedligeholde et kvalitetsniveau. Ved hjælp af en cd-rom kan man indledningsvis fastsætte et fælles kvalitetsniveau på et stormøde for sårbehandlere. Dernæst kan en lokal såransvarlig sygeplejerske være primus motor i vedligeholdelse af niveauet. Programmet opdateres en gang årligt på baggrund af lokale ændringer og nationale og internationale anbefalinger.

Organisatorisk har den tidligere styregruppe suppleret af lokale udviklingskræfter dannet et anpartsselskab: Saarprojekt Vestsjælland ApS som forankring af projektet. Anpartsselskabet indgår kontrakter med de enkelte kommuner, sygehuse, sygeplejevikarbureauer og læger om konsulentbistand til implementering af dokumenteret og evidensbaseret sårbehandling til problemsår.

Rie Nygaard er sårsygeplejerske i Sårprojekt Vestsjælland

Litteratur

1. Nygaard R. Sårsygeplejersker i hjemmeplejen betaler sig. Sygeplejersken 2002;(1):27.