Flere farver i sygeplejen

Lena Thomsen stammer fra Ukraine, men bor nu i Danmark, hvor hun er ved at uddanne sig til sygeplejerske på Sygeplejeskolen i Randers. I et brev til mig - som reaktion på den første omtale af projektet - skriver hun bl.a.:

''Jeg har en bachelorgrad i biologi fra Ukraine, men den kan desværre ikke bruges i Danmark. Derfor har jeg besluttet mig for at blive sygeplejerske. Jeg må indrømme, at det kom bag på mig, hvor seriøs og dybdegående den danske sygeplejerskeuddannelse er! Jeg havde ikke forventet, at jeg skulle lære mere, end jeg gjorde på universitetet i Ukraine, hvorfra jeg havde en vis faglig viden i nogle fag. I øjeblikket er jeg ved at afslutte min kliniske undervisning, som varer i seks uger. Det går bare så godt på afdelingen!''

Desværre er Lena Thomsen ikke typisk. Der er ikke ret mange nydanskere, der søger ind på sygeplejerskeuddannelsen, og de, som starter uddannelsen, har sværere ved at gennemføre. Der er generelt et stort frafald undervejs.

Men der er brug for mennesker som Lena. Mange indvandrere i Danmark har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Samtidig viser al dokumentation, at det bliver svært i fremtiden at fastholde den nuværende arbejdsstyrke i sundhedsvæsenet. Med den samfundsudvikling vi har nu, vil der også inden for sygeplejen blive stillet øgede krav til sygeplejerskers viden om og evne til at pleje syge med en anden etnisk baggrund.

Projekt for nydanskere

Derfor har sygeplejeskolerne i Vejle, Sønderjyllands og Ribe Amt i samarbejde med en selvstændig konsulent søgt Den Europæiske Socialfond og fået 7,5 mio. kr. til et projekt, som både skal rekruttere flere nydanskere til uddannelsen og fastholde dem igennem studieforløbet. Projektet er startet i dette forår og varer indtil 2005. Der er tilstrækkeligt med deltagere til, at projektet kommer i gang på alle tre sygeplejeskoler.

Deltagerne har forskellige forudsætninger. Nogle starter på forkursus, mens andre kan gå i gang direkte på uddannelsen. Enkelte har en sygeplejerskeuddannelse i forvejen og skal enten have merit for tidligere uddannelse eller have suppleret nogle fag eller specialer.

I Sønderborg starter otte deltagere, i Esbjerg ni og i Vejle 10 deltagere. Hele verden bliver repræsenteret i projektet, idet deltagerne kommer fra vidt forskellige lande: Rusland, Litauen, Filippinerne, Bulgarien, Afghanistan, Iran, Etiopien, Vietnam og Bosnien.

Det er svært for mange at acceptere, at den uddannelse, de har, ikke bare kan bruges i Danmark. Erfaringen viser imidlertid, at der kan være stor forskel på de opgaver, en sygeplejerske har i Danmark, og de opgaver, de er blevet uddannet til at varetage i deres hjemland.

Stort frafald

Studievejlederne på Vejle Amts Sygeplejeskole Susan Lejsgaard og Karsten Petersen har i 2002 lavet en undersøgelse: ''Det gode studieforløb. Projektbeskrivelse om studerende med anden etnisk baggrund end dansk.''

Undersøgelsen viser, at frafaldet igennem uddannelsen er ca. dobbelt så stort for gruppen af studerende med anden etnisk baggrund som for de øvrige studerende, og det konkluderes, at dette primært skyldes problemer med sprog, læringssyn og studiemiljø. De studerende springer oftest fra uddannelsen i forbindelse med en praktikperiode. Ovennævnte problemer og de øgede forventninger om at kunne samarbejde med kolleger og patienter gør det ekstra svært for de studerende at klare sig.

Resultaterne i undersøgelsen fra Sygeplejeskolen i Vejle Amt ligner de observationer, en arbejdsgruppe fra Ribe Amt har fundet.

Arbejdsgruppen, som består af repræsentanter fra Sygeplejeskolen og sygeplejersker fra både primær og sekundær sektor, har lavet en lille undersøgelse af integrationen af udenlandske sygeplejersker/studerende specielt i klinikken. Konklusionen her er, at de danske sygeplejersker generelt synes, det er svært at have ikke-danske studerende. Kommunikationen og tiden fremhæves som problemområder af stor betydning; tid til at skabe tryghed og forståelse og tid til at udvikle sig sammen.

De adspurgte sygeplejersker siger f.eks.: ''Afdelingen var godt forberedt på opgaven af klinisk sygeplejelærer. Men det var alligevel vanskeligt for den studerende at være studerende igen, når hun var uddannet sygeplejerske. Hun var ikke vant til at reflektere over sygeplejepraksis og havde svært ved det.''

