Psykoedukation til flygtninge

Rehabiliteringscenteret for torturofre i København har afholdt flere psykoedukationskurser for traumatiserede flygtningefamilier, hvor en eller flere i familien har været udsat for tortur eller organiseret vold. Psykoedukation er et struktureret undervisningsforløb med forskellige undervisere.

Formålet er at give forældre indsigt i sociale, fysiske og psykiske områder af deres liv med henblik på at øge deres evne til at takle forskellige symptomer og problemer og øge livskvaliteten i dagligdagen.

Undervisningsteamet består af psykolog, sundhedsplejerske, læge, fysioterapeut og to musikpædagoger, som er tilknyttet børnegruppen. Der medvirker tolk under hele kurset.

Psykoedukation bygger på begrebet empowerment, som indebærer en optagethed af, hvordan flygtninge og andre, der har været udsat for traumer, kan genfinde deres styrke og føle sig i stand til at tage ansvaret for deres liv.

Kurset

Udgangspunktet er brasilianeren Paulo Freires filosofiske og pædagogiske tænkning. Ifølge Freire har alle mennesker ressourcer og potentiale til at tage magt og ansvar for deres liv og til at indtage en plads i verden. Det centrale i hans menneskesyn og teori er dialogen.

I hvert familieforløb deltager 4-5 familier med 10-15 børn fra samme kultur. Forældrene undervises i en mande- og kvindegruppe, hvor alle deler oplevelser og erfaringer med hinanden.

Kurset knyttes til den konkrete livssituation og har fokus på at stimulere ressourcer og handlekompetence mere end at tale om selve traumet.

Lægen underviser i traumatisk stress. Om hvordan kroppens sygdomme og reaktioner hænger sammen med tanker og følelser relateret til en traumatisk oplevelse.

Psykologen arbejder med opmærksomhed på ressourcer, handlekompetence og mestring af svære følelser og oplevelser i dagligdagen.

Fysioterapeuten arbejder med fysisk træning for at udvikle bevidsthed om redskaber til den enkelte, som kan dæmpe angst og smerter. Børnenes aktiviteter lægger vægt på at give succesoplevelser gennem musikudfoldelse. De udforsker følelser og oplevelser, som det umiddelbart kan være svært at tale om, og de arbejder med kropsbevidsthed og selvtillid.

Ungegruppen mellem 14-17 år tilbydes et forløb med rytmisk samspil, og her er opmærksomheden rettet mod måder at genfinde selvtillid og ressourcer i dagligdagen.

Udbytte og indhold

Kvindegrupperne arbejder med emner som tab, sorg og savn, om at have været i livsfare, at leve i uvished, ensomhed, netværk og kvindeliv. Hvordan leve det bedst mulige liv med en mand, som er torturoverlever, samtidig med at de selv har traumer?

Kvinderne oplevede symptomer på stress i form af vrede, irritabilitet, vagtsomhed, genoplevelse af traumer, ubehag ved situationer, der mindede om fortiden, og søvnproblemer. Undervisningen og dialogen sætter fokus på at mestre oplevelser og symptomer i dagligdagen og i at ændre fokus.

Kvinderne var åbne og tillidsfulde i fællesskabet og nød samhørigheden med hinanden. De delte ønsker og håb for fremtiden med hinanden. Håb og ønsker, de delte med mænd og børn den sidste dag.

Mandegruppen

I mandegruppen har alle torturoverlevere en militær baggrund. De bærer på oplevelser med krig og fængsling. Mændene udtrykte efter kurset, at de havde fået redskaber til at takle angstsymptomer i dagligdagen. Flere af mændene havde symptomer fra hjertet, som foranledigede kontakt til egen læge med efterfølgende undersøgelser og indlæggelser.

Ved opfølgende besøg i hjemmet udtrykte både børn og forældre på forskellig vis, at der var mere glæde og opmærksomhed familiemedlemmerne imellem. En af fædrene fortalte, at det på kurset var første gang, han legede med sine børn.

For en torturoverlever, som har været ude i den dybeste hjælpeløshed, kan det at sætte fokus på ansvar for eget liv muligvis bidrage til en afstandtagen til hjælpeløsheden og en genopdagelse af egne ressourcer og valgmuligheder.

Symptomerne forsvinder ikke, ej heller lidelsen, men fortvivlelsen og hjælpeløsheden kan mindskes og ophøre.

På RCT har der været afholdt psykoedukationskurser for både arabiske og afghanske familier. De må betragtes som positive og udbytterige på baggrund af evaluering og samtale med familierne efter kurset. -

Dorthe Jørgensen arbejder på Rehabiliteringscenteret for torturofre i København.