Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Vikaren som vejviser

Vikaransatte sygeplejersker er mindre syge og mere tilfredse med deres arbejdsliv end fastansatte sygeplejersker. Det viser en undersøgelse udarbejdet under uddannelse til arbejdsmiljøsygeplejerske.

Sygeplejersken 2003 nr. 22, s. 19

Af:

Sussan Balleby, klinisk oversygeplejerske, arbejdsmiljøsygeplejerske

Hvis man er sygeplejerske i et vikarbureau, er det psykosociale arbejdsmiljø langt bedre, end hvis man er fastansat. Man er stort set altid rask, har fleksibel arbejdstid, større trivsel, god løn, ferie og frihed efter eget ønske og ingen konflikter med kollegaer og samarbejdspartnere.

En undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø for de vikaransatte sygeplejersker giver den offentlige sektor klare budskaber om, hvad der kan rekruttere og fastholde gruppen af erfarne og kompetente sygeplejersker. Undersøgelsen viser, hvilke store menneskelige og økonomiske gevinster der er at hente, hvis der sættes helhjertet ind på at udvikle det psykosociale arbejdsmiljø.

Vikaransatte sygeplejersker har selv fundet vejen til at bedre deres psykosociale arbejdsmiljø. Desuden udviser de mestringsevne for deres arbejdsliv, hvilket ifølge professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky har afgørende betydning for sundhedsfremme.

For stive hierarkier

De vikaransatte sygeplejersker er mellem 30 og 60 år. De har udvidet deres kompetencer med bl.a. ledelse og pædagogik. De ønsker til stadighed at uddanne sig og medvirker gerne til at formidle viden.

De kan matche alle former for ledelseskultur, men efterspørger og vil være i harmoni med den lærende organisation eller værdibaseret ledelse og ikke mindst teamsamarbejde. Generelt mener de, at hierarkier er for stive.

Vikarerne motiveres af og er tilfredse med en løn på 196 kr. i timen, nu og i fremtiden. De har flyttet sig fra en løn på 152 kr. i timen. Den høje timeløn er en forudsætning, hvis de skal rekrutteres og fastholdes. De bekymrer sig ikke om pension, og de arbejder mellem 24 og 37 timer om ugen. I fremtiden vil den øvre grænse være 32 timer.

Vikaransatte sygeplejersker er stort set aldrig syge. De har 0,73 sygedag pr. år. De mener, at den faktor, som har reduceret deres sygefravær meget iøjnefaldende fra 27,17 sygedage pr. år, er en markant bedring af det psykosociale arbejdsmiljø og især fuldstændig indflydelse på arbejdstidstilrettelæggelse, ferie og frihed. Der er stor harmoni mellem de faktiske forhold og teorier om sygefravær, psykosocialt arbejdsmiljø og sundhedsfremme.

God atmosfære

De håndterer deres arbejdsliv og har flyttet sig til et bedre psykosocialt arbejdsmiljø via at arbejde i et vikarbureau, hvilket de er ganske tilfredse med. De efterspørger dog stadig mere indflydelse og medbestemmelse. Vikarerne har flyttet sig fra moderate konfliktfyldte sociale relationer til mindre konfliktfyldte. De sociale relationer har også en afgørende betydning for at blive tiltrukket og blive et sted. En god atmosfære inkluderet gode samarbejdsrelationer med netværk, faglig sparring, supervision og ikke mindst et godt socialt fællesskab. Stor betydning har også personlig udvikling. Der er med andre ord en tæt sammenhæng mellem gode arbejdsforhold, sygeplejerskevikarernes udviklingsmuligheder og arbejdsglæde.

Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, som er opbygget ud fra et standardiseret spørgeskema med udgangspunkt i de centrale arbejdspsykologiske kernedimensioner. I et ønske om at vise, hvilket psykosocialt arbejdsmiljø de vikaransatte sygeplejersker har flyttet sig fra, og hvilket der vil kunne rekruttere og fastholde dem, samt hvilken ledelsesstrategi de vil matche, blev spørgeskemaet opbygget med følgende fire temaer: Det psykosociale arbejdsmiljø som fastansat (tidligere), som vikaransat (nuværende), det fremtidige (visionære) og de personlige værdier. Dette blev gjort for at kortlægge den egentlige drivkraft i det psykosociale arbejdsmiljø for de vikaransatte sygeplejersker og finde de motivationsfaktorer, der vil bidrage til at udvikle bæredygtigt psykosocialt arbejdsmiljø. Da man ikke kan tale om udvikling af det psykosociale arbejdsmiljø uden at se på samspil mellem individ og ledelse, er dette også inddraget i undersøgelsen.

Den attraktive arbejdsplads skal med udgangspunkt i min undersøgelse:

  • tage udgangspunkt i, hvad den enkelte mestrer og matcher i forhold til arbejdslivet
  • være fleksibel i forhold til arbejdstidstilrettelæggelse, frihed og ferie
  • øge initiativer, der fremmer arbejdsglæde og handlekraft
  • sikre, at den enkeltes værdier og ledelsesstilen matcher
  • sikre en kontinuerlig udvikling af arbejdsvilkårene og det psykosociale arbejdsmiljø med implementering af de til enhver tid evidensbaserede sundhedsfremmende og forebyggende tiltag.