De to studievejlederes konklusion på deres undersøgelse er derfor, at det kan være en idé, at udvalgte afdelinger/kommuner specialiserer sig i at uddanne nydanskere. I så fald vil der være brug for, at de kliniske vejledere og afdelingernes personale får mere tid til - og bliver klædt på til - opgaven.

Disse anbefalinger har fået betydning for, at projektet ''Sygeplejerskeuddannelsen for nydanskere'' i samarbejde med

Side 23 

ledelsen i både primær og sekundær sundhedssektor ønsker at bruge udvalgte afdelinger som praktiksteder. Ud over at få tildelt flere ressourcer forventes det, at plejepersonalet kan medvirke til at systematisere viden og erfaring om nydanskere som en del af plejegruppen, der kan komme både sundhedsvæsenet og andre sygeplejeskoler til gavn i fremtiden.

Alle skal ændre sig

Det nytter ikke at tro, at det udelukkende er nydanskerne, som skal ændre sig og lære nyt. Både sygeplejerskerne i praksis og sygeplejelærerne har brug for viden om samarbejde med andre kulturer, ikke mindst for at få øjnene op for denne gruppes ressourcer. Hvis nydanskerne repræsenterer en ekstra byrde og et problem, er det svært at forestille sig, at de kan komme til at fungere godt og være til glæde såvel fagligt som kollegialt.

Projektets bærende idé er derfor, at der skal iværksættes en øget indsats både over for de studerende og over for de medarbejdere på sygeplejeskolerne og i afdelingerne, som har undervisende og vejledende funktioner. Projektets målgruppe er derfor ikke kun nydanskerne, der går i gang med sygeplejerskeuddannelsen, men også allerede uddannede sygeplejersker. I alt er der tre målgrupper i projektet:

• De nydanske sygeplejestuderende. Disse tilbydes et forkursus på 1/2 år, og i den ordinære uddannelse er der mulighed for ekstra studie- og praktikvejledning.
• En gruppe af mentorer. Sygeplejersker med dansk autorisation og meget gerne med anden etnisk baggrund end dansk, som kan fungere som mentorer for de studerende. Mentorerne forpligter sig til at følge en diplomuddannelse i supervision og vejledning.
• Sygeplejersker i klinikken og sygeplejelærere. Her tilbyder projektet efteruddannelse i f.eks. kulturmøde og konflikthåndtering, og der bliver igennem et samarbejde med Syddansk Universitet mulighed for, at sygeplejersker kan deltage i forskning inden for området. To sygeplejelærere har f.eks. valgt at lave deres masterspeciale i relation til projektet.

Projektets formål rækker videre end til de direkte involverede i projektet, idet kompetenceudviklingen på medarbejderniveau forventes at have en langsigtet effekt på udviklingen af studiet for nydanskere i fremtiden.

Etablering af mentorordning

For at styrke effekten på længere sigt vil efteruddannelse af de sygeplejersker, som har den direkte kontakt i den kliniske praktik være en væsentlig del af projektet. Som noget nyt vil der blive etableret en mentorordning, hvor sygeplejersker, meget gerne med en anden baggrund end dansk, skal fungere som supervisorer både for de sygeplejestuderende og for vejlederne på sygeplejeskolerne og i klinikken. Her bliver der mulighed for, at de studerende nydanskere på tværs af hold og skoler kan mødes med mentorerne og diskutere de særlige problemer, som de møder igennem uddannelsen. Men der vil også blive gjort en aktiv og bevidst indsats fra mentorernes side for at fastholde en bevidsthed blandt de studerende om de specielle ressourcer og kompetencer, som netop de har pga. deres flerkulturelle baggrund.

Mentorerne deltager i projektperioden i en specielt tilrettelagt diplomuddannelse i supervision og vejledning, som tilrettelægges i samarbejde med CVU-Vest og CVU Sønderjylland. De deltagende sygeplejersker, mentorerne, får hermed en både reel og formel kompetenceudvikling, som kan medvirke til, at de på længere sigt kan bidrage til, at endnu flere nydanskere rekrutteres og fastholdes i sygeplejeuddannelsen.

Det er vigtigt, at både uddannelsen, praktikstederne og sygeplejerskerne bliver opmærksomme på og i stand til at udnytte de ressourcer, nydanskerne i Danmark har. Projektet har derfor som ambition ikke blot at uddanne en gruppe nydanskere som sygeplejersker her og nu, men også at medvirke til, at der på længere sigt kommer flere farver, flere kulturer og dermed også større viden i sygeplejen i Danmark. -

Bente Strager er leder af projektet ''Sygeplejerskeuddannelsen for nydanskere.'' Kontakt vedr. projektet kan ske til projektleder Bente Strager.