Resuméer af international forskning

Patienters og pårørendes opfattelse af sundhed

Furze G, Roebuck A, Bull P, Lewin RJP, Thompsom DR. A comparison of the illness beliefs of people with angina and their peers: a questionaire study. BMC Cardiovaskular Disorders 2002:2-4.

Hentes frit på http://www.biomedcentral.com/1471-2261/2/4

Patienters opfattelse af, hvad der har betydning for deres sygdom, har stor betydning for, hvordan sygdomssituationen mestres. Oftest oversimplificeres den medicinske sygdomsforklaring, hvilket kan lede til fejltolkning af situationen og til, at patienten anvender ikke-professionelles mere simple forklaringsmodeller som grundlag for sin mestring.

164 patienter med angina pectoris og deres ikke-samboende pårørende fik sendt et spørgeskema, som skulle afdække fejlopfattelser af årsagen til angina pectoris og forkerte handlemønstre ved anfald. Respondenterne kunne vælge mellem fem svarmuligheder til 16 udsagn.

Undersøgelsen viser, at pårørende i større udstrækning end patienterne angiver, at angina pectoris skyldes et udslidt hjerte, og at et anfald kan betegnes som et lille hjerteanfald, der giver permanent skade. Pårørende tror i større udstrækning, at patienterne skal tage det med ro og undgå motion og at blive ophidset.

De pårørendes opfattelse står i modsætning til de professionelles råd. Det kan føre til, at patienterne ikke følger de givne råd og i værste fald kan ende som ''hjerteinvalider.''

Hjertepatienter angiver, at netop pårørende har stor betydning for deres liv med hjertesygdom, så det er oplagt at inddrage patientens pårørende i rehabilitering og information om et liv med angina pectoris.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Livets betydning ved omsorg for syge præmature børn

Wynn F. Nursing and the concept of life: towards an ethics of testimony. Nurs Phil 2002(3):120-32.

Sygeplejersker må reflektere over betydningen af livet og undersøge, hvordan hensigten med sygeplejen kan gøres tydeligere med et filosofisk funderet grundlag. Wynn forholder sig til den betydning, sygeplejersker tillægger livet, når de drager omsorg for meget syge, præmature, nyfødte børn, dvs. i en ekstrem etisk situation.

Wynn fortolker tre kliniske cases ved hjælp af filosoffen Hannah Arendts begreber om livet og fødsel og præsenterer den italienske filosof Giorgio Agamben og hans kritik af det tomme liv. Agamben opfatter biologisk liv (zoe) som uadskilleligt fra individets liv (bios). Wynn fremhæver hans bevisførelse (testimony) som et muligt sygeplejeetisk grundlag.

Wynn viser, hvordan sygeplejerskerne i de tre cases havde etiske bekymringer om, hvor grænsen gik mellem liv og død. Det peger på det nødvendige i at lægge vore ideer om livet frem, så de kan undersøges nærmere. Wynns idé er at udvikle en ny etik baseret på udsagn (testimony), der opstår i ekstreme situationer, og som handler om, hvor grænsen går mellem at være et biologisk liv eller være et individ. I en teknologisk tidsalder har det stor etisk betydning at få afklaret, hvornår de mindste neonatale nyfødte blot betragtes som biologisk væv, og hvornår de behandles som et individuelt liv. Ved at inddrage Agambens tanker om etik i sygeplejen kan sygeplejerskens specielle rolle fremstilles og medvirke til, at neonatale, nyfødte børn ikke kun opfattes som biologisk væv, men som et væsen, der både er biologi og individ. 

Af Lisbeth Uhrenfeldt, vicerektor, BA i idéhistorie, cand.cur.

Sammenhæng mellem blodtryk og risiko for fald

Heitterachi W, Lord SR, Meyerkort P, McCloskey I, Fizpatrick R. Blood pressure changes on upright tilting predict falls in older people. Age and Aging 2002;3331:181-6.

Det er nærliggende at tro, at ortostatisk blodtryksfald er en risikofaktor ved fald. Sammenhængen er dog ikke undersøgt grundigt, selvom forekomsten af ortostatisk hypotension er fundet at ligge på helt op til 33 pct. i den ældre befolkning.

I denne undersøgelse er der set på, om der er sammenhæng mellem ortostatisk blodtrysfald og faldulykker i de følgende tolv måneder. 70 mennesker mellem 62 og 92 år fik målt blodtryk efter fem minutters hvile, liggende fladt på et vippebrædt. Derefter blev de rejst op til 60 grader i 10 sekunder og derefter helt lodret. Blodtryk og hjertefrekvens blev målt kontinuerligt i tre minutter. Forsøgspersonerne var rekrutterede fra seniorboliger, og deres kognitive funktioner var intakte.

36 forsøgspersoner rapporterede fald en eller flere gange det følgende år. Forsøgspersoner med ortostatisk blodtryksfald på over 20 mm Hg, eller hvor blodtrykket svingede de første tre minutter havde større risiko for at falde end forsøgspersoner, hvor blodtrykket stabiliserede sig umiddelbart. Der var ingen sammenhæng mellem brug af antidepressiv eller antihypertentionsmedicin og fald.

Undersøgelsen viser, at ortostatisk blodtryksfald kan være en prediktor for, om et ældre menneske har øget risiko for at falde inden for de næste tolv måneder. Det vil sandsynligvis være nyttigt at undersøge for ortostatisk blodtryksfald ved forebyggende besøg, men også at informere ældre mennesker om, hvordan ortostatisk blodtryksfald kan forebygges.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.