Sygeplejersker særligt udsatte for hjertesygdom

Mange kvinder tror, at det kun er mænd, der bliver ramt af hjerte-kar-sygdomme. Men tal viser, at kvinders risiko for at dø af sygdommen er større end mænds - kvinder får bare sygdommen syv år senere.

En af årsagerne er stress på arbejde og i hjemmet. Undersøgelser om stress viser, at mænds stresstærskel falder, når de kommer hjem - hvorimod kvinders stiger. Det skyldes, at kvinderne bruger tiden på omsorg for mand og børn, men glemmer at yde omsorg for sig selv.

''Det er farligt,'' siger hjertelæge på Bispebjerg Hospital, Marianne Frederiksen. Hun peger på sygeplejerskerne som en særligt udsat gruppe, fordi de både yder omsorg på arbejde og hjemme. ''Sygeplejerskerne oplever meget stress i forbindelse med deres arbejde. Qua kortere indlæggelseslængde lærer sygeplejerskerne aldrig patienterne at kende. Det hele skal gøres hurtigere og mere effektivt, og derfor bliver arbejdet aldrig gjort helt færdigt. Jeg tror, det stresser sygeplejerskerne, at de ikke kan yde den omsorg, som de gennem deres uddannelse er blevet opdraget til,'' siger Marianne Frederiksen.

Hold en pause

Derudover mener hun, at det frustrerer en del sygeplejersker, at de bruger meget tid på at skulle dokumentere deres arbejde med vips-modeller, akkreditering, ordinationsark osv., når der er patienter, der venter på at få pleje.

''Sygeplejerskerne er magtesløse. De kan ikke gøre noget ved det, fordi det er en del af sundhedsvæsenets kultur. Også det er medvirkende til at gøre dem frustrerede og øge deres stresshormoner. Endvidere er sundhedsvæsnet et område, hvor der hele tiden sker ny udvikling, som sygeplejerskerne skal følge med og efteruddannes i,'' fortæller hun.

Når sygeplejerskerne kommer hjem fra arbejde, fortsætter de med at yde omsorg for familien, men de glemmer i farten at passe på sig selv.

''Det er ikke alle sygeplejersker, der har tid og overskud til at spise sundt, holde pauser, dyrke motion, holde op med at ryge eller i det hele taget forkæle sig selv, når resten af familien skal serviceres efter arbejdstid,'' siger Marianne Frederiksen. Hun mener, den manglende egenomsorg skyldes, at mange kvinder tror, det kun er den overvægtige, stressede, mandlige direktør, der bliver ramt af hjerte-kar-sygdomme. Den myte vil hun gerne mane i jorden.

''Kvinder har akkurat lige så stor risiko for at blive ramt af hjerte-kar-sygdomme som mænd - de får dog først sygdommen syv år senere end mændene. Faktisk er det den hyppigste dødsårsag blandt kvinder over 65 og næsthyppigste for kvinder under 65 år,'' siger hjertelægen.

De patienter, hun møder, er typisk

Side 7

Billede

Side 8

mellem 45 og 60 år. De oplever ikke sig selv som hjertesyge, selvom de har højt blodtryk, åndenød, hjerteflimren osv. De er heller ikke bange for at dø, men mere bange for at blive handicappede og hæmmede i deres fysik og på den måde blive til besvær for bl.a. familien.

Marianne Frederiksen er af den overbevisning, at hjerte-kar-sygdomme ofte rammer kvinder hårdere, fordi de er syv år ældre og derfor som regel alene uden et socialt netværk, der kan tage sig af dem.

Sig fra

Ud over de gængse råd om at holde op med at ryge, spise sundt og få motion mener Marianne Frederiksen, at kvinderne skal lære at sige nej og ikke påtage sig mere, end de kan klare.

''Kvinder skal sætte sig ned og reflektere over deres liv og finde ud af, at de har tid, hvis de gerne vil. Det er en udbredt misforståelse blandt mange kvinder, at det er deres mand eller børn, der skal give dem tilladelse til at bruge tid på sig selv. Det kan bare være en halv time om dagen, hvor man retter omsorgen mod sig selv og tænker over livet og tilværelsen. Men jeg vil gerne advare om, at det kan medføre nogle svære beslutninger om f.eks. at skulle sige sit job op,'' slutter hun.