Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Faglig kommentar: Italesæt dit læringsrum

Der er gået pædagogik i sygeplejen, og det i en grad, så det kan være svært at finde ud af, hvad faget handler om.

Sygeplejersken 2003 nr. 22, s. 15

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

Hendes læringsrum er for lille. Hun har tydeligvis glemt princippet om ansvar for egen læring, AFEL, som er tæt knyttet sammen med livslang læring, og hun er usikker på den fremherskende diskurs.

I spændingsfeltet mellem teori og praksis føler hun et voldsomt krydspres, som truer med at sprænge hendes refleksionsramme. Sygeplejelæreren har sagt, at hun bør integrere sin viden i en større grad af kropslighed, hvis læringsudbyttet skal være optimalt.

Hun føler, der må noget dramatisk til. Hos naboen låner hun en refleksionsstige, som hun sætter op ad æbletræet. Oppe i toppen af træet gør hun sig en række didaktiske overvejelser af kognitiv karakter. Konteksten gør hende godt. Hun kravler ned igen med en erfaringsdannelse, der, set i et makroperspektiv, på fornem vis ekspanderer læringsrummet gennem moderne kompetenceformer. Genstandsfeltet er identificeret. Hun er tilfreds.

Sygeplejelæreren er imponeret over hendes refleksive evner og vil gerne prøve en tur i æbletræet. ”Må jeg låne din refleksionsstige?” spørger læreren. Det må hun selvfølgelig. Læreren kravler op, tøver på det midterste trin og kravler videre. Hun får sat sig til rette på en solid gren i toppen af træet. Hun falder i søvn og drømmer om de onde, gamle dage, hvor fagsproget i sygeplejen afspejlede, at patienten havde en krop. Spina iliaca anterior superior, chiasma opticum, medulla spinalis lyder det for hendes ører.

Der er gået pædagogik i sygeplejen, og det i en grad, så det kan være svært at finde ud af, hvad faget handler om. Patienterne og deres kroppe er blevet til elever eller kursister med skoleforløb i egen sygdom, sygeplejestuderende til reflekterende og læringsramte individer, sygeplejelærerne til cand.pæd.pæd.’er. Den fysiske pleje og observation af patienten er på hastigt tilbagetog til fordel for teorier om læring. Om det er godt for sygeplejen?

Jeg vil svare, som en af mine sygeplejelærere altid gjorde: Hvad synes du selv?

I Sygeplejersken nr. 20/2003 nævnes en undersøgelse fra Dansk Evalueringsinstitut. Den viser, at 44 pct. af de sygeplejersker, som var i gang med en lang videregående uddannelse, da undersøgelsen blev gennemført, uddannede sig inden for pædagogik og humaniora. Valget af studieretning påvirker praksis, præger kulturen og ændrer fagsproget. Det siger sig selv.Der er 50 studiepladser på kandidatstudiet i sygeplejevidenskab, og studiet findes kun i Århus. Det burde være muligt at uddanne sig i sygepleje på kandidatniveau i København, og studiet skulle have et spor i klinisk sygepleje, så det også på kandidatniveau bliver en nem sag at boltre sig i klinikken.

Størsteparten af sygeplejerskerne arbejder indtil videre hos patienterne, og hvad er det, der er brug for derude i klinikken? Viden om forebyggelse af urinvejsinfektion, brug og misbrug af tavshedspligt, rehabilitering af kræftpatienter i hjemmeplejen og tusind andre ting.

Der er mange områder, der trænger til at blive udforsket, og hvem er nærmere til at gøre det end kritiske og nysgerrige sygeplejersker?

Der er brug for videreuddannelse i sygepleje, hvis ikke ”sygeplejerske” skal redefineres fuldstændigt inden for de nærmeste år.

Sygeplejelæreren kravler ned ad reflekssionsstigen efter en lur. Hun møder den sygeplejestuderende med et smil og en veloplagt situeret læringssituation. Konteksten i toppen af træet har tydeligvis styrket lærerens kompetenceprofil og hendes evne til at spørge ind: ”Har du italesat dit læringsrum?” spørger hun den studerende